Mishandler du andre dyr for at forkæle din kat eller hund?

Jeg blev vegetar for nogle år siden. Det var ikke et egentligt aktivt “valg”. Jeg læste bare bogen “Om at spise dyr“, og så var lysten væk. (Hvis du ikke tror du kan undvære bacon, så læs bogen. Det er ikke for at lokke, men du tør ikke! ;-))

Jeg er hverken blevet fanatisk eller hellig anti-kødspiser. F.eks. skal jeg til påskefrokost med smørrebrød hos min mor om et par dage, og er der ingen stykker med tomat el.lign., jamen, så lur mig om ikke der glider et stykke med flæskesteg ned. Jeg gider ikke være “besværlig”, og eftersom jeg ikke selv holder af at lave mad, er jeg heller ikke sådan en der selv medbringer. Jeg bliver hverken syg eller trist af at spise kød eller være i selskab med kødspisere. Jeg har bare ikke lyst til at købe det selv, og får jeg en sjælden gang trangen, så køber jeg økologisk, så der i det mindste er en chance for at dyret har haft det godt.

Og dermed til det jeg vil med mit indlæg her. Jeg har to katte, og selv om jeg har hørt om sjældne tilfælde hvor en kat har nægtet at spise noget med kød i (!?), så har jeg nu altså ikke tænkt mig at mine små rovdyr skal undvære kød. (Selv om, tja, det vel heller ikke kan siges at være naturligt for katte at spise hverken okse, gris eller kylling. Hvorfor kan man ikke få kattefoder med mus?)

Så jeg gik altså også over til økologisk kattefoder. Og jeg er kommet til at tænke på hvor mange der mon egentlig tænker over det? Jeg har aldrig selv gjort det tidligere, og hvis du heller ikke har, så håber jeg at kunne få dig til at tænke over det nu. Især hunde- og katteejere oplever jeg f.eks. på Facebook være meget optaget af dyrevelfærd. Der bliver delt links imod buræg, minkpelse og cirkusbjørne. Og så lægger man alligevel lige en kylling til en 20’er i indkøbskurven når man er nede at handle. Og en dåse Whiskas til missen?

Jeg bilder mig ikke ind at bare man køber økologisk, så er der ingen dyr der lider overhovedet. I virkeligheden er der ikke rigtig noget der undskylder at udnytte dyr, uanset hvor godt vi end siger at vi passer på dem. Jeg er ikke selv nået så langt endnu at jeg med stolthed og selvsikkerhed kan løfte pegefingeren ad alle andre forbrugere (det ville nu også være en kedelig attitude at lægge for dagen). Men jeg vil gerne være med til at vi bliver bedre til at minde hinanden om at det altså er os der bestemmer hvad der ligger i køledisken. Og på foderhylden. Og tænker vi over hvad vi fodrer os selv med, så kan vi da lige tage det ekstra skridt og tænke over hvad vores husdyr får os til at købe også.

Jeg smiler når du deler 🙂
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.