≡ Menu

Har du en følelse af sammenhæng og samhørighed?

Jeg har lyst til mere sammenhæng/samhørighed i mit liv. Jeg har haft den, men lige for tiden føles mit liv meget fragmenteret.

Jeg bor alene, arbejder alene (for det meste), har en kæreste som jeg kun er sammen med alene – min familie og venner kender ham ikke rigtig; mine venner og veninder kender heller ikke rigtig hinanden – jeg ser de fleste hver for sig (og ganske kort og sjældent efter at jeg er flyttet til Korsør – hvor jeg ikke kender så mange endnu).

Jeg har det godt. Dette er ikke en klagesang (skriver jeg fordi jeg tror ordet “alene” vil få mange til at føle en medlidenhed der ikke er nødvendig) – bare et ønske om forandring fra noget godt til noget (jeg lige nu tror er) bedre. Som en ret mad der smager godt, men den mangler liiiige et nip salt for at være helt i balance. Eller sådan noget. 

Aleneheden og tilbagetrukketheden er noget jeg som introvert har meget brug for og nyder. Men det betyder ikke at der ikke også gerne må være en følelse af fællesskab, samarbejde, “familie”, vennekreds, sparring, udveksling osv., og den følelse kniber det med for tiden.

Jeg er nysgerrig efter om du kan relatere til det, og hvordan du forholder dig til det hvis dit eget liv er på samme måde. Om du evt. aktivt har prøvet (med held?) at skabe mere sammenhæng og hvordan.

Kommenter gerne nedenfor. 🙂

Jeg smiler når du deler 🙂
Share on Google+Tweet about this on TwitterShare on Facebook
{ 2 comments… add one }
  • Peter Erland Christensen 9. april 2017, 18:27

    Hej Anja.
    Jeg kender din situation – jeg har blot heller ikke nogen kæreste. Jeg har dog gode naboer, familie og venner – men de alene giver mig ikke sammenhæng. Jeg har for ganske nylig læst Søren Kierkegaards bøger “Enten-Eller” som har givet mig et fortryllende perspektiv, som jeg nu i bogform forsøger at oversætte til vor tid – det er uden sidestykke de bedste sider jeg nogensinde har læst (altså Søren Ks) og det har givet mig et perspektiv på sammenhængen i mit liv som jeg finder i hvad han kalder det etiske menneske eller det etiske perspektiv – og det går i sin enkelthed ud på at få sammenhæng i tiden. Denne sammenhæng finder jeg i “pligten” og det lyder kedeligt – det er det ikke 🙂 – og min pligt ligger i at jeg træffer nogle beslutninger og forfølger dem, disse er at skrive to timer dagligt, spille en time på guitar og sangtræne en halv time dagligt (jeg holder fri i weekenden). Det lyder måske skørt, men jeg kan love dig at det giver mening og sammenhæng. Mit bogprojekt går ud på at få givet bud på hvordan kvinder og mænd kommunikerer og lever sammen på en mere sammenhængende måde og i større forståelse for hinanden. <3 ha en dejlig dag Anja. Kærlig hilsen. Peter Erland

  • Anja Lysholm 9. april 2017, 20:58

    Tak, Peter – det lyder ikke spor skørt. Faktisk havde jeg præcis den tanke om jeg kunne skabe noget sammenhæng ved at sørge for at få gjort nogle af de ting der er vigtige for mig, mere disciplineret. Og det føltes mærkeligt at tænke at der var en – ja – sammenhæng, men det kan måske handle om at jo mere man holder snuden i sporet, desto mindre er man påvirket af om omgivelserne hænger sammen eller ej, for man gør selv?

Leave a Comment