Min klumme fra Jyllands Posten VIVA d. 18/12-11
Jeg sælger nogle gange mig selv for penge. Gør ting jeg ikke har lyst til, bare for at få et par ekstra håndører. Og jeg har gjort det i mange år. Faktisk var der engang jeg gjorde det hver eneste dag, og jeg var ved at brække mig over det. Ved at brække mig over mig selv. I dag er jeg så heldig for det meste at lave noget jeg synes er rigtig spændende, men den smutter indimellem når kassekreditten bliver for stor, eller jeg lige må have et par nye sko.
Sådan er det vist at have et job der overhovedet ikke gør en lykkelig, men nærmere det modsatte. Hvor mange har ikke prøvet det? Alligevel tillader vi os at dømme sexarbejderne og sige at vi ikke tror på ”myten om den lykkelige luder”. Og derfor – fordi det jo må være helt forfærdeligt at have sådan et arbejde – er vi overbeviste om at prostitution er forkert. Men helt ærligt, hvor mange tror på myten om den lykkelige kassedame? Myten om den lykkelige vicevært? Myten om den lykkelige marketingchef?
Vi er alle lykkelige indimellem, og vi er alle ulykkelige af og til. Jeg tror ikke sexarbejdere generelt er mindre lykkelige end os i andre erhverv. Selvfølgelig er der hende på gaden der udelukkende trækker for at få penge til stoffer. Hun er nok ikke ret lykkelig, og selvfølgelig skal hun hjælpes ud af sin ufrivillige prostitution og sit stofmisbrug. Men at skære alle over en kam og sige at når der findes nogle der er ulykkelige, så er de det alle sammen, det holder sgu ikke.
Jeg tror slet ikke den lykkelige luder er en myte. Jeg tror der findes kvinder der har det anderledes med deres krop end jeg har, og derfor bilder jeg mig ikke ind at andre umuligt kunne have et andet forhold til det at være seksuelt sammen med mænd for penge. Jeg kan sagtens forestille mig at det for nogle ikke er meget anderledes at massere en mands pik end hans skuldre.
Jeg har selv engang fået tantramassage af et par som ikke virkede spor ulykkelige på trods af at kvinden masserede mig indvendigt i skeden. De virkede faktisk som om de var temmelig meget i balance. Er sådan en ydelse okay bare fordi vi kalder det tantra og ikke intimmassage eller sex? Men hvis jeg havde fundet en i de små annoncer bagest i Ekstra Bladet der ville gøre det samme, så var det ikke okay? Nu var formålet for mig ikke at få orgasme, men at løsne fysiske spændinger – men hvem siger at de fysiske spændinger er mere okay at få løst op af fremmede hænder end de seksuelle? Og hvorfor er det ikke okay at en kvinde (eller mand) vælger dét som erhverv? Bare fordi der er nogle det er synd for, behøver vi så synes det er synd for alle?
Jeg tror ikke på at et forbud mod sexarbejde – hverken at yde det eller gøre brug af det – løser nogen problemer overhovedet. Det vi gør forbudt, gør vi det også sværere at tale om. Det vi gør forbudt, bliver noget beskidt og forkert – uanset hvordan vi vender og drejer det. Det er jo forbudt! Når noget er lovligt, har vi mulighed for at debattere det på et ordentligt grundlag. Jeg synes derfor også at sexarbejde skulle være et lovligt erhverv så dem der vælger at gå ind i det, kan gøre det med samme rettigheder som alle andre på arbejdsmarkedet. Jeg tror at der på den måde kunne dæmmes op for ulovlighederne, og sexarbejderne fik en mulighed for et anstændigt og ærligt liv.
Selvfølgelig skal dem der har brug for hjælp, hjælpes. Men vi har i forvejen love mod at udnytte og misbruge andre mennesker. Nu skal vi bare væk fra forestillingen om at købesex altid er netop det. Og måske man så kunne lave en generel lov mod at beskæftige sig med noget som helst der gør en ulykkelig. Hvad enten det så er sex, rengøring, markedsføring, programmering, balletdans eller buskørsel. Alt sammen noget der gør den ene ulykkelig, men den anden kisteglad.
No related posts.





{ 3 comments… read them below or add one }
Hvem er lykkelig /politikeren/sygeplejeren/politibetjenten/kassedamen/den selvstændige/præsten/lægen/advokaten /den rige/den fattige/ect
- jeg ser sjældent nogen stå med et stort skilt hvor der står -JEG ER LYKKELIG-
hvorfor ska en LUDER SÅ EGENTLIGT ALTID VÆRE DET !!
Godt spurgt.
Du har en god pointe; næsten alle sælger sig selv i et eller andet omfang.
En anden ting jeg dog vil bide mærke i, er netop spørgsmålet om lykke. For jeg kender oprigtigt ingen 100% lykkelige mennesker – alle har deres problemer. Så mon ikke lykken ligger i andre ting end i spørgsmålet om, hvorvidt man sælger sig selv eller ej? Jeg tror nu skam også der findes mange lykkelige ludere i verden – men det er sandsynligvis ikke dem på flisen…