Jeg – en quirkyalone

Min kollega stak mig en bog en dag med ordene “det kan være du kan hente lidt inspiration ;-)”. Bogen hedder “Quirkyalone – enestående enere” og er skrevet af Sasha Cagen. Det var lige før sommerferien, men da det ikke blev til ret meget ferielæsning, har jeg først lige taget den frem og læst i den for alvor. Og jeg må sige at jeg føler mig ramt! Altså på den fede måde. Jeg var ikke klar over at nogen havde skabt et begreb for sådan nogle som mig. Selv om jeg generelt synes det er kedeligt at putte folk i kasser, så er det nu så rart når man mærker at man ikke er den eneste der “er underlig”. På samme måde følte jeg mig gevaldigt lettet da jeg fandt begrebet polyamori for et par år siden. Nåmen tilbage til Quirkyalone…

Jeg – en quirkyalone –  kan som navnet antyder, godt lide at være alene. Jeg har ikke behov for absolut at skulle forbinde mig med en partner for at være lykkelig. Jeg nyder mit eget selskab. Nyder selvfølgelig også andres, men er ikke afhængig af det, og det skal helst ikke tage overhånd. Jeg har ikke behov for at være nummer 1 i nogens liv, og vil ikke garantere nogen at de bliver nummer 1 i mit. Jeg kan godt gå alene i biografen. Jeg kan godt gå alene ud at spise. Ikke at jeg nødvendigvis foretrækker det, men mit eget selskab er glimrende hvis det er det eneste der er tilgængeligt i det øjeblik jeg får lyst til en biograftur eller en god middag. Jeg har altid følt mig lidt anderledes, og jeg synes ikke rigtigt jeg passer ind i den verden der skildres i tv-reklamer og dameblade.

Har du en formodning om at du også er en quirkyalone? Klik her for at tage en test! Min score er 99 – “very quirkyalone”.

Det er egentlig en lidt pudsig kombination at være polyamorøs og quirkyalone på én gang. At være åben for muligheden for at have flere kærester og samtidig have stort behov for at være alene. Men det skal jeg nu nok finde ud af at forene. 🙂

Jeg smiler når du deler 🙂
Share on twitter
Twitter
Share on facebook
Facebook

10 thoughts on “Jeg – en quirkyalone

  1. Hej Anja

    Hm, endnu en ting vi deler. Min score var 91 så jeg hører også til kategorien “very quirkyalone”.

    Jeg har det nu også rigtig godt når jeg er sammen med mig selv 🙂

  2. Hej Anja,
    jeg synes Sasha har valgt ordet “quirkyalone” lidt uheldigt… man behøver hverken være quirky eller ensom for at være QA (selvom jeg er begge ting til tider). Som jeg ser det er den eneste forskel mellem QAere og valentinsdagentusiaster jo, at man som QAer ikke *behøver* være i et parforhold for at føle sig som et helt menneske (uden at vi derfor skyer parforhold).
    Når jeg skriver “vi” så skyldes det min score på 122, får jeg nu en præmie? 😀

  3. Pingback: Anja Lysholm » Blog Archive » Jeg, mig og så mig selv
  4. Hej Anja

    Jep thats me. Jeg er også meget QA. Jeg har det super med det – det nok mest andre der synes det sært. Jeg har meget brug for ensomheden og isolerer mig i perioder til stor forundring og misforståelse hos bekendte. Mine venner kender mig efterhånden men glemmer aldrig i begyndelsen hvor jeg altid rev mit tlf stik ud (det var dengang med fastnet:-) og folk fattede ikke hvorfor ?? Nå men min score var 91. Kram Shannon

  5. “Your score was 108. Very quirkyalone:
    Relatives may give you quizzical looks, and so may friends, but you know in your heart of hearts that you are following your inner voice. Though you may not be romancing a single person, you are romancing the world. Celebrate your freedom on National Quirkyalone Day, February 14th!”

    Genialt koncept. Sammen med polyamori.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.