Min klumme fra Jyllands Posten VIVA d. 18/12-11
Jeg sælger nogle gange mig selv for penge. Gør ting jeg ikke har lyst til, bare for at få et par ekstra håndører. Og jeg har gjort det i mange år. Faktisk var der engang jeg gjorde det hver eneste dag, og jeg var ved at brække mig over det. Ved at brække mig over mig selv. I dag er jeg så heldig for det meste at lave noget jeg synes er rigtig spændende, men den smutter indimellem når kassekreditten bliver for stor, eller jeg lige må have et par nye sko.
Sådan er det vist at have et job der overhovedet ikke gør en lykkelig, men nærmere det modsatte. Hvor mange har ikke prøvet det? Alligevel tillader vi os at dømme sexarbejderne og sige at vi ikke tror på ”myten om den lykkelige luder”. Og derfor – fordi det jo må være helt forfærdeligt at have sådan et arbejde – er vi overbeviste om at prostitution er forkert. Men helt ærligt, hvor mange tror på myten om den lykkelige kassedame? Myten om den lykkelige vicevært? Myten om den lykkelige marketingchef?
Vi er alle lykkelige indimellem, og vi er alle ulykkelige af og til. Jeg tror ikke sexarbejdere generelt er mindre lykkelige end os i andre erhverv. Selvfølgelig er der hende på gaden der udelukkende trækker for at få penge til stoffer. Hun er nok ikke ret lykkelig, og selvfølgelig skal hun hjælpes ud af sin ufrivillige prostitution og sit stofmisbrug. Men at skære alle over en kam og sige at når der findes nogle der er ulykkelige, så er de det alle sammen, det holder sgu ikke.
Jeg tror slet ikke den lykkelige luder er en myte. Jeg tror der findes kvinder der har det anderledes med deres krop end jeg har, og derfor bilder jeg mig ikke ind at andre umuligt kunne have et andet forhold til det at være seksuelt sammen med mænd for penge. Jeg kan sagtens forestille mig at det for nogle ikke er meget anderledes at massere en mands pik end hans skuldre.
Jeg har selv engang fået tantramassage af et par som ikke virkede spor ulykkelige på trods af at kvinden masserede mig indvendigt i skeden. De virkede faktisk som om de var temmelig meget i balance. Er sådan en ydelse okay bare fordi vi kalder det tantra og ikke intimmassage eller sex? Men hvis jeg havde fundet en i de små annoncer bagest i Ekstra Bladet der ville gøre det samme, så var det ikke okay? Nu var formålet for mig ikke at få orgasme, men at løsne fysiske spændinger – men hvem siger at de fysiske spændinger er mere okay at få løst op af fremmede hænder end de seksuelle? Og hvorfor er det ikke okay at en kvinde (eller mand) vælger dét som erhverv? Bare fordi der er nogle det er synd for, behøver vi så synes det er synd for alle?
Jeg tror ikke på at et forbud mod sexarbejde – hverken at yde det eller gøre brug af det – løser nogen problemer overhovedet. Det vi gør forbudt, gør vi det også sværere at tale om. Det vi gør forbudt, bliver noget beskidt og forkert – uanset hvordan vi vender og drejer det. Det er jo forbudt! Når noget er lovligt, har vi mulighed for at debattere det på et ordentligt grundlag. Jeg synes derfor også at sexarbejde skulle være et lovligt erhverv så dem der vælger at gå ind i det, kan gøre det med samme rettigheder som alle andre på arbejdsmarkedet. Jeg tror at der på den måde kunne dæmmes op for ulovlighederne, og sexarbejderne fik en mulighed for et anstændigt og ærligt liv.
Selvfølgelig skal dem der har brug for hjælp, hjælpes. Men vi har i forvejen love mod at udnytte og misbruge andre mennesker. Nu skal vi bare væk fra forestillingen om at købesex altid er netop det. Og måske man så kunne lave en generel lov mod at beskæftige sig med noget som helst der gør en ulykkelig. Hvad enten det så er sex, rengøring, markedsføring, programmering, balletdans eller buskørsel. Alt sammen noget der gør den ene ulykkelig, men den anden kisteglad.
Hvem er lykkelig /politikeren/sygeplejeren/politibetjenten/kassedamen/den selvstændige/præsten/lægen/advokaten /den rige/den fattige/ect
– jeg ser sjældent nogen stå med et stort skilt hvor der står -JEG ER LYKKELIG-
hvorfor ska en LUDER SÅ EGENTLIGT ALTID VÆRE DET !!
Godt spurgt.
Du har en god pointe; næsten alle sælger sig selv i et eller andet omfang.
