≡ Menu

Facebook-lykke

Min klumme fra Jyllands Posten VIVA d. 26/8-12

Jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg elsker Facebook. Ikke at det kommer som nogen stor overraskelse for folk som kender mig, for jeg er vist kendt for at fylde en del op i strømmen derinde. Der er nogle der synes Facebook er plat og overfladisk. Jeg synes det er alt andet end. Bevares, det er da ikke alle opdateringer der er lige læseværdige, men så er det altså ret nemt at skjule de mennesker der skriver dem, hvis de bliver ved at være kedelige.

Jeg elsker de utrolig mange grin jeg får hver eneste dag af at være der, fordi folk deler den ene kvalitetsvits efter den anden. Jeg elsker at jeg kan se hvad der har fået de andre til at smile i dag, og smile med dem. Jeg elsker hvert et 🙂 og hvert et <3 der viser mig at folk har det godt. Jeg elsker at det også er nemt at række ud hvis man har det skidt, og jeg elsker at se hvor hurtigt andre viser medfølelse og kommer med trøstende ord. Jeg elsker at man aldrig er helt alene – og at man bare kan slukke hvis man ønsker at være det.

Jeg elsker (for det meste) at jeg kan se venner og bekendtes politiske holdninger og lade mig overraske både positivt og negativt. Jeg elsker at jeg kan finde gode argumenter for de ting jeg synes, men ikke helt kan sætte ord på selv. Jeg elsker at jeg kan blive klogere på ting jeg ikke anede en disse om, fordi nogen linker til artikler jeg ellers aldrig ville være stødt på.

Jeg elsker at jeg underligt nok aldrig møder jantelov når jeg til tider åbenlyst praler med hvor fantastisk et liv jeg synes jeg har. Jeg elsker at det et okay – ja, faktisk en smule morsomt på den fede måde – at være enormt kikset indimellem.

Jeg elsker at følge med i hvordan min veninde gennem 25 år, som jeg slet ikke ser så tit længere som jeg kunne ønske, er rigeligt underholdt, støttet og elsket af andre fantastiske kvinder der tilsyneladende elsker hende lige så højt som jeg gør. Jeg elsker at kunne være en del af det på afstand og af og til bare kommentere hendes opdateringer med et lille hjerte der fortæller hende at jeg er der og følger med.

Jeg elsker at have fået kontakt med gamle klassekammerater der alle ligner sig selv og, gud forbyde det, synes at jeg gør det samme. Jeg elsker at se billeder af deres børn og følge med i stolte beretninger om klubmesterskaber og karatebælter og pladser på landshold.

Jeg elsker at jeg pludselig kan følge lidt med i mine fætre og kusiners liv på trods af at vi ellers kun ses hvert 5 år til en begravelse eller en rund fødselsdag. Jeg elsker at se hvordan tanter og onkler har en skøn og levende pensionisttilværelse. Jeg elsker at min dejlige mor på 71 heller ikke kan undvære sit daglige Facebook-fix.

Jeg elsker at min kloge og dejlige eks-kæreste ikke er længere end en chat-besked væk når jeg mangler et tip til alt det han ved en masse om, når jeg hører et stykke musik jeg ved han elsker, og lynhurtigt kan dele det med ham, eller når jeg bare vil sende ham et kys fordi jeg stadig elsker ham, og ved at det er okay.

Jeg elsker at der er grupper af ”Os der synes noget andre synes er underligt, er helt vildt interessant”. Jeg elsker at jeg kan tage billeder af mine katte når jeg synes de gør noget nuttet, og føle mig elsket for at være den sære kattedame – fordi jeg ikke er den eneste.

Jeg elsker at kunne holde kontakten med mennesker jeg ellers aldrig ville have været i kontakt med mere, efter at vores daglige veje skiltes pga. nye jobs, uddannelser og kærester. Jeg elsker at der på grund af Facebook er dukket nye fantastiske mennesker op i mit liv, som jeg ellers aldrig ville have mødt. Jeg elsker at jeg har fået en kreds af veninder som er stærke, smukke, åbne, morsomme, dybsindige og nærværende, og som på trods af at der kan gå lang tid mellem at jeg ser, ikke føles ret langt væk. Og jeg elsker at når vi endelig ses, føles det som om det var i går, fordi det faktisk VAR i går vi læste det sidste nye om hinandens liv.

Jeg elsker at jeg næsten ikke kan afslutte min klumme fordi der er så meget mere godt at sige om hvor nemt det et blevet at have kontakt med hinanden. Og jeg elsker at vide at mange af jer vil forstå præcis hvad jeg mener. Så gør det ikke noget at nogle få synes det er plat og overfladisk. Jeg vil jo påstå at de bare ikke har forstået at få det bedste ud af det.

Jeg smiler når du deler 🙂
Share on Google+Tweet about this on TwitterShare on Facebook
{ 4 comments… add one }
  • Trine 26. august 2012, 15:07

    Sååå fint skrevet. Og jeg eeelsker også at følge dit liv, og være en del af dit <3 😉

  • Lilly Åkesson 26. august 2012, 19:55

    Jeg elsker mit fb, på lige vilkår som dig.. Jeg ville ikke undvære fb, for mig er fb en kæmpe gave at få i form af diverse venskaber, virksomhedsnetværk, gamle skolekammerater, gamle famliemedlemmer.. ja alle dem som man ikke har set længe, men som lige har set, at jeg er på fb, og bare lige vil sige hej <3… Hold op, det har været utroligt givende for mig at de 2 unge knægte, fik skabt dette univers… så stort tak til dem.. og tak for din artikel.. den er yderst velformuleret 🙂

  • Anja Lysholm 27. august 2012, 20:13

    I lige måde, Trine. <3 Vi må også snart ses i "den virkelige verden" - måske min tur til at komme forbi dig? 🙂

    Tak skal du have, Lilly. Dejligt at andre synes det samme. Og tak for rosen. 😀

  • Tina Rewers 28. august 2012, 15:36

    Tak for den skønne klumme i Viva, Facebook-lykke!
    I weekenden havde jeg fødselsdag og fik over 60 lykønskninger på FB.
    Min mand synes det er så plat, synes at os på FB skulle få os et liv i stedet for at sende fødselsdagshilsner til venner vi sjældent ser. (synes nu selv jeg har liv nok, med fuldtidsarbejde, tre børn der tilsammen har 8 fritidsinteresser og en mand der er selvstændig erhvervsdrivende)
    Jeg synes det varmer når jeg ser hvor mange betænksomme venner jeg har på FB. Jeg elsker som dig at følge deres liv i mod og i medgang.
    Nu har jeg tvangsindlagt min mand til at læse din artikel i JP 🙂
    Måske forstår han en dag hvad det er vi har på FB.

Leave a Comment

Next post:

Previous post: