Fra Windows Mobile til Android – hjælp!

Jeg har lige skiftet telefon, og jeg havde egentlig forventet at skulle skrive et jubelindlæg om den nye, men hold kæft, hvor er jeg frustreret. Jeg har nemlig besluttet mig for at kaste mange års Windows Mobile-vaner overbord og skifte til en Android-telefon. Jeg elsker gadgets, og udsigten til nyt, sjovt legetøj gjorde at jeg fravalgte det jeg på forhånd kendte. Nåh ja, og så havde økonomien også lidt at skulle have sagt. 😉 Så det er altså blevet til en lækker, lille HTC Tattoo fra 3.

Og det er da heller ikke fordi der direkte er noget at klage over – andet end at jeg skal vænne mig til at bruge den. Altså, sådan håber jeg i hvert fald at det er. Når man er vant til Windows Mobile, er der nærmest intet der ligger der hvor man forventer, og jeg synes heller ikke det så er helt vildt intuitivt hvor man finder det. Jeg er nået der til hvor jeg begynder at søge efter apps på Android Market som kan få den til at minde om Windows Mobile, men helt ærligt, det holder jo ikke. Faktisk ville jeg jo gerne bryde gamle vaner, og der er da bestemt også ting der fungerer bedre. Desværre har jeg ikke haft ