Anja Lysholm

Min klumme fra Jyllands Posten VIVA d. 6/5-12

Jeg er en af dem der har rigeligt – både til gården og gaden. Det har jeg haft det meste af mit liv. Fra jeg var 15 til jeg blev 30, var jeg temmelig tit på slankekur. Jeg har aldrig været voldsomt fed, men har altid selv syntes jeg var det, og så har vægten svinget med mellem 2 (!) og 12 kilos overvægt. Altså indtil mit liv fik lidt mere indhold omkring de 30 og jeg ikke gad de der kure længere. Min vægt stabiliserede sig så på cirka det jeg syntes var 5-7 kg. ”for meget”, men jeg blev alligevel godt tilfreds med min krop der. Og så skete der noget sjovt: Jeg begyndte at få komplimenter for den. Mænd gav pludselig udtryk for at de syntes jeg var særdeles velformet. Det var meget underligt. Alt det jeg havde forsøgt at lave om på hele min ungdom, opdagede jeg nu var netop det visse mænd syntes var enormt lækkert. Hold kæft, hvor ærgerligt at have spildt 15 år på at føle sig forkert. Dybt suk.

Nå, men ”visse mænd” er selvfølgelig ikke ”alle mænd”. På trods af at jeg aldrig har mødt et ”du er for fed” fra en mand, så bilder jeg mig da ikke ind at der ikke er nogen der synes at jeg er det – efter deres smag. Selvfølgelig er der det. Masser! Så jeg forstår ikke helt de udsagn der med jævne mellemrum ledsager billeder af smukke frodige modeller på Facebook og andre steder hvor man deler den slags: ”Sådan ser en rigtig kvinde ud”, ”Mænd foretrækker kvinder med noget at holde i og holde om” eller en anden catchy tekst i samme dur. Hvad i alverden er det for noget vrøvl? [klik her for at læse resten…]

{ 9 comments }