Karma eller bare livets gang?

Jeg er i Ugebladet Søndag i denne uge hvor jeg fortæller den samme historie om min skilsmisse for seks år siden som jeg har fortalt her på min hjemmeside. Dog er der sket noget siden artiklen blev skrevet, nemlig det at Gunther er flyttet til Spanien hvor han nu lever sammen med en anden kvinde. Dvs. jeg er selv blevet forladt af samme grund som jeg forlod min eks dengang jeg mødte Gunther. Han har valgt et nyt liv ligesom jeg gjorde. Egentlig en ganske fin slutning på historien. Vi levede sammen i stor kærlighed, og vi skiltes i stor kærlighed. Ikke at det var let at give slip på ham – ikke spor – men jeg vidste præcis hvordan han havde det, og at når man har truffet det valg, så har man truffet det, og ingen kan ændre det. Det føles en smule karmisk på den gode måde. Men måske det bare er livets gang. Man forlader og man bliver forladt. Man skal igennem lidt af hvert her i livet for at få en større forståelse. Det er smukt. Selv om det af og til kan gøre voldsomt ondt. Men vi er videre nu, og kærligheden bestod. 🙂


Jeg smiler når du deler 🙂
Share on twitter
Twitter
Share on facebook
Facebook

2 thoughts on “Karma eller bare livets gang?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.