Vemod midt i springet

I dag springer par mig i øjnene på Facebook. Par der fejrer et halvt livs kærlighed, par der skal hyggelige ting i aften, par der kigger på deres første hus, par der er på ferie. Og jeg fyldes af lige dele medglæde og vemod og misundelse.

Måske fordi jeg selv hænger midt i et spring ud i det uvisse. Og sådan et parforhold virker varmt og trygt. Jeg ved godt at det ikke altid er det, og at det er stjernestunderne jeg ser på Facebook, men lige i dag lyder historien i mit hoved at jeg ønsker mig sådan et forhold igen. Jeg har haft et par stykker af dem, men det er længe siden.

“Skal du ikke snart  have din egen kæreste,” spurgte min svigerinde sidst familien var samlet. Og hentydede til at jeg ganske vist har en kæreste, men jeg deler ham med en hel familie. Og det betyder at ferier ikke er mine. At bryllupsdage ikke er mine. At hyggeaftener sammen sjældent er mine. At årsdage og fødselsdage ikke er garantier for at skulle fejre noget sammen. Og at min familie altså ikke rigtig anerkender (ved? føler?) at jeg har en kæreste, for de kender ham ikke. Og jeg må være ærlig at sige at det af og til føles ensomt. At have en kæreste, men ikke noget parforhold.

Så der kan være mange grunde til at jeg – den evige quirkyalone der har det så glimrende i mit eget selskab – lige nu savner samliv.

Jeg er på vej ud på en rejse helt alene, føles det som. Selv om jeg ikke er mere alene end jeg plejer at være. Men det er første gang jeg skal flytte selv og derfor skal finde ud af alting selv. Ordne, bestille, sørge for, bede om, spørge, klare. Og jeg trænger til at nogen tager over indimellem.

Heldigvis er mit liv fuld af gode mennesker. Selv folk der er helt nye i mit liv, og som jeg derfor næsten ikke kender, stiller op med et “du siger bare til” og med biler og muskler og hjem og venlighed.

Jeg er dybt rørt over det.

Og så giver jeg mig selv lov til at pive lidt. Velvidende at det hele nok skal gå, og at det bare er lidt skræmmende at hoppe ud på det dybe vand. Som jo i virkeligheden ikke er så dybt endda.

Jeg smiler når du deler 🙂
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook

2 thoughts on “Vemod midt i springet

  1. Når man sidder med Facebook er det meget vigtigt at huske på hvad der er sjovt at dele og hvad der er knapt så sjovt at dele.

    Der er meget mere ved at prale over at man sidder i lufthavnen og skal til at fyre den af på den vilde ferie, end der er ved at fortælle at man sidder alene derhjemme i sofaen… Og der er mange flere som ikke deler hvad de laver lige nu, for der er flest som ikke laver det spændende der skal spredes ud over Facebook.

    Jeg kender godt følelsen af at der popper 3 rejsehistorier op på Facebook indenfor få minutter og så kan følelsen af at andre har det meget bedre end mig hurtigt komme, men det er altså kun 3 af mine facebookvenner som er så spændende lige i dag, og om en uge kan det være min tur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.