Tænk, det er 9 år (og et par dage) siden jeg sagde farvel til fast fuldtidslønseddel hver måned. I 9 år har jeg ikke anet hvor næste måneds husleje skulle komme fra (virkelig ikke!). Men i 9 år har jeg aldrig været ude for ikke at kunne betale en regning. Så kan det godt være jeg har måttet låne lidt af min mor i et par uger her og der til en kunde fik betalt en faktura, og jeg har måttet trække på en kassekredit, men alligevel: Det er altid gået!
Jeg har aldrig manglet noget som helst, og jeg har aldrig været bagud med en betaling. Jeg har til gengæld en 3-4 gange undervejs fundet 20.000 kr. til et ønskekursus, købt ny (god og dyr) computer når den gamle brændte sammen, købt ny vaskemaskine fordi den gamle døde, foretaget en dyr flytning osv. Altid med bekymring for hvordan jeg nu skulle få råd til næste måneds husleje. Den bekymring har altid været unødvendig, og heldigvis har den sluppet mig inden for det sidste års tid. (Jeg arbejdede som forsøg med temaet hos en kinesiolog – det virkede faktisk, må jeg konstatere.)
For noget tid siden sagde jeg til en at jeg ønskede mig at være økonomisk fri. Så spurgte hun: Er du ikke allerede det – hvad siger din erfaring? Og jo, den siger faktisk at jeg allerede er det. Ikke på den måde jeg helst vil være det, men i praksis, jo.
Så kan det godt være jeg hverken har ejerbolig, bil eller pensionsopsparing, men jeg har det der betyder allermest for mig: Tid der er min egen!
Der var engang en der spurgte om ikke jeg skulle skrive en bog om tillid. Det skulle jeg måske. 
Hej Anja
Super inspirerende læsestof du har dig her. Og hold op hvor er det bare noget jeg selv nemt kan relatere til. Jeg har de sidste 3 år også været selvstændig, og det er ikke fordi jeg mangler noget, eller, ligesom dig altid har kunne betale mine regninger. Det er dejligt at høre at man ikke er den eneste der går rundt med sådanne tanker (“små bekymringer”).
Stor respekt herfra 🙂