(Nedenstående er et nyhedsbrev jeg sendte ud i starten af september 2025)
Hvis du ikke er en af dem der elsker Monroes kurser og lydteknologi, kan du måske springe den over, men jeg synes nu du skal tjekke den ud selv om det evt. er helt nyt for dig. 🙂
Monroe-instituttets “flagskib”, kurset Gateway Voyage (det første kursus jeg selv deltog i derovre), er ved at blive lanceret i en virkelig god onlineudgave.
Indtil nu har din eneste mulighed for at arbejde med Gateway-materialet uden at tage til Virginia, været at købe cd’er/mp3’er til hjemmebrug, men du har ret meget været overladt til dig selv.
Det nye onlinekursus er med grundig vejledning af mine to gode, vise (og ret underholdende) kolleger, Luigi Sciambarella og Allyn Evans. Hvis du har været på et af mine Monroe-kurser før, kender du formatet: En grundig introduktion før hver øvelse og en mulighed for refleksion bagefter. Her blot i videoformat.
Jeg er top-begejstret, og jeg glæder mig selv usigeligt til at tage det igen (er i gang!), for det var i 2008 jeg tog det på instituttet, og det er forskellige oplevelser hver gang vi tager det, fordi vi har flyttet os i livet.
Og noget der også begejstrer mig, er prisen! Nu lyder jeg rigtig tv-shop-agtig, jeg ved det godt. 😅 Tilgiv mig.
Et onlinekursus kan selvfølgelig ikke give dig helt det samme som en uge i Virginia med kost og logi, gruppedynamik, smuk natur, stedets ånd osv.
Og derfor er det også væsentligt billigere. Og det glædelige er at jeg (og mine kolleger) lige nu har fået lov at tilbyde det til en udvalgt gruppe til halv pris.
Normalprisen er 595 dollars = ca. 3.820 kr.., men indtil 1. oktober altså kun omkring 1.900 kr. med min rabatkode. ❤ Det er vanvittigt billigt for et kursus af den kaliber.
Brug dette link: Gateway Voyage Online
(Og så hav lidt tålmodighed i tilmeldingsprocessen. Jeg har fortalt dem at den ikke er særlig kundevenlig med mange klik, men NÅR du er igennem til kurset, fungerer alt gnidningsløst.)
Når du når til betalingen, er der et felt hvor du kan indtaste rabatkoden. Der bruger du koden AnjaGatewayOnline50
Og så håber jeg du får stor glæde af kurset. For mig blev det et vendepunkt i mit liv.
Obs! Hvis der er nok der køber kurset til at det giver mening, kunne jeg lave en dansk gruppe hvor vi kan dele vores refleksioner på dansk, og jeg kan svare på spørgsmål. Sig endelig til hvis du er interesseret i det. Jeg er ikke sikker på at jeg må få at vide fra instituttet hvem der har købt kurset (GDPR-regler), så det skal I selv fortælle mig. 😊
Kærlig hilsen
Anja
P.S. Nyheden og tilbuddet må ikke deles på sociale medier, da instituttet laver en samlet officiel lancering til oktober. Men kender du en enkelt ven eller to der interesserer sig for den slags her, er du velkommen til at sende min mail videre.
P.P.S. Jeg har aflyst mit Exploring Consciousness-weekend her i september – bl.a. af samme grund – men Gateway Voyage Online giver dig også forudsætningerne for at deltage i Healing Development til november hvis du får lyst til det.