Sådan træffer man en beslutning

Der er en rigtig god simpel metode til at træffe en beslutning som jeg faktisk havde glemt, men lige blev mindet om i dag da jeg hørte en spirituel radioudsendelse. Jeg blev bekendt med metoden via et Gruk af Piet Hein der lyder sådan her:

PSYKOLOGISK HUSRÅD
Stejler man foran et vanskeligt valg
Og vil ha det afgjort prompte,
Er det et såre fornuftigt princip
At platte og krone om det.

Ikke at valget skal ske pr. hazard,
Imens man selv sidder og måber,
Men; lige når mønten er kastet til vejrs,
Så véd man præcis, hvad man håber.

Det er faktisk ikke spor tosset tænkt, og det virker. 🙂 Den udsendelse jeg hørte om metoden i i dag, havde dog lidt mere kød på. Alan Cohen som fortalte om den (og faktisk også citerede Piet Hein), sagde at man skulle lege at uanset hvilken side mønten faldt ud til, så skulle man følge den. Når man så havde sit resultat, så kunne man bedre mærke hvordan den “beslutning” føltes, end når man bare havde de to valg og ikke rigtigt havde valgt endnu. Giver det mening? Du kan evt. høre hele udsendelsen her hvis du har lyst: Alan Cohen: Recharge Your Soul. Den er i øvrigt en del af 8 udsendelser der udgør et gratis spirituelt onlinekursus.

Jeg smiler når du deler 🙂
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook

6 thoughts on “Sådan træffer man en beslutning

  1. Hej Anja

    Din forklaring giver god mening, og det er jo faktisk rigtig smart.

    Jeg vil prøve at tage den til mig da det lyder som en god måde at få taget den rigtige beslutning, hurtigt. Om det så virker for mig finder jeg nok hurtigt ud af 🙂

    Mvh Johannes

  2. Hej Anja
    Jeg stødte på din hjemmeside, da jeg ledte efter dette GRUK. Jeg har nu fundet det på dansk – værsågod:

    PSYKOLOGISK HUSRÅD
    Stejler man foran et vanskeligt valg
    Og vil ha det afgjort prompte,
    Er det et såre fornuftigt princip
    At platte og krone om det.

    Ikke at valget skal ske pr. hazard,
    Imens man selv sidder og måber,
    Men; lige når mønten er kastet til vejrs,
    Så véd man præcis, hvad man håber.
    GRUK fra alle årenen I, s.102

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.