Artikler a la denne her: Lykkens omvendte jantelov deles jævnligt på Facebook med kommentarer som “Yeah! Sådan! Jeg er fandme også træt af at skulle være så skide positiv hele tiden!”
Og selv om jeg er et både meget mindfull og positivt tænkende menneske, irriterer sådan nogle artikler mig helt vildt. Det både kan og må ting nemlig godt. Lige så længe man orker. Artiklen starter med:
“Du må ikke bekymre dig om det, du ikke kan gøre noget ved. Du må ikke fastholde dig selv i sorg. Du må ikke fortryde fortidens handlinger. Du må ikke frygte en fremtid, du intet sikkert ved om. Du må ikke lade din åndelige lykke styre af materielle goder. Du må ikke tænke negative tanker.” Og henviser til alle de selvhjælpsbøger der handler om at vi skal finde lykken i os selv.
Selvfølgelig skal mindfulness og positiv tænkning ikke blive et tyranni så folk ikke længere tør vise hvordan de faktisk har det, men kig lige på de sætninger igen. Er der nogen af dem hvor du tænker “joho, dét ville nemlig være rigtig fornuftigt!”? Ja, for det er da virkelig sundt at fastholde sig selv i sorg. Det er fedt at bekymre sig. Det er sjovt at tænke negative tanker. Det er da dét det er … eller hvad?
Du HAR sgu da lov at være sur. Selvfølgelig har du det. Og det er ikke sundt bare at lægge låg på sine følelser. Ting sker, og vi reagerer. Sådan er det. Men VIL du virkelig gerne være sur og trist – i en sådan grad at du vil insistere hårdt på din “ret” til at være det? Det synes jeg er vildt underligt. Men måske har du bare ikke tænkt videre over det. Måske ved du simpelthen ikke at du har et valg?
Glæde er et valg, ikke en konsekvens
Nej, det er ikke en overskrift jeg har fra en selvudviklingsguru, men fra en mand der nok vil betakke sig for at blive forbundet med mindfulness og lignende. Det er en vildt provokerende sætning for de fleste. Især for dem der har alt muligt at være alvorligt kede af – sygdom, vold, misbrug, dødsfald, ensomhed, fattigdom. Ting som de fleste umiddelbart kan blive enige om er noget lort. Og er en eller andet tragedie lige indtruffet i ens liv, gider de færreste høre på sætninger som “der er en gave i alting”, “op på hesten igen – det gælder bare om at se lyst på det” og “alt sker for det bedste”. Det er fuldt ud forståeligt. Men at man ikke gider høre dem, handler nok mere om timing end om hvorvidt de er sande. Lad os give hinanden rum til at være vrede og kede af det når der er grund til det. Men lad os da også gøre hinanden opmærksomme på (når vi lige har fået lov at sunde os) at der faktisk er flere perspektiver.
Hvis du er en af dem der bliver ved at insistere på at du er offer for omstændighederne, at det er en bestemt begivenheds skyld at du har det som du har det, og at hvis bare nogle andre (din mor, din kone, politikerne, kineserne, gud!?) gjorde noget andet end det de gør, så ville du være lykkelig, så har du alvorlig god grund til at kigge på dine overbevisninger. Der er nemlig kun én der kan lave om på hvordan du har det, og det er dig. Selvfølgelig kan der ske dejlige ting der gør os glade, og dumme ting der gør os kede af det, men ting sker – det er din reaktion på det der sker, der afgør om du bliver glad eller ked af det, og din reaktion er det kun dig der kan gøre noget ved. Jeg siger ikke det nødvendigvis er nemt at gøre, men det er kun dig der kan gøre det.
Tør du tro på noget andet?
Det kan føles skidefarligt, det der positivitet. For hvad hvis det bare gør mig ligeglad? Hvis jeg nu pludselig synes alting sker for det bedste, og at der er en gave i alt, så bliver jeg vel ligeglad og lader andre sejle deres egen sø? Næh, tværtimod kunne du få overskud til at at gøre noget. At “alt er som det skal være” – lige nu – betyder jo ikke at det ikke kan blive det vi kalder bedre.
Og hvis du vover at tænke positivt om sygdom – tiltrækker du den så ikke bare? Lad mig seee … nej! Faktisk kunne det være den lettere gav slip hvis du ikke var vred på den.
Positiv tænkning og hvad der ellers foreslås i selvhjælpsbøger, er ikke en “lov” der skal forbyde folk at føle det de gør. Det er derimod et tilbud – et værktøj til folk der ikke synes det er fedt at have det dårligt. Bevares, hvis det du gør, virker for dig, så bliv endelig ved, men ville du have det dårligt hvis det gjorde?
Min absolutte favoritmetode til at få et mere positivt – og sandt – syn på de ting der sker i mit liv og omkring mig, er The Work. Jeg faldt over det her klip med kvinden bag, Byron Katie, i dag:
Hvilken “gud” i dit hoved tilbeder du?
2 thoughts on “Insisterer du på at have det dårligt?”