På vej ud af døren for at besøge et nyere bekendtskab til en hyggelig filmaften i går, kom jeg i tanker om noget. For lidt under 10 år siden sad jeg i mit soveværelse i den lejlighed jeg delte med min daværende kæreste, og græd. Jeg græd fordi jeg følte mig helt alene. Jeg var nyskilt, og i skilsmissen var røget en stor del af mit kontaktnetværk fordi vennerne primært var min kærestes. Jeg havde én eneste veninde tilbage, og hun havde lige fået et barn, og der var naturligt nok i den periode ikke tid til sædvanlig tøsehygge – samtidig med at vi lige der var to helt forskellige steder i vores liv.
Jeg ønskede sådan på det tidspunkt at jeg havde en masse venner. Mænd og kvinder, unge og ældre, nære og fjerne. Det havde jeg faktisk aldrig haft. Jeg har altid været sådan en der havde meget få meget nære venner, og skævede lidt misundeligt til dem der snildt ville kunne finde 30 mennesker at invitere til fest hvis de skulle få lyst. I dag er jeg selv en af dem.
Jeg behøver ikke længere mangle nogen til noget som helst. Der er nogle at sparre med på alle områder. Der er nogle at have tætte snakke med. Nogle at betro sig til. Nogle at gå i biografen eller til koncert med (vist nærmest uanset genre). Nogle at have mere overfladisk skæg og ballade med. Nogle at mødes med bare i en time over en kop kaffe. Og nogle jeg aldrig ser, men som jeg bare ved er der alligevel.
Venner, bekendte, netværk. Gamle, unge, mænd, kvinder, nære, fjerne. De er der nu, og jeg behøver ikke græde over ensomhed længere.
Jeg er dybt taknemmelig.
Og det er de fordi har har gjort noget for at få dem , fordi du ville det , fordi du er dig og fordi du giver
Tak, Mette 🙂
Meget flot og meget stor post, dens skam hjerte rørende og det alvorligt inspirerede mig med den måde du tænker og du ser på venskaber og derefter bekendte på det sociale plan og på internettet, Takket være jer også for din fantastiske tilstedeværelse her minde os at vi stadig har folk med følelser som dig. Jeg vil gerne holde mit bekendtskab med dig og vende det til venskab.
Venskaber er super vigtige, så det gælder om at holde kontakten til de gode mennesker man møder på sin vej 🙂