Jeg har brugt aaaalt for meget af min tid på at debattere med skeptikere i årenes løb. Jeg ved ikke hvad jeg håbede at få ud af det. Det handlede nok mere om mit eget behov for at blive taget alvorligt end om et håb om at kunne overbevise nogen. Hvad deres formålet har været, kan jeg ikke udtale mig om. Almindelig debatlyst fra begge sidder har der selvfølgelig også bare været.
Måske skal jeg lige definere hvad jeg mener med ‘skeptikere’ i denne sammenhæng. ‘Skepsis’ betyder oprindeligt (på græsk) ‘undersøgelse’ eller ‘tvivl’. Men den type skeptikere jeg oftest har debatteret med, har hverken været tvivlende eller undersøgende – de har haft en fast og urokkelig overbevisning.
Af en eller anden grund har jeg altid sat lighedstegn mellem skeptikere og ateister. Og eftersom jeg meget af mit liv har troet på en eller anden form for gud (om end ikke en af dem fra de etablerede religioner), har jeg ikke kunnet bruge den betegnelse om mig selv.
Jeg blev da også lidt provokeret da jeg engang hørte Anders Stjernholm fra Ateistisk Selskab sige at der var mange flere der burde kalde sig ateister – også spirituelle mennesker – hvis altså deres tro ikke indebar teisme (troen på at der findes en eller flere guder der har skabt verden og aktivt griber ind i den). For det var sådan set definitionen. Men i dag må jeg (også fordi min tro har ændret sig) krybe til korset (ha! 😉 ) og give ham ret :
Jeg er ateist
Jeg har siden jeg var helt lille, haft en gud jeg gik og talte med inde i mit hoved. Jeg aner ikke hvor jeg fik ham fra, for jeg er ikke opdraget i nogen tro. Man han var der altså, og jeg talte meget med ham.
Jeg var en af de få der blev konfirmeret fordi jeg faktisk troede på noget. Dog har jeg aldrig haft et forhold til Jesus. Ham vidste jeg ikke lige hvad jeg skulle med.
Mit billede af gud begyndte at vakle da jeg midt i 20’erne begyndte at læse Guddommelige samtaler af Neale Donald Walsch. Sjovt nok, for de bøger handler netop om en mand der har samtaler med gud – som jeg jo selv havde haft altid. Men sammen med andre spirituelle bøger beskrev de at “vi er alle gud” eller “vi er alle en del af gud”, og så smuldrede mit billede af én jeg kunne tale med. For var det så mig selv og alle de andre jeg talte med? Og hvem svarede? Det var meget forvirrende. 😅
Jeg meldte mig ud af folkekirken
Jeg husker ikke præcis hvornår, men jeg må have været i starten af 30’erne da jeg inden for samme år var til både barnedåb, bryllup, konfirmation og begravelse og var blevet så voksen at jeg begyndte at høre efter hvad præsten faktisk prædikede!
Jeg kunne ikke forholde mig til noget af det. Intet af det jeg selv var kommet frem til i min egen udforskning af bevidsthed og spiritualitet, passede ind i den ramme og den fortælling om gud. Så jeg måtte melde mig ud af klubben. Det kunne jeg simpelthen ikke støtte længere.
Jeg mistede en troende ven
I 2006 oplevede jeg en stor sorg fordi en mand jeg følte en ganske tæt forbindelse til, afbrød vores venskab. Det gjorde han fordi han opdagede at jeg var stærkt interesseret i healing, afdødekontakt og den slags, og det var efter hans overbevisning djævlens værk. Det kunne han naturligvis ikke være en del af.
Det var dér det gik op for mig at jeg troede en hel masse om kristendommen, som viste sig ikke at passe. Jeg troede faktisk stadig (på trods af min oplevelse af folkekirken) at mine spirituelle overbevisninger kunne passe ind i den kristne ramme. At reinkarnation var o.k. At afdødekontakt var o.k. At healing var o.k. Men det er det overhovedet ikke. Heller ikke inden for den folkekirke mange tror rummer det.
Folkekirken er ikke for alle
Måske husker du Annette Berg som i 2016 var ved at miste sit job som ellers elsket og populær præst i Vig Kirke fordi hun fortalte at hun troede på reinkarnation? Den slags hører skam ikke hjemme i folkekirken, så hvis du deler Annettes (og min) overbevisning, gør du heller ikke.
Jeg ved ikke hvorfor jeg har fået trang til at rive andres skyklapper af, for folkekirken “har aldrig gjort mig noget”, som man si’r. Men det har vist nok noget med ham Anders Stjernholm at gøre, så lad os vende tilbage til ham om lidt, for for han argumenterer godt for sin sag.
Igen: Jeg har haft modstand på ateister fordi jeg altid har sat lighedstegn mellem dem og skeptikerne. Og der er ganske sikkert også et overlap – det tør jeg endnu godt påstå. 😉 Mange fra Ateistisk Selskab vil sikkert rulle kraftigt med øjnene ad de ting jeg beskæftiger mig med og tror på. Men det skal nu ikke skille os ad.
Jeg skal ikke bruge plads på at beskrive Anders’ holdninger, for det gør han absolut bedre selv. Jeg har bare fået trang til at reklamere for dem, fordi jeg er så utrolig enig med ham i rigtig mange ting (også politisk, i øvrigt). Det gik især op for mig da jeg hørte denne podcast:
Jeg synes du skal høre den. Især hvis du tror Folkekirken (og kristendommen i almindelighed) er et kærligt og rummeligt sted for alle.
Mange har travlt med at udskamme andre religioner, men den de fleste danskere påstår at tilhøre (måske med et lille kultur- foran), er præcis lige så dogmatisk og ikke-rummelig. Det er bare de færreste – lader det til – der har sat sig nok ind i det til at vide det og tage konsekvensen af det. Og det er begyndt at nage mig.
Relaterede indlæg:
