Meditation for nørder!

Jeg har altid været lidt af en nørd. Elsket computere, spilkonsoller, musikafspillere, mobiltelefoner, nu smartphones, og hvad jeg ellers har fået fingrene i af gadgets i årenes løb. Elektronik er et hit. Så selv i min spiritualitet skal der selvfølgelig noget udstyr ind over for at det er rigtig fedt. 😉

For de fleste er meditation noget med at sidde i stilhed. For mig er det noget med at tage et par hovedtelefoner på og lade noget lyd hjælpe mig ind i den ønskede tilstand. Det lydsystem jeg bruger, hedder Hemi-Sync, og du kan høre mig forklare hvordan det virker, i en video jeg har lavet her:

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

Som jeg siger i videoen, er det noget jeg holder workshops i. Dem kan du læse om her: Hemi-Sync-meditationsworkshop – en rejse ind i din bevidsthed.

Og det er altså ikke noget med yogamåtter og folk i lotusstilling. Det er noget med luftmadrasser, tæpper, hovedtelefoner, min computer, små forstærkere og ledninger overalt. Det er sgu lidt nørdet, men jeg elsker det, og bedst af alt: Det virker!

Hvis du tror du ikke kan meditere, så tro om igen. Det er nemmere med Hemi-Sync (eller et andet system der bygger på binaural beats – søg, og du skal finde – jeg har bare fundet Hemi-Sync mest behageligt). Det der klassiske problem med at man kommer til at fokusere på sine tanker, oplever jeg simpelthen ikke. De bliver “overdøvet” af susen, og jeg bliver ligeglad med dem. Det kræver ikke årelang træning. Det kræver en cd eller en lydfil. Prøv det!

 

P.S. Er du ikke lige til meditation, så prøv Hemi-Sync til koncentration når du arbejder og vil undgå overspringshandlinger. Der ligger noget pakket ind i skøn klassisk musik på Spotify her: Anjas playliste med Hemi-Sync til koncentration (husk at du enten skal høre det i hovedtelefoner (bedst) eller siddende lige mellem dine højttalere).

Jeg smiler når du deler 🙂
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook

2 thoughts on “Meditation for nørder!

  1. Jeg er også selv lidt af en elektronik-nørd, må jeg indrømme. Specielt hvad angår, computere og spilkonsoller og dertilhørende spil. Der er og bliver jeg et stort legebarn. Hvordan gik workshoppen i øvrigt, Anja? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.