Normalt er jeg ikke ret glad for kædebreve, men en sjov blogleg er jeg altid frisk på. Denne gang har jeg modtaget en fra Thomas Lindby (som jeg også legede pakkeleg med for nylig). Reglerne er:
1. Pick up the nearest book.
2. Open on page 123.
3. Find the fifth sentence.
4. Post the next three sentences.
5. Tag five people, and acknowledge who tagged you.
Godt så. Den nærmeste bog jeg har liggende, er selvfølgelig Voyage Beyond Doubt af Bruce Moen, og det er fordi jeg er ved at oversætte den. Den skal nemlig udkomme på dansk på Forlaget Uforklarbar senere på året da det er 2’eren i serien Udforskning af Efterlivet. 1’eren udkom i december 2006 og hed Rejser ind i det Ukendte. Nå, men tilbage til Voyage Beyond Doubt. Side 123, femte sætning og tre frem lyder:
“Say, we didn’t stop just to chew the fat, I’ve got a proposition for you.”
I felt my guard go up instinctively. When Bob was living Here he had a way of involving a person in some project or other and it usually started in just such an offhand manner.
Set i lyset af hvor spændende en bog det er, var det ikke noget særlig spændende citat. Altså med mindre man lige bemærker at den Bob der taler, ikke længere lever “Her”, hvilket hentyder til at han nu lever “Der” og altså med andre ord er det man kunne kalde død… 😉 Bob er Robert A. Monroe, en fantastisk spændende mand som pludselig begyndte at få spontane – og i begyndelsen ufrivillige – ud af kroppen-oplevelser. Dem skrev han 3 sindssygt spændende bøger om, og man kan i særdeleshed sige at Bruce Moen fortsætter i hans ånd.
Jeg når i øvrigt snart til at oversætte side 123 af Voyage Beyond Doubt eftersom jeg i øjeblikket er i gang med side 109, og jeg LOVER at jeg nok skal lade være med at oversætte sætning 5 til “vi stoppede ikke bare for at tygge på fedtet”. 😉
“Kædebrevet” (kæde-tag?) her skal videre – selv om det heldigvis ikke er et af dem hvor man bliver ramt af alskens ulykker hvis man lader være (og netop derfor har jeg ikke spor imod at fortsætte legen), så jeg tag’er:
Thomas Rosenstand
Suzanne
Jans Weblog
Anette Sand
Sanne Boeriths
Ja burde jo nok have smidt en kommentar til dig Anja, men det er da sjovere når man selv opdager man er blevet tagget:) Bestemt heller ikke fan af kædebreve, men hvis det er nogle links at hente, så går man heller ikke af vejen for det:)