≡ Menu

Selvfølgelig vil folk da arbejde

Åh gud, hvor bliver jeg træt når jeg læser nyheder i disse dage. Det sker af samme grund sjældent, men når man følger med på Twitter og Facebook, kan man ikke rigtigt undgå at få øje på de ting der fylder mest i debatten. Lige for tiden er begge steder fyldt med links til udtalelser om de arbejdsløse på kontanthjælp, og som en vis kuglestøder, er jeg ved at brække mig. Det er jeg fordi jeg i den grad savner perspektiv – nåh ja, mit eget perspektiv, naturligvis.

I dag har citatet lydt: ”33 % af alle kvinder på kontanthjælp vil ikke arbejde”. Og det er jo ikke rigtigt. Åh, jeg kan skam sagtens sætte mig ind i at det er hvad man kommer til at give udtryk for hvis man bliver spurgt, men det er jo ikke det man mener. Det man mener, er efter min ringe overbevisning: ”Jeg har ikke lyst til at arbejde med det som jeg tror er min eneste mulighed for at få et job.” Hvis folk havde frit valg på alle jobhylder, er jeg helt overbevist om at ingen ville sige nej til at arbejde. En anden mulighed er at disse kvinder har RIGELIGT med arbejde – med at passe deres børn, hjem og evt. mand – og derfor ikke kan se hvordan i alverden de skulle få tid til et såkaldt rigtigt job. Men i pressen bliver disse kvinder altså kaldt ’dovne’.

Noget andet jeg får lidt kvalme af, for at sige det mildt, er at det sgu er et temmelig sært fokus at have i en tid hvor der ikke er arbejde nok at få. Når der ikke er det, hvorfor så fokusere på at nogle ikke “gider”? Det er faktisk ret heldigt, vil jeg mene, at ikke alle er ulykkelige over at være arbejdsløse. Hurra, nogle er i stand til at nyde det der for andre ville være en ulykke. Men nej, lad os da få dem til at have det lidt skidt med det. Det er jo i øvrigt også vooooores penge de lever for, de nasserøve, er det ikke? Næh, det er det faktisk ikke. Det er vores alle sammens fælles pulje – altså også deres. Mange af dem har troligt betalt til den pulje i årevis før de havnede i den situation de nu er i, og nu får de så noget igen. Jeg ved godt at enkelte har været på offentlig støtte altid, men hvem fanden vil ærlig talt bytte?

Det der generer mig allermest, er at de største brokkerøve er folk med deres på det tørre. Folk der selv har formået at skabe sig deres drømmejob. Enormt ressourcestærke folk der burde (tåbeligt ord, jeg ved det) have overskud til at se tingene fra flere sider. Men det kan selvfølgelig være svært at forstå at andre ikke er lige så ressourcestærke som en selv, hvis det har fulgt en så længe at det er det mest selvfølgelige i verden at man kan hive sig selv op når man er nede, eller har et netværk af folk der støtter en i svære tider. Gud, hvor er det dog arrogant at have den holdning at folk bare kan tage sig sammen og ”være lige som mig”. Og ja, nu gør jeg mig så skyldig i samme arrogance ved at forvente at de arrogante kan være noget andet end det de er. Undskyld, jeg synes sgu bare det er småligt.

Og så kan vi godt blive enige om at man ikke gør folk stærkere ved at nurse dem i hoved og røv og på den måde tage al initiativ og virkelyst fra dem, men så er det det vi må fokusere på at gøre noget ved, frem for at pege fingre ad dem vi mener at have taget virkelysten fra.

{ 18 comments… add one }

  • Rosenstand 7. december 2011, 02:14

    Hej Anja

    Jeg vil gerne udfordre dig på en sætning, du skriver: “En anden mulighed er at disse kvinder har RIGELIGT med arbejde – med at passe deres børn, hjem og evt. mand – og derfor ikke kan se hvordan i alverden de skulle få tid til et såkaldt rigtigt job.”

    Men hvis de har rigeligt at gøre i hjemmet (hvad mange uden tvivl har), skal det vel ikke ske på samfundets regning? Og det skal vel ikke finansieres af et system, der er spændt til bristepunktet, og hvor der ikke er midler til at sørge ordentligt for mange af vores gamle?

    Det er intet problem, at nogle mennesker ikke ønsker et job. Men det er et problem, at de tager den beslutning for andre menneskers penge. Og uanset politisk ståsted og verdensopfattelse kan det jo ikke diskuteres, at det er dem, der arbejder, der betaler for dem, der ikke gør.

    Eller hvad?

