Kryb

Dit kryb! Dit nederdrægtige insekt!
Du kravlede ind i mit hjerte.
Spandt et væv omkring det så intet andet kunne trænge ind.
Du spiste alle der prøvede.
Spiste mig langsomt indefra.
Så jeg til sidst kun eksisterede gennem dig.
Trak kun vejret når dine lunger fyldtes.
Blev kun mæt når du spiste.
Blev kun bevæget når du gik. Eller kom.
Og nu er jeg fanget i dit liv.
Kan kun dø ved at slå dig ihjel.
Træde på dig og høre din sidste knasen under min sko.