Jeg guider rejser – men hvad er destinationen?

Jeg bruger tit ordet ‘rejse’ når jeg beskriver det jeg laver. Jeg har en Facebook-gruppe der hedder “På udviklingsrejse med essentielle olier“. Jeg underviser dig i at “rejse i din bevidsthed” og kalder mig en slags tourguide. Men hvad er destinationen egentlig på disse rejser?

Monroe-instituttet, som har udviklet den Udforskning af bevidsthed-workshop jeg holder, kalder den en “self-empowerment workshop”, og mens jeg var ved at forberede den næste, slog det mig at netop dét er destinationen for alt det jeg laver: Self-empowerment.

Der findes ikke noget godt dansk ord for det, men man kan sige at det er det modsatte af at være magtesløs. At være “empowered” er for mig at have en god værktøjskasse, sådan at når jeg støder på (svære) ting i livet, så er jeg i stand til at håndtere dem uden at skulle ligge andre til last. Med det mener jeg ikke at vi skal klare alting selv. Vi har alle brug for at kunne læne os ind i andre mennesker indimellem – og nogle gange endda lade os bære. Men det er godt at være udstyret med værktøjer der betyder at andre ikke belastes af det. Det gør at vi føler os “empowered”. “Stærke” eller “styrkede”, kunne man måske bare sige.

Når man er empowered, tager man selv ansvar for sine følelser. Man tager selv ansvar for at finde løsninger. Man er ikke afhængig af at andre skal holde en i hånden og følge en på vej. Man har selv sine værktøjer.

Og man kan sige at man på sådan en rejse som dem jeg taler om her, får flere og flere værktøjer i kufferten. Sjovt nok gør flere værktøjer kufferten lettere at bære, fordi vi slipper mere og mere bagage. Bagage er tung – værktøjer er lette.

Her er mine foretrukne værktøjer:

Essentielle olier

Når jeg har essentielle olier i min værktøjskasse, så er der mange ting der bliver lettere for mig. Jeg har altid en “ven” ved hånden til at håndtere både fysiske ting som ondt i maven, hovedpine, muskelspændinger, hoste, sår,  tandpine, træthed og psykiske ting som ked af det-hed, vrede, tunghed, mindreværd og alt det andet vi kan være plaget af.

At håndtere sine følelser med en olie er ikke at dulme eller lægge låg på – tværtimod. Det er at sætte sig ned med følelsen og sige: “jeg mærker dig, og jeg tager mig af dig”. Det er at sige til sig selv: “jeg har dig”.

Meditation (med Monroe Sound Science eller Hemi-Sync)

Med de meditationsteknikker jeg underviser i, bliver man mere bevidst om hvad der foregår inde i en, og man bliver mere bevidst om hvilke ressourcer man egentlig har til rådighed. Hvor er det jeg kan trække på noget der er større end min personlighed på min rejse igennem livet?

Enneagrammet

Snart skal jeg i gang med en uddannelse i at bruge enneagrammet i sin selvudvikling. Det handler i høj grad også om selvledelse og bevidsthed. At blive bevidste om hvornår vi bare kører en tillært personlighedstype af, og hvornår vi har mulighed for at hæve os op i niveau.

The Work

I mange år har jeg brugt The Work som middel til at se hvor min lidelse kommer fra. Hvor i livet lægger jeg ansvaret for mit velbefindende over på andre? Det er et værktøj vi bruger en del i mit bofællesskab, fordi det netop er vigtigt for os at vi tager ansvar for vores egne følelser. Jeg har skrevet mere om The Work her: The Work

Ressourcestærk?

Måske er det danske ord for at være “empowered” i virkeligheden bare at man er “ressourcestærk”?  Ordet falder mig ind mens jeg skriver indlægget her.

Jeg mærker også at i takt med at jeg selv bliver mere og mere ressourcestærk, bliver jeg mere og mere tiltrukket af ressourcestærke mennesker – eller folk der er åbne for at blive det (hvilket i sig selv er en stærk ressource).

Jeg hørte engang et smuk udtryk: “at løfte uden at bære”. Og jeg mærker at jeg er mere og mere tiltrukket af at løfte andre. Jeg orker ikke at bære nogen. Når man hele tiden bærer andre (som om det ikke var rigeligt at bære sig selv), så kører man træt, for det er enormt tungt.

Jeg mærker at jeg mere og mere lægger hjælperrollen på hylden og træder ind i inspirator- eller underviserrollen. Det må være den enkeltes ansvar at bære sig selv. Jeg vil gerne hjælpe andre, men fra det sted hvor jeg løfter uden at bære. Jeg vil hellere lære folk at fiske end at dele fisk ud (for nu at bruge noget der vist er et kinesisk ordsprog).

Rejsens destination findes ikke

De rejser jeg guider, har ikke nogen endelig destination. Højst nogle mellemstationer. De færreste af os når et punkt (i dette liv, i hvert fald 😉 ) hvor vi er “empowered” eller “ressourcestærke” på alle livets områder og ikke længere har brug for at udvikle os.

Så hellere end at stræbe efter et bestemt endemål, må vi nyde rejsen og de myriader af aha-oplevelser den kan byde på. Opsøge spændende lærere, fordybe os i livet, blive klogere på os selv – blive ressourcestærke. Det skylder vi os selv og andre.

Jeg smiler når du deler 🙂
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.