En fysisk bu… hvaffor én?

Du godeste. Jeg er dybt afhængig af internettet – mere end jeg troede. Min mor har fødselsdag i dag, og i torsdags fandt jeg ud af at jeg ville give hende en cd. Den gik jeg så ind og bestilte på cdon.dk. Jeg bemærkede dog at mit navn var rettet til navnet på en veninde jeg engang købte en gave til, så hendes navn ville altså stå på pakken i stedet for mit, og jeg kunne ikke rette det. Så jeg skrev til deres kundeservice som så valgte at slette kontoen (hvad?? De kunne ikke bare rette navnet??) OG annullere min ordre. Jeg var så velkommen til at bestille igen. Suk.

Det fik jeg så først nosset mig sammen til fredag eftermiddag en smule i panik over om jeg nu ville kunne nå at få cd’en leveret om lørdagen, for i dag ville jeg ikke kunne nå hjem og hente den før jeg skulle til fødselsdag. Men sørme om ikke jeg IKKE kunne oprette mig en ny konto (skam få den hos cdon der har besluttet at man skal oprette sig som bruger for at købe noget) fordi mine e-mail-adresse jo var i brug. Eh? Nå, af princip gider jeg ikke spilde min tid på at handle i en webshop som gør det besværligt for deres kunder at handle, så jeg skrev ud på Twitter “Hvor kan jeg mon bestille en musik-cd og få den leveret i morgen?” – vel vidende at det nok var utopi, og stadig i panik over den manglende fødselsdagsgave til min mor …

… indtil det slog mig: Heeeeey, der findes jo også FYSISKE butikker! 😮 Jeg kunne da selv daske forbi en Fona og købe cd’en. Woooooow, det var slet ikke faldet mig ind.

Så er man eddermame langt ude! 😉

Jeg smiler når du deler 🙂
Share on twitter
Twitter
Share on facebook
Facebook

4 thoughts on “En fysisk bu… hvaffor én?

  1. Haha, ja jeg kan heller ikke huske hvornår jeg har købt andet end madvarer i en fysisk butik. Alt andet bliver bestilt på nettet 🙂

  2. Hehe.. Kan i den grad genkende følelsen af at det bare er bedre at handle online. Jeg gør det i hvert fald ret ofte. Med tiden tror jeg også jeg vil benytte mig af online supermarkeder, som jo leverer lige til døren her i Århus. Pludselig har man lige en halv time mere om dagen, så alt muligt andet godt. 🙂

  3. Super historie. Det beviser blot at computeren overtager mere og mere af vores arbejde 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.