Grib mig
Giv mig en chance
for at opdage hvem du er
hvem jeg er
jeg tiltrækkes og frastødes
på en gang
som en defekt magnet
fra minus til plus
Og når jeg lægger til
trækker du fra
Når jeg finder fodfæste
trækker du tæppet væk under mig
så jeg falder
igen
Og du hjælper mig ikke op
Og jeg har svært ved at rejse mig
prøver at tage din hånd
men du fjerner den
vender dig bort
stiller dig over i et hjørne
Så kalder du
Jeg rejser mig og løber til dig
i en glædesrus
Og vores læber mødes
"Jeg kan ikke nå dig," siger du
og skubber mig så jeg falder
Måske rækker du ud
men glemmer at gribe
og derfor bliver det til et skub
Grib mig og hold fast
Vil du ikke nok?