En anden ting jeg dog vil bide mærke i, er netop spørgsmålet om lykke. For jeg kender oprigtigt ingen 100% lykkelige mennesker – alle har deres problemer. Så mon ikke lykken ligger i andre ting end i spørgsmålet om, hvorvidt man sælger sig selv eller ej? Jeg tror nu skam også der findes mange lykkelige ludere i verden – men det er sandsynligvis ikke dem på flisen…
Lige det at sælge sig selv sker hver dag på alle planer. Om det er for at få penge til et par nye sko eller komme et trin højere op i hierarkiet på ens arbejde. Det er jo ikke altid et spørgsmål om at sælge sin krop men det kan også være om at sælge sin sjæl (eller det man har svoret på/imod) – og det er i min verden sværere at leve med end den med skoene….
Min veninde blev ambassadørfrue ved samme lejlighed – og det har hun absolut ikke svært med. Vi har stadig kontakt med hinanden. Fra at være en fattig kunstner til ambassadørfrue i en stor villa og en tilværelse i luksus… Okay måske solgte hun heller ikke sin sjæl – jeg tror, det er nemt at overbevise sig selv om det modsatte i perspektivet af alle de fordele.
Skal vi ikke bare blive enige om, at verden er fyldt med for mange fordomme. Jeg forsøger virkelig på at være ufordømmende – man ved aldrig, hvad dagen i morgen bringer, og hvad man kunne blive tvunget til at gøre af mange forskellige årsager. Men netop fordi der er så mange fordomme, ville jeg måske ikke ”skilte med det” – har ganske enkelt ikke lyst til at blive ”sat i bås”.
Sagen er bare, at mange kvinder ikke vil være ved det! Den yngre generation er blevet så begærlige, som følge af mediernes påvirkning og pres fra deres sociale omgangskreds. Mange mener ikke, at de kan bevare deres sociale status og samtidig hvile i sig selv. Et af resultaterne er at flere og flere lever som singler. Mænd der ikke gider at finde sig i deres irrationelle behov for at konkurrere mod veninderne.
Jeg har flere kammerater (7-8 stk) der fuldstændig har valgt parforholdet fra, af denne årsag, de gider ikke at jobbe den 50-60 timer om ugen for at madammen kan få sin, statusferie, den rette bil, hus i det rette kvarter, den rigtige dug osv osv. Det er jo til at brække sig over. Og jeg har flere venner, der overvejer at skride fra deres forhold. Faktisk er jeg lidt overrasket over hvor hastigt denne utilfredshed vokser. Og hvor pivsede kvinderne bliver, når de opdager, at de slet ikke er så eftertragtede længere. Det burde give stof til lidt selvransagelse, men ofte fører det til et forbrug af funtex og kaffelattesnak på cafeen, og en støtten hinanden i at mænd er nogle dumme svin. Jeg hører rigtig meget via min uddannelse og job og jeg har ikke tænkt mig at holde kæft!
Et eksempel: En af mine venner fik nok, solgte sin AUDI TT og købte en VW polo. Starten på enden i det forhold, da han samtidig ikke ville på en ferie til 40.000. Afviste at købe hus i højstatuskvarteret så var det nok! Jeg ved godt, at der er fornuftige kvinder derude, de er bare ikke i flertal.
Jeg går selv på en uddannelse (sygeplejerske), hvor flertallet er kvinder, ca. 97 %. I skullle høre, hvad jeg hører. Det er sjovt at være spion inde bag facaden. Nu er aldersfordelingen fra 23 – 45 år. Jeg vil vove den påstand at ca. 80 % ikke er værd at samle på. De er reelt ludere, en del har valgt uddannelsen for at kunne score sig en læge, og de taler åbent om det!!! Nu er det her en humanistisk uddannelse, hvordan er det så ikke i de liberale uddannelser?
At der bliver flere og flere singler er kun en naturlig udvikling. Vi opfører os mindre og mindre som samme art. Men der er også for mange mennesker på kloden, så det er jo fint! Vi skal bare ha’ sat prisen for en kunstig befrugtning på ca. 2 mio. kroner for en single kvinde og egenbetaling hos psykologen når den eksistentielle krise indtræffer, for det gør den som regel. Resultatet er “frigjorte” kvinder i NOAH NOAH tøj, der er medlem af 18 – 20 velgørende organisationer, køber økovarer, der er fragtet det halve af jorden rundt, med et enormt CO2 udslip til følge og drikker kaffe, der er skidt ud af røven på en abe. Men det er jo for komplekst, at overskue alle konsekvenser af ens handlinger, så man køber lidt aflad i amnesty international.
Ofte skyldes sådan en udvikling i en kvindes liv, at drømmen brast. Men inde bagved ligger monsteret og lurer. Byder chancen sig, så vender hun alle principper ryggen og søger mod højstatustilværelsen igen. Jeg tror desværre, at det er noget genetisk, der stammer fra stammesamfundet, hvor det at score den stærkeste mage, var alles mål.
Primitivt? Ja, men de kan nok ikke gøre for det. De værste er dem der ikke vil indrømme det!!!