≡ Menu

Jeg skal være mor

Jeg havde to drømme for nylig som jeg tolkede (sådan noget gør jeg nemlig med mine drømme) derhen at “nu er der ikke mere at arbejde på i din selvudvikling, Anja!” I den ene drøm kiggede jeg f.eks. dybt ned i min navle, og der var HELT tomt! Altså slut med navlepilleri, ikk’? 😉 

Well, jeg tog fejl. Eller nej, navlepilleriet er det måske slut med, men ikke selvudviklingen. For ret kort tid efter at jeg grinende og selvfed besluttede mig for at nu var det slut med selvransagelse, blev jeg i den grad konfronteret med det der måske kan betragtes som kernen af alt hvad jeg nogensinde har haft af problemer. I dag har det formuleret sig sådan her i mit hoved:

Der er to sider af mig. Den ene side er en bange lille pige, den anden er en stærk voksen kvinde. Den lille pige er blevet skældt ud, og hun er blevet drillet. Har altid følt sig udenfor, forkert og anderledes. Har fået at vide at det der var hendes højeste drøm “altså kun var noget de allerdygtigste kunne opnå” (og dermed konkluderet at hun åbenbart ikke var dygtig nok, og lige så godt kunne lade være med at prøve). Så den lille pige tør ikke rigtig noget og tror heller ikke rigtig at hun kan noget.

Den stærke voksne kvinde har til gengæld været lidt af en rebel. De andre skal fandme ikke ha’ lov at bestemme hvad der er rigtig og forkert. Hun står ved sig selv, og hun er stolt af det. Hun tør ting som andre ikke tør. Hun er fri, hun er glad, og hun stoler på sit eget værd. Hun ved at hun kan alt hvad hun sætter sig for at gøre.

Af en eller anden grund har jeg aldrig haft lyst til at være mor. Det der med at skulle opdrage på børn og have ansvaret for deres liv har bare ikke tiltalt mig. Og måske er det derfor den lille pige har fået lov at styre det hele og te sig som det passede hende. Når hun ikke tør noget, så gør jeg det ikke. Med lidt held kan jeg overtale hende til at vi gør det alligevel, men det kræver en masse energi.

Problemet med det er at man f.eks. ikke kan sætte en bange lille pige til at passe sin forretning og forvente at den blomstrer. Man kan ikke sende en bange lille pige ud i verden og forvente at hun indtager den. Man kan ikke sætte store mål for en bange lille pige og forvente at hun bare går på med krum hals og når dem.

Derfor er det nu på tide at jeg bliver mor. Ikke bogstavelig talt (beklager hvis du klikkede dig ind med forventning om et graviditetsindlæg ;-)), men på den måde at jeg tager mig af den lille pige jeg har indeni på myndig vis så hun ikke længere styrer showet. Jeg er nødt til at sætte grænser for hende, kærligt men bestemt. Hun skal ikke spørges hvad hun vil, hun skal have at vide hvad hun skal gøre. Og protesterer hun, må vi have en snak om det, men det er stadig mig der bestemmer. Moderen. Den stærke, selvstændige kvinde der tager ansvar og klarer det der skal klares – for det gør mødre bare!

Jeg er nødt til at blive mor for den lille pige nu hvis jeg vil rykke fremad i mit liv. Når jeg lader mig styre af et barn, er det simpelthen for meget “to skridt frem og et tilbage”, og min tålmodighed er ved at være brugt op.

Jeg smiler når du deler 🙂
Share on Google+Tweet about this on TwitterShare on Facebook
{ 13 comments… add one }
  • Erik B. Jørgensen 2. marts 2011, 22:10

    Hej Anja

    Super godt indlæg. Godt skrevet, sjovt, lærerigt og rammene

    Mvh

    Erik

  • Merethe Gøtze 2. marts 2011, 22:36

    Kære Anja

    Du er bare så sej og dejlig. Fantastisk indlæg!

    Jeg føler næsegrus beundring og føler mig inspireret som når jeg, som så ofte før, har lagt “Den Lille Prins” på hylden.

    Præcist rammende formår du på samme måde, at kaste nyt perspektiv over allerede tænkte tanker.

    Mange tak for det ;0)

    Knus fra Merethe

  • Anja Lysholm 3. marts 2011, 23:32

    Tusind tak, begge to 🙂

  • Anders Holm 6. marts 2011, 00:55

    Hehe… Så troede man lige at du var blevet gravid 😀

  • Kenni Bonde 7. marts 2011, 21:07

    Hej Anja Lysholm 🙂

    Virkelig et fedt indlæg, og jeg burde måske tænke lidt mere over hvad det er jeg drømmer :b
    Håber du bliver ved med disse indlæg, for de er virkelig berigende at læse.

    Mvh Kenni Bonde

  • Anja Lysholm 8. marts 2011, 22:20

    Tak skal du have, Kenni 🙂

    Og ja, Anders, det var lidt af en snyder 😉

  • Morten 10. marts 2011, 21:33

    Så skulle man lige til at sige tillykke, men så omhandlede det noget andet, selvom overskriften snyder ;D

  • Jesper Jepsen 10. marts 2011, 23:47

    Jeg må indrømme, at jeg også straks tænkte på et graviditetsindlæg, men indholdet var nu spændende alligevel, selvom man havde en forventning om noget andet 😉

  • Mathias JMT 14. marts 2011, 13:21

    Super fedt indlæg, godt skrevet!

    Hilsen Mathias
    Ballerina sko online

  • Rasmus 10. april 2011, 16:16

    Interessant vinkel. Og præsenteret lige så elegant som Uforklarbar-logoet – der gjorde mig nysgerrig inde på Amino. Kompliment.

  • Karsten 24. april 2011, 00:36

    OK – der røg jeg også i med et brag og skulle til at spørge til “termin” m.m. – underholdende og overraskende (som altid)

  • Sebastian 1. maj 2011, 15:39

    Hehe, der blev man lige snydt af overskriften 😛 Men tag du dig lidt af den lille pige indeni så 🙂

  • tektforfatteren 6. august 2012, 02:02

    Rigtig lækker blog. Velskrevet samt underholdene. Bliv endelig ved.

Leave a Comment