  • Rosenstand 7. december 2011, 02:29

    Argghh! Jeg nærlæste lige din artikel, og nu triggede du endnu en reaktion hos mig. Du skriver om arrogance – men har du overvejet at den ultimativt største arrogance kan være noget helt andet?

    I min optik er topmålet af arrogance at lade sig forsørge, hvis der er andre muligheder. Ikke nok med at man lever for andres penge, men man tager også en plads fra dem, der VIRKELIG har hjælp behov. Hele systemet i Danmark trænger til gennemgribende debat og derefter ændringer, der tager større hensyn til individuelle forhold og som (så meget som muligt) umuliggør at køre på frihjul. Kun på den måde kan en mindre arbejdsstyrke blive ved at levere en anstændig hjælp til dem, der har hjælpen på behov.

    At undlade debatten, at undlade at se en virkelighed i øjnene der OGSÅ omfatter et antal mennesker med snablen dybt i den offentlige kasse uden behov derfor – det er en endnu mere skadelig arrogance end den, du omtaler.

    Og ja – der er masser af mennesker, der har brug for hjælp. Og den hjælp under jeg dem – i endnu højere grad end de får den i dag. Og det kunne de få, hvis der blev ryddet op i det morads, som overførselsindkomst har udviklet sig til.

  • Leoparddrengen 7. december 2011, 03:07

    Det hører med til historien, at undersøgelsen JP havde fået fat i ikke var synderlig vederhæftig. Hvilket selv JP har indrømmet, de bringer vist en berigtigelse i morgen.

  • Anders Wegge 7. december 2011, 06:42

    @Leoparddreng

    Uvederhæftigheden er nu ikke større end at usikkerhedsintervallet på undersøgelsen ligger fra 22 til 44%. Selv hvis det reelle tal er i den lave ende af det interval, er det stadig relevant.

  • Leoparddrengen 7. december 2011, 08:05

    @Anders Wegge

    Sandt, jeg burde have formuleret det som, at JPs omtale af undersøgelsen ikke var vederhæftig.

  • Jesper Fledelius-Gehrke 7. december 2011, 08:29

    Dejligt med lidt indspark og jeg er ikke helt uenig – og dog kommer der lige et enkelt punkt eller to frem når jeg læser hvad du skriver.
    Det første jeg tænkte var præcis som Thomas, nemlig at vælger man at gå hjemme med børnene så må man acceptere at det er for egen regning. At jeg bruger færre timer på at arbejde i dag end jeg gjorde før i tiden så jeg kan bringe og hente mine børn er da ikke noget jeg forventer kompenceret af staten. :)
    Helt enig i at undersøgelsen nok ikke dækker 100% og at skulle drømmejobbet dukke op så sprang folk måske til og det er også klart at jo længere tid du går hjemme jo mere uoverskueligt kan det være at skulle tilbage på jobmarkedet. Jeg skrev selv et kort facebook udbrud at jeg syntes at man skulle arbejde for sine penge, så istedet for kontanthjælp skulle man have et halvtidsjob – det ville give så meget mere livskvalitet og kommunerne kunne få udført nogle ting som der er sparet væk igen og igen. De gadefejere som holdt vores byer rene mangler man, men også folk der giver lektiehjælp, kan bruge tid på at tale med vores ældre osv. osv.
    Vedr. at de folk der brokker (og brækker) sig er de bedrestillede så tror jeg ikke du har ret – det er bare dem der bliver hørt. Du hører ikke fra snedkeren og kassedamen – men mon ikke specielt den sidste bliver lidt bitter over nassere. (og ja, alle nasser ikke, men nogen gør).

    det var så lige mine 10 øre :) … eller 50 ;)

  • Anja Lysholm 7. december 2011, 10:56

    Thomas, min pointe er netop at den diskussion er bedøvende ligegyldig så længe der ikke er arbejde til dem. Havde vi haft en situation hvor der var masser af arbejde, men ingen gad tage det fordi de hellere ville forsørges af det offentlige, så var det særdeles relevant og et kæmpestort problem. Vi kan sagtens blive enige om at ingen skal køre på frihjul i samfundet, men jeg kan bare ikke få øje på at nogen gør det. Jo, der skal sgu nok være enkelte stykker, men som debatten kører nu, lyder det som om det er størsteparten, og det synes jeg er rigtig grumt for dem der bliver sat i den forkerte bås. Så kan alle vi andre gå og blive enige om at “folk sgu bare kan tage sig sammen og få sig et arbejde lige som os”, uden at der reelt er arbejde de kan tage – og det er jo det faktiske problem.

