Har han noget på under kitlen?

Min klumme fra Jyllands Posten VIVA d. 21/10-12

Det er ikke en trykfejl i overskriften – der står faktisk kitlen og ikke kilten. Men måske det bl.a. er fordi vi associerer bare mandeben i ”kjole” med noget lidt fnisende frækt og spændende, at en mandlig psykolog på et dansk sygehus for nylig måtte en tur i ligebehandlingsnævnet for at få samme ret til at bære shorts under sin kittel som sine kvindelige kolleger. En afdelingssygeplejerske havde bedt ham tage lange bukser på, da hun mente at man jo kunne tro at han ikke havde tøj på under sin kittel når man kun kunne se hans bare ben stikke ud under den.

Det samme kan man vel tro om kvinder i kitler, tænker jeg. Men sjovt nok er tanken om en kvinde der er nøgen under kitlen, noget der for nogle ligefrem virker pirrende – hvis det da overhovedet er noget man skænker en tanke. En mand der er nøgen under sin kittel (eller altså bare ligner en der kunne være det), giver dog åbenbart et helt andet billede på folks nethinder, nemlig et billede af en pervers stodder der nok også kan finde på at blotte sig hvert øjeblik det skal være. Og sikkert også over for børn! Indrømmet, nu er det mig der har fordomme om dem jeg anser for fordomsfulde, men formodningen er ikke grebet helt ud af den blå luft.

Nøgne mænd der går rundt på de danske badestrande og nyder solen, bliver anset for at være perverse. Det er ganske almindeligt forekommende. Ja, selv mænd der går rundt i underbukser i deres egen have, kan komme ud for at blive bedt om at tage tøj på. Det oplevede filmmanden Martin Spang Olsen i foråret da han fik et anonymt brev der lød: ”Kære Martin, vi henstiller til, at du ikke render rundt i din have kun iført underbukser, da vi, og specielt vores børn, synes det er ret ulækkert. Med venlig hilsen, Dine Naboer.” Du godeste. Manden går bare rundt og ser ud. Og det anser folk for ulækkert?

Det virker langt mere ulækkert på mig at nogle lærer deres børn at der er noget væmmeligt ved en mandekrop – uanset om den er halvt eller helt nøgen. For synes børn virkelig det, må de have samlet det op et sted. Og det er både foruroligende og diskriminerende at vi går ud fra at mænd har skumle bagtanker med deres afklædthed.

Foruroligende er det også at det tilsyneladende er helt o.k. at dømme bare mandeben mindre pæne og i orden at vise frem end bare kvindeben. En af mine kolleger sagde her i sommer da jeg kommenterede hvor varmt der var på kontoret en dag, ”ja, og så skal jeg endda ind at skifte til lange bukser om lidt – pyyyha – jeg skal til møde”. En ven er i skrivende stund på vej til Tenerife med familien og har hovedrystende konstateret at der på det hotel de skal bo på, er en politik om at mænd skal have lange bukser på i restauranten. Hvad i alverden er det for noget? Hvorfor må mænd ikke klæde sig efter vejret som kvinder må? Skulle jeg til forretningsmøde med en mand i 30 graders varme, ville jeg da dømme ham langt mere fornuftig at indgå et samarbejde med hvis han havde klædt sig på efter vejret end hvis han sad og svedte i et jakkesæt. Og på min ferie kunne jeg ikke drømme om at blive forarget over at andre gæster tillod sig at tage højde for tropevejret og have noget behageligt på i restauranten lige som mig.

”Æstetik” så jeg en kvinde argumentere for det med på Facebook. Men ser vi kvinder altid helt fantastiske ud i vores sommerkjoler, shorts eller nederdele? Ikke rigtigt, vel? Skulle æstetik være en afgørende faktor for hvordan vi mennesker måtte begå os i verden, var der vist flere der ville blive beordret til at gå i burka. Hvis vi altså kunne blive enige om hvad der er kønt og ikke kønt. For hvem bestemmer det? Jeg vil da personligt rigtig gerne se på flere bare mandeben, så mange ville måske betakke sig for at jeg sad i æstetik-komiteen. Og heldigvis er det da heller ikke sådan fat at vi kan dømme folk ude pga. deres udseende. I hvert fald er det ulovligt hvis vi gør det. Men i praksis bliver mænd altså i høj grad diskrimineret, og jeg ville ønske at flere af dem ville gøre som psykologen i bare ben og protestere højlydt imod det.