Kommentarer til: Når alderen trykker – den forkerte vej

Af: 2011 – mit sidste år i 30′erne

2011 – mit sidste år i 30′erne — Sat, 01 Jan 2011 11:04:15 +0000

[...] Det er for kort tid siden gået op for mig at jeg snart bliver 40. Nåh ja, nu skal jeg lige blive 39 først, men det bliver jeg d. 16. januar, og så går jeg altså ind i mit sidste år i 30′erne. Og jeg glæder mig. Jeg synes 40 er en totalt blæret alder, og jeg glæder mig allerede til at kunne svare “jeg er 40″ når folk spørger hvor gammel jeg er! (Hvis du undrer dig over det, skal du måske lige gå et lille års tid tilbage i mine indlæg og læse om hvordan jeg først fik det godt med min (efter min mening alt for lave) alder da jeg blev 35.) [...]

Af: Jens Rasmussen

Jens Rasmussen — Wed, 17 Feb 2010 22:54:57 +0000

Jeg er i hvert fald færdig af grin over kommentaren! Det var lige det jeg mente.

Af: Anja Lysholm

Anja Lysholm — Wed, 17 Feb 2010 22:40:30 +0000

Hehe, jeg husker endnu en 16-årigs udbrud til min ekskæreste der dengang var 27: “27??? Du er jo færdig!!”

Af: Jens Rasmussen

Jens Rasmussen — Wed, 17 Feb 2010 22:25:38 +0000

Barndommen i 70′erne VAR da tit røvkedelig! Men travlt med at blive voksen har jeg vist ikke haft. Nu har jeg bare det bedste af begge dele, tror jeg: en barnlig sjæl og selvbestemmelse.

Jeg er da også glad for at virke noget yngre end jeg er. Men sandheden er nærmere, at jeg ikke har nogen alder. At jeg er født i 1968 er et faktum, og det er der ingen grund til at benægte. Men om tallet 41 giver mening? Faktisk ikke.
42, derimod, det er jo noget helt andet!
Det sjove er at se min “ungdoms” holdninger til alder udtrykt hos andre, såsom den lettere vantro hos en 2x-årig: “41 – kan man være det???”