Oplev på egen krop hvordan vi kan påvirke fysisk stof – her metal – med vores energi.
Ofte stillede spørgsmål (okay, overhovedet ikke, men det er de spørgsmål jeg forestiller mig du kunne have ;-))
Er det noget med at gnide på skeen til den smelter og knækker, ligesom Uri Geller?
Nej. Vi bruger vores hænder og holder skeen i begge ender, udfører en teknik, og når skeen føles blød, så bøjer vi den.
Jeg er skeptisk – må jeg medbringe mit eget bestik, så jeg føler mig sikker på at du ikke har fiflet med dit, Anja?
Ja, det er du så velkommen til! Bare lov mig kun at medbringe skeer og gafler som du ikke kan bøje med dine hænder alene – i hvert fald ikke uden at lægge ALLE kræfter i. Genbrugsbutikker er et godt sted at hente forsyninger.
Hvorfor nævner du også gafler – hedder det ikke skebøjning?
Gafler er gode fordi du kan gøre metallet så blødt at du kan sno tænderne på gaflen, og dét er sværere for dit rationelle sind at bortforklare end at du har bukket en ske/gaffel på midten. En “disclaimer” fra mig her er at det endnu ikke er lykkedes mig selv at sno en gaffel-tand, men jeg har siddet sammen med nogen der gjorde det, og det KAN altså også ske for dig.
Hvad kan jeg (ellers) lære af skebøjning?
Du kan bl.a. lære hvad det vil sige at være “i zonen” – og om hvad dine egostrategier er når du ikke er der! Læs mere her: Hvad du kan lære af skebøjning
Du har skrevet Spoon bending party i overskriften – foregår det på engelsk eller dansk?
Det hele foregår på DANSK!
Tid og sted
Næste gang bliver hos Brooker Healing i Næstved – vi er ved at planlægge en dato. Nærmere info følger.
Kontakt mig her hvis du også vil arrangere en skebøjningsaften/-eftermiddag. Tidspunktet kan tilpasses dig som arrangør.
Hvad siger andre?
Her er nogle pæne ord fra de øvrige gange:
“Kan virkelig anbefales
Jeg var skeptisk og nu helt blown away
MEGA fedt event
“
“I en skøn stemning af latter, tillid, leg og nysgerrighed guidede Anja os igennem en virkelig fin aften—der blev grint, reflekteret og bøjet både overbevisninger, gafler & skeer :-)”“Anjas skebøjningsaften var superhyggelig og afslappet. God stemning, og seriøst uden at blive for højtideligt. Jeg fik desværre ikke selv bøjet, men det var der adskillige andre, der gjorde.”“En analytisk skeptiker blev overbevist! Den energi det frigav i skeen var virkeligt kraftig. Tænk, at vi har sådanne kræfter i os.”“Det var fedt! Du var mega god, godt med musik også. God kakao. Kommer gerne igen!”“Jeg synes, det var supersjovt. Var helt klart af den opfattelse, at det kunne de andre, men ikke jeg. Men jeg kunne. Superstolt.”“Jeg synes du havde en super god og nøgtern måde at præsentere emnet. Dog uden at vi var i tvivl om dit personlige engagement.”
Pris
Prisen kommer når tid og sted er på plads.
Din tilmelding er til sin tid bindende, men skulle du blive forhindret, er du velkommen til at overdrage din plads til en anden.
Ses vi? 🙂
Nåh ja, hvem skal undervise dig?
Det skal jeg, Anja Lysholm
Jeg bøjede min første ske i 2012 og havde de næste 11 år lyst til at lære andre at gøre det – men jeg havde ikke modet, for det er ærlig talt lidt sært, er det ikk’? Og tænk hvis nu ingen bøjede en eneste ske! I 2023 blev jeg imidlertid blevet ligeglad med at være hende den sære, og jeg fik tilliden til at du selvfølgelig kan bøje bestik når jeg har lært dig de teknikker jeg kender! Og det har jeg nu erfaret er rigtigt. 🙂
Min baggrund og erfaring kan du læse mere om her: Om mig
You must be logged in to post a comment.