Nøgne bryster og hensyn på kirkegårdene

Jeg faldt lige over denne her artikel på Facebook: Kirkefolk raser mod solbadere: Topløse kvinder skal væk fra kirkegårdene. Der er så meget galt med udtalelserne i den at … jo, jeg ved faktisk godt hvor jeg skal starte: Fra en ende af.

“Hvad end det skulle foregå på en kirkegård i et land- eller bysogn, mener jeg, det er uanstændigt og hensynsløst at optræde topløs. Det kan man gøre andre steder. Man skal vise respekt over for kirkegården, hvor de døde er begravet og ikke rende rundt uden tøj på

1. Hvornår blev det respektløst i sig selv at vise bar hud?

2. Folk “render ikke rundt”. De ligger.

3. Jesus hænger topløs i de fleste af landets kirker. Men han er selvfølgelig heller ikke kvinde. Så havde man vel dækket ham lidt til. (Red. 7/6: Helt nøgen må han åbenbart ikke være: http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/2007-02-13/kirker-vil-ikke-have-n%C3%B8gen-jesus-p%C3%A5-korset)

Man skal udvise hensyn, og det gør man ikke ved at opføre sig på en måde, der kan føles provokerende og stødende, siger Søren Krarup.”

1. “Nøgenhed er en tilstand – ikke en adfærd”, som de siger hos Danske Naturister.

2. Det kan føles provokerende og stødende på mig at nogle mener at jeg skal pakke mine bryster væk. Og man skal jo udvise hensyn. Til mig, naturligvis.

 Topløs solbadning på en kirkegård er udtryk for håbløs barnlighed og mangel på forståelse for, hvor man er. Det er et spørgsmål om manglende dannelse, siger han.”

1. Nej, det er udtryk for frisind, glæde og naturlighed. Nåh ja, det er da egentlig også barnligt. Okay så.

2. Dannelse. Det gider jeg ikke engang kommentere. Men det er lidt ligesom “princip” – noget man ikke har en ordentlig grund til at mene.

Sognepræst i Kirke Saaby på Midtsjælland, Poul Joachim Stender, mener, at problemet topløs solbadning er helt ok – men kun i de store byer. – Jeg kender min menighed godt nok til at vide, at der er mange, der vil føle det som en provokation, hvis folk solbadede topløse på kirkegården i Kirke Såby. Selvom det er et smukt syn, skal man respektere de sørgende, siger han. – I København, Odense og Aarhus er det anderledes. Jeg er tilhænger af, at man bruger kirkegården som en aktiv del af bylivet. I de store byer har man kirkegårde, der er store som parker, og der kan jeg ikke se, at en topløs solbader skulle provokere nogen, siger Poul Joachim Stender.”

1. Er det nødvendigvis et smukt syn, og hvad har dét med sagen at gøre?

2. Jeg har været sørgende engang. Jeg ænsede stort set ikke andre mennesker og havde da slet ikke fokus på om de “respekterede mig”. Og igen: Nøgenhed er en tilstand – ikke en adfærd.

3. Hvorfor skulle folk evt. blive mindre stødt på en stor kirkegård end på en lille? Bliver man provokeret af et par nøgne bryster, så bliver man vel provokeret af et par nøgne bryster?

4. Det ER muligvis kun noget der forekommer i de store byer hvor folk ikke lige har andre grønne områder i nærheden.

Gu’ skal vi da respektere hinanden. Men hvor kunne jeg godt tænke mig at:

  • døden ikke behøvede være omgærdet med sådan en tyngde og tristhed – jeg håber fandme folk vil feste på min grav! Eller … faktisk er jeg ligeglad, for jeg er der ikke
  • nøgenhed ikke i sig selv blev set som noget seksuelt, og det er vel det der ligger i  kirkefolkenes kommentarer?
  • vi holdt op med at trække hensynskortet – det er sjældent objektivt.
Jeg smiler når du deler 🙂
Share on twitter
Twitter
Share on facebook
Facebook

2 thoughts on “Nøgne bryster og hensyn på kirkegårdene

  1. Åhhh – GUD (det må man godt skrive her, ikke 😉 – hvor skriver du godt! Det er en sand fornøjelse at læse dine indlæg. Ikke bare er dine ord velvalgte. Dine holdninger og vinkler er fantastiske! TAK, Anja 🙂

    KH og god weekend
    Annette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.