Jeg er sikker på at Gud lo da han skilte os ad.
Det har moret ham at se forvirringen i vores ansigter
da vi opdagede at vi ikke længere var sammen.
Han har nydt at se overraskelsen i vores øjne
da det gik op for os at der ville være så lang vej at gå
før vi kunne finde hinanden igen.
Jeg mener ikke sådan en sadistisk fryd,
men en kærlig fryd over det lille spil han satte i gang
vel vidende at vi selv ville nyde det
den dag vi kunne se tilbage på det og grine af vores fortvivlelse.