Min kæreste er taget hjem til sig selv efter at have været her hos mig i … så mange måneder at ingen af os kan huske hvor længe. I hvert fald hele sommeren. Og vist egentlig, med meget få pauser, det meste af året. Jeg havde helt glemt hvor stille her kunne være (både i lejligheden og inden i mig). Og jeg elsker det. Jeg får lavet mere. Min kreativitet flyder bedre. Og det samme sker for ham. Vi talte i telefon i går aftes, og han sagde “jeg synes bare det er så fedt, det her – synes du ikke også det?”, og jeg grinede et klart og tydeligt “jo”.
Jeg synes det er både morsomt og befriende at have en kæreste som man også elsker at være væk fra. Især er det befriende endelig at have fundet en vidunderlig mand som ikke tager det spor personligt at jeg har brug for at være alene af og til. Fordi han har det samme behov. Det er slet ikke fordi vi går hinanden på nerverne, skændes eller noget som helst i den retning. Vi begynder vist bare at savne os selv lidt.
Jeg tog mig selv i at have en underlig trist følelse da han var gået forleden. Indtil jeg fik identificeret den: Den kom fra de andre forhold eg har været i, hvor mit behov for alenetid betød sorg, drama og “nu går vi nok snart fra hinanden-panik”. Den er ikke her. Her er forståelse, accept og ligesindethed. Hvor er jeg taknemmelig.
No related posts.
{ 10 comments… read them below or add one }
Du har fat i noget vigtigt, nemlig at finde årsagen til vi føler hvad vi føler. Ironisk nok er det frygten vi frygter mest. Ser vi bag frygten, så er det tit ikke lige så alvorligt som det føles.
Nyd den luksus at kunne være dig selv. I mange børnefamilier går de voksne og savner sig selv, men der oftest er ikke plads til dem. Men det gælder om at glædes over det man har og ikke ærgre sig over det man ikke har.
Jeg har det på samme måde, da min kæreste forleden rejste til Stockholm på forretningsrejse i tre uger. Selv om tidsperioden nok kommer til at tage lidt på mig, så er jeg taknemmelig for, at jeg har en kæreste, som jeg kan stole på. Jeg føler meget mindre grad af sorg, men mere hvor meget jeg glæder mig til at ses igen. Dejlig blogpost. Tak for dit gode arbejde
Du skal også bare være taknemmelig. Har lige været i samme situation med min kæreste, hvor hun havde svært ved at være alene. Men har prøvet at forklare hende, at jeg har brug for alene-tid, og nu acceptere hun det fuldt ud og ser det ikke som noget negativt.
Godt I har det godt sådan, og det er absolut fair at have det godt sammen, og godt hver for sig. Da jeg i fire omgange var på ugentlige kurser var det da – indrømmet – mindst lige så meget ferie at fordybe sig i emnet på LO-skolen.
Fruen ville såmænd nok også sige hun holdt ferie da jeg tog afsted.
God weekend.
Jeg nyder også når jeg har huset for mig selv…. bare en enkelt dag i ny og næ.
I sex & the city har Carrie sin gamle lejlighed, som hun tager hen til en gang imellem, for at få de kreative pauser.
Det kunne man da godt syntes om.
Cammilla
Jeg tror langt de fleste kan havde det på samme måde som dig. Det er fedt at have en kæreste rigtig tæt på, men engang imellem er det også meget sundt lige at komme væk fra, så man igen kan mærke den længsel der er, og så glæder man sig bare endnu mere til at være sammen igen.
@Klaus, man kan også tilbringe for meget tid sammen. Jeg tror næsten det er direkte sundt.
Hvorfor har Sharron Clemons kopieret min tekst som sin kommentar???
Skummelt – godt du siger det – jeg fjerner den!
Jeg kan sagtens følge dig – holder dog med Morten Andersen ^