    Jeg synes i øvrigt godt det kan diskuteres at dem der arbejder, betaler for dem der ikke gør. :-) Dem der ikke gør, men har gjort, har jo betalt i årevis til den fælles pulje der betaler de ydelser de nu har brug for. Og de penge de får nu, ryger så i øvrigt lige lukt i omløb i samfundet igen – de ryger jo ikke bare ind på en opsparingskonto til en fed ferie “vi andre” så har betalt for, men betaler husleje, el, gas, mad, tøj osv. (inkl. skatter, moms og afgifter tilbage til den fælles pulje) så dem der leverer dét, også fortsat kan leve.

    Jeg kan ikke få øje på at dem der bliver “forsørget af samfundet” på nogen måde skummer fløden her. Men der er nogle der formår at få det bedste ud af situationen nu hvor de alligevel ikke har et valg, og det synes jeg er fint. Og jeg synes der er SÅ mange andre langt værre ting pressen og politikerne kunne fokusere på.

  • Bente Christiansen 7. december 2011, 12:24

    Jeg hader, når der bliver lavet sådan nogle undersøgelser, og folk bare bliver stemplet, uden at de får lov til at forsvare sig. Jeg har selv prøvet at være på kontanthjælp og hele den dur, og nogle gange bliver man altså sat til at lave noget, der er spild af tid, og så forstår jeg godt, at man siger, at man ikke gider at arbejde. Det skal jo også være noget, som er motiverende for en. Jeg synes ikke at folk, som du selv siger, ser hele perspektivet, og derfor synes jeg ikke, at de kan lave sådan en undersøgelse. Er helt enig i, at det nok er de færreste, der virkelig ikke VIL arbejde.

  • Rosenstand 7. december 2011, 14:20

    Men Anja – der er jo i bunkevis af veldokumenterede beretninger om udsøgt spekulation i systemet. Jeg er sikker på, det er et lille mindretal af dem, der er på overførselsindkomst, der hører til i den kategori – men én er én for mange. Det er den ene side af sagen.

    Den anden side af sagen er dem, du nævner, der passer hjem og børn fordi de ikke kan få det arbejde, der lige er drømmejobbet. De hører ikke til på offentlig forsørgelse – for ikke at kunne få drømmejobbet er ikke arbejdsløshed uforskyldt.

    Du har så evig ret i, at det er en fælles kasse – og at mange på bistandshjælp har bidraget til den kasse selv i årevis. Men ved du hvad? Det er typisk netop de mennesker, der ikke kan få, hvad de burde få, fordi andre sutter i systemet.

    Det er forkert at køre debatten i sort/hvid. Danmark skal da fortsat have et godt velfærdssystem, men det bliver en umulighed indenfor de næste max. 10 år, hvis der ikke lægges om. Og hvem tror du, der kommer til at lide mest til den tid? De aller svageste!

  • Acebone 7. december 2011, 15:22

    Rosenstand:
    Jeg er ikke klar over hvilke undersøgelser du henviser til. Men lad os bare for diskussionen sige at du har ret (så kan vi altid snakke om hvorfor jeg ikke synes du har ret)

    Riget er i krise, og vi skal gøre noget.
    Overførselsindkomster af den karakter vi taler om her koster årligt 2.7 mia.
    Hvert år forærer vi 10 mia. til Mærsk fordi vi ikke kunne lave en ordentlig aftale.
    Vi beskatter ikke de multinationale ordentligt, vi lader dem slippe gratis afsted med at bruge vores veje og vores uddannede arbejdskraft. Jeg kan ikke lige huske tallet men det er væsentligt større end2.7 mia.

    Af de tre muligheder vælger vi så at gå efter de arbejdsløse. Den LANGT MINDST ØKONOMISK RENTABLE STRATEGI

    Det er sgu’ hul i hovedet, og meget meget meget usympatisk

  • Rosenstand 7. december 2011, 15:59

    Acebone: Danmark forærer da ikke Mærsk 10 milliarder årligt! Det svarer jo til at sige, at Danmark forærer husejere penge via rentefradrag. Den korrekte betegnelse er, at Danmark opkræver mindre skat.

    Men skampluk du bare de allerstørste skatteydere og arbejdspladser endnu mere – det skal nok skabe yderligere vækst til at finansiere de over 2 millioner danskere på hel eller delvis offentlig forsørgelse ;-)

  • Jesper Kristensen 9. december 2011, 09:46

    Jeg synes, at folk skal se at tage sig sammen og skaffe sig et arbejde. Jeg ved godt, at det måske er svært her i krisen, men der er jo faktisk rigtig mange, der har fået arbejde, så det er jo ikke umuligt. Det handler bare om at tage det arbejde man nu engang kan få i stedet for at vente på drømmejobbet dukker op.

  • Tina Mostrup 13. december 2011, 09:10

    Jeg er rimelig enig med Jesper, men samtidig forstår jeg også, at folk ikke vil tage hvad som helst. Det er bare ærgerligt, at vi overhovedet befinder os i denne situation..

  • Anja Lysholm 13. december 2011, 09:28

    Jesper, det svarer lidt til at sige at folk i en ørken bare må tage sig sammen og skaffe sig noget vand. Der er f.eks. 1100 arbejdsløse på Bornholm, og det er altså ikke fordi der er 1100 ubesatte gadefejerjobs folk ikke vil have. “Det er jo ikke umuligt” gælder måske i storbyerne (?), men der er områder af landet hvor der virkelig ikke er arbejde at få. Og det må virkelig være røv oven i det at blive kaldt en samfundsnasser hver gang man åbner en avis.

  • Henrik Andersen 13. december 2011, 13:05

    Kære Anja,

    Lad mig anbefale dig at gå ind på Ole Birk Olesens hjemmeside (http://olebirkolesen.dk/taberfabrikken.html), tilmelde dig hans nyhedbrev, og downloade han fantastiske bog Taberfabrikken ganske gratis.

    Når du har læst den, er jeg ganske overbevist om, at dit syn på velfærdssamfundet har ændret sig drastisk!

    God læselyst /Henrik

  • Sally 5. marts 2012, 15:44

    Jeg er selv mor til 3 med fuldtidsjob – og kan kun gi’ dig ret. Jeg ved ikke lige, om vi vandt noget med at blive ”ligestillede” – jo selvfølgelig selvstændigheden – men hvad med at få det hele til at gå op i en højere enhed med børnene og manden og huset hjemme. Skal man ha’ dårlig samvittighed over at være hjemmegående og arbejde i urtehaven og kunne lave ”ordentlig” mand til alle uden at skulle få stress og æde hovedpinepiller hver anden dag, fordi man er for hårdt spændt for? – og er det ikke også et arbejde? Da jeg var barn gik de fleste mødre hjemme – hvad var der galt med det? Hvorfor har man ”fået andre briller på” den sag?

  • Ninna 24. marts 2012, 15:18

    Jeg synes faktisk bare, at folk skulle passe deres eget, Hvis du Sally havde lyst og mulighed for at gå hjemme og passe din urtehave, hvad kommer det så lige andre ved. Det er efterhånden blevet en folkesygdom, at folk skal ha’ en mening om naboens tilværelse – og det er sjældent den bedste mening. Jeg si’r dig, havde jeg haft mulighed for det, havde jeg taget et lille halvtids job. Ingen tvivl om det.

  • Anders 21. september 2012, 18:14

    Hej Anja. Tak for lidt debat.

    Den anden dag var jeg inde os skrive på en af dine facebook kommentar at “der er job til alle der vil have et i Danmark”. Jeg er på det liberale hold, men du har fat i den lange ende her. Debaten køre i cirkler og det er som om vi er blevet mere fjenske i Danmark og har et behov for at hænge folk ud som ikke vælger et liv magen til alle andre lønslaver.

    Det er vel ikke Robert der er noget i vejen med. Det er vel systemet! Robert må gør hvad han vil, og at Robert vælger at nasse på staten, er blot en rationel beslutning. Hvorfor skal Robert have det dårligt med at udnytte de muligheder han har? Lars Larsen sagde ” Jeg betaler gerne skat, men ikke mere end højst nødvendigt”. Og Lars Larsen er min største helt. Ligesom Robert følger han reglerne og får det bedste ud af det.

    Det er systemet som virker mærkeligt hvis det f.eks. bedre kan betale sig at gå på bistand, end at være studerende eller være på arbejde. (mener jeg). Men Robert er bare et mennesker som lever sit liv som han ønsker og det er utroligt at folk kan hade ham så meget! Utroligt der er så meget had.

    I den her evige debat med Robert, Carina og hende den studerende der blev hængt ud som nasser, kunne man sætte spørgsmål ved hvorvidt en stor del af befolkningen har jobs som ikke skaber værdi i det her samfund. Er folk deres høje lønninger værd. Der findes så mange meningsløse job som ikke giver mening og hvor folk ikke er deres egen løn værd. Mange af de job er i den offentlige sektor eller job der er skabt med statsstøtte. Den slags lønmodtager er også nasser på samfundet, men de har ofte travlt med at svine Robert til.

Leave a Comment

Next post:

Previous post: