Farvel 2013, goddag 2014

Hold kæft, hvor har 2013 været et mærkeligt år. Og jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg sidder med den følelse. Men jeg har en underlig fornemmelse indeni i forbindelse med det her årsskifte. Jeg plejer at føle mig meget afklaret til nytår uanset hvad der er sket i årets løb, klar til at kysse året farvel og det nye år goddag. Gøre status og sætte nye mål for 2014. Og det har jeg faktisk også gjort de sidste par dage, men med den der sære følelse indvendigt. Som om året ikke er helt klar til at give slip – eller jeg ikke er klar til at give slip på det. Jeg går lidt modvilligt ind i 2014, føles det som.

Hvad skete der i 2013?

Det er ikke fordi der er sket underlige ting, egentlig. Der er sket vildt mange fede ting:

Jeg har været hamrende forelsket. Det blev jeg i sensommeren 2012, og det er endnu ikke gået over. Samtidig har jeg været hamrende frustreret – fordi min forelskelse har medført kæmpe savn og afsavn. Og det har fyldt så meget at det, når jeg tænker tilbage på det, nærmest overskygger glæden over at:

Jeg har været på mit favoritsted i hele verden, Monroe-instituttet, 2 gange. Første gang til nytår (hvor jeg i øvrigt oplevede endnu en dejlig forelskelse – jo, det kan man godt) og anden gang i februar for at uddanne mig til facilitator.
Jeg blev certificeret i juni og begyndte at holde meditationsworkshops med Hemi-Sync, hvilket jeg ELSKER!
Der har været usædvanligt mange fantastiske guitarkoncerter (og jeg er jo en sucker for klassisk guitar).
Jeg fik givet endeligt slip på en mand – en gammel forelskelse som har spøgt i mit sind i en del år.
Jeg havde fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med en god veninde i et par deraf dejligt produktive måneder.
Jeg har haft spændende spirituelle oplevelser.
Jeg er begyndt at gå til operasang – noget jeg har drømt om hele mit liv.

… og flere andre dejlige ting. Og det der føles så underligt, er nok at jeg har haft så uendelig meget at glæde mig over, men ikke helt været i stand til det. Og det er faktisk lidt imod min natur.

Så hvad nu, 2014 – skal jeg glæde mig til dig eller frygte dig? Mit sind kan ikke bestemme sig. Jeg vil gerne glæden. Jeg tror på at vælge glæden. Men et eller andet i mig bag ved den glæde er i højeste alarmberedskab. Og jeg ved ikke hvorfor. Det skal dog ikke forhindre mig i at have en ide om hvad jeg gerne vil have at året byder på.

Hvad skal der ske i 2014?

Jeg har ladet mig inspirere af det skønne hjertemenneske Zofiias nyhedsbrev om at sige pænt farvel til 2013 og have en vision for 2014. Jeg plejer at gøre noget tilsvarende selv, men i år havde jeg pga. denne her modvillighed i mig svært ved at komme i gang, så det var rart med lidt inspiration udefra. Tak, Zofiia!

Sådan her ser 2014 ud hvis jeg skal bestemme (og det skal jeg):

Jeg tager mig kærligt af mig selv både fysisk og psykisk.
Jeg gør hver dag noget der får mig til at grine.
Jeg har en god og stabil kontakt til mit hjerte.
Jeg har mine egne lokaler at holde workshops i. (Se her hvad jeg ønsker mig. Måske har du det jeg skal have?)
Jeg har en god økonomi baseret på de ting jeg brænder for at bruge min tid på.
Jeg holder mindst én workshop om måneden.
Jeg er sammen med mennesker som nærer og inspirerer mig, og som behandler mig med respekt og omsorg.
Jeg elsker og elskes frit til gavn og glæde for alle der berøres af min kærlighed og af andres kærlighed til mig.
Det er slut med illusioner.
Jeg er i stand til fuldt og helt at elske det som er.

Nåh ja, og så er der et par ting jeg holder for mig selv i notesbogen. 🙂

Mit hensynsgen bemærker med en smule misbilligelse at alle mine punkter handler om mig og hvad jeg skal have, og ikke ret meget om hvad jeg skal bidrage med. Men, kære 2014, det er ærlig talt på tide at jeg viser mig selv lidt hensyn nu. Det må jeg godt.