Rigtig absurd digt om sindsbevægelse

Rækker ud efter dig.
Altid frygter jeg ikke at nå dig.
Du føles uden for min rækkevidde
også når du er lige ved siden af.
Sukker af bekymring...

Roligt tager du min hånd.
Anja,
der er ikke noget at være bange for,
om lidt vil du forstå.
Søde du.

Radioen overdøver mine tanker.
Aldrig har nogen
der er så langt væk,
optaget mig så meget.
Sødmen overvælder mig.

Rusker op i mig selv.
Anja, vågn op!
Der er et liv der skal leves.
Opleves.
Se nu at komme i gang.

Råber til mig selv:
Altså, nu MÅ jeg videre.
Drømme er søde, men de må ikke
overtage mit liv
Solen skinner – gå ud!

Ruller rundt på gulvet af grin
Altid er jeg så pokkers dramatisk.
Du har nærmest
overtaget det hele,
selv dette digt.

Altså,
nej...
jeg må tage styringen
atter