En syv år gammel drøm går i opfyldelse!

For syv år siden lånte jeg et sæt bøger der sparkede benene væk under mig. Jeg havde fortalt min dengang kommende og nu eks- kæreste, Gunther, at jeg engang havde haft en underlig oplevelse om natten som jeg betragtede som noget spirituelt, men ikke anede hvad var, og som ingen rigtigt kunne give mig en forklaring på. Oplevelsen gik ud på at jeg var vågnet midt om natten med en følelse af at der var “elektricitet” rundt om hele min krop. Det sitrede og knitrede rundt om mig. Men ikke nok med det, jeg følte også at jeg faktisk svævede et stykke over min krop. Jeg var helt vågen og lå og undrede mig over hvad dælen det var for noget, indtil jeg så faldt i søvn igen. Da Gunther hørte det, blev han meget ivrig og sagde “Du skal læse Robert Monroes bøger – så vil du vide hvad det var!” – og så lånte han mig Monroes tre bøger, Journeys Out Of The Body, Far Journeys og Ultimate Journey. Jeg slugte dem alle på få dage, og havde nu forklaringen på min oplevelse: Den var et klassisk forstadie til en ud af kroppen-oplevelse! Faktisk fik jeg min første rigtige (men desværre meget kortvarige) ud af kroppen-oplevelse natten efter at jeg var begyndt på den første bog. Den varede ikke længere end at jeg gled ud af min krop og ned under min seng til jeg opdagede hvad der foregik, og straks røg tilbage igen og vågnede. Æv.

Lige siden har jeg drømt om at besøge Monroe Instituttet i Virginia, og den drøm går nu i opfyldelse. Om et par måneder tager min kollega og jeg nemlig af sted på seks dages Gateway Voyage-kursus! Hvis du har læst Bruce Moens bog Rejser ind i det Ukendte – det er den jeg har oversat og udgivet på Forlaget Uforklarbar – så ved du hvad det er. Ellers kig lidt på dette lille klip:

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

Det bliver simpelthen så skidespændende, og jeg har stadig ikke helt fattet af jeg faktisk skal af sted! Du godeste, hvor jeg glæder mig! 😀


For resten må jeg lige tilføje en ting. Mange der læser om den første oplevelse jeg beskriver, vil tænke “det er jo ikke en ud af kroppen-oplevelse – det er jo det en læge vil kalde en søvnlammelse”. Til det kan jeg kun sige at jeg ville ønske at alle der lider af de såkaldte søvnlammelser, vidste hvad det faktisk er de har med at gøre, og hvilke vilde perspektiver der er i det. Jeg kan kun opfordre dig til at læse Robert Monroes og Bruce Moens bøger (du kan læse et uddrag af Bruces første bog hvor han beskriver fænomenet, her: http://uforklarbar.dk/eclo.pdf) hvis du er en af dem der lider under det og kun ser det som en belastning. Jeg blev heldigvis ikke bange da det skete for mig, men jeg ved at mange går helt i panik, og det er ærlig talt synd når det i virkeligheden bare er livet der banker på og prøver at fortælle dig at du er meget mere end du tror. 😉

Jeg smiler når du deler 🙂
Share on twitter
Twitter
Share on facebook
Facebook

9 thoughts on “En syv år gammel drøm går i opfyldelse!

  1. Hvor fedt for dig! Tillykke med det!
    Jeg tror helt sikkert også, at det var en ud-af-kroppen-oplevelse du havde, dengang! Er ikke specielt overtroisk eller noget som helst, men lige dét, er jeg ikke i tvivl om. Men der må jo være en mening med at det sker, tror du ikke? (Eller, det burde du have læst dig frem til måske?) Jeg mener bare, HVORFOR sker det, at nogen har disse oplevelser?

    Men igen: Tillykke ihvertfald!

  2. Da jeg lagde mig i min seng, fik jeg nogle underlige vibrationer i kroppen
    Jeg forsøgte at åbne mine øjne og bevæge kroppen, men jeg var som lammet
    Kunne ikke røre mig, Jeg forsøgte at skrige, men kunne ikke, hvad var der mon galt?
    Vibrationerne tog til i styrke, nu blev jeg virkelig bange, for hvad var det for noget?
    Der kom underlige lyde, men så aftog vibrationerne.
    Jeg røg op af sengen , bande og lynede var skide nervøs, derfor blev jeg gal.
    Men til min store forskrækkelse lå der en i min seng, jeg gik lidt nærmere turde ikke kigge,
    Men kunne det være mig som lå i sengen? Og hvad fanden lavede jeg så ved siden af?
    Jeg tog mig sammen gik nærmere og da jeg kunne se, at det var mig ligge der, vågnede jeg op
    Som et lyn.
    Sker af og til når jeg ligger mig, at vibrationerne kommer, hvordan, hvorfor Kommer de?
    I 2009 blev jeg ramt af influinza og måtte ligge mig, havde ingen inergi og var kvæstet
    Da kom vibrationerne i kroppen ,havde ikke kræfterne til, at kæmpe imod
    Mine øjn låg blev tungere, vibrationerne og lydene kom. jeg lagde som lammet kunne ikke røre mig
    -Bliver skide bange når det sker. Da lydene var væk kunne jeg røre mig, jeg skyndte mig op.
    Første reaktion var at se om jeg lå i sengen, det gjorde jeg. Jeg lå i sengen og sov. Men jeg stod og så på mig selv. 100% VÅGEN men hvordan det?. Hvordan kan man ligge i sin seng og samtidig stå ved siden af?
    Jeg så ned af mig selv, og jeg havde hvad ligner en almindelig krop.
    Vibrationerne kommer tid, hvorfor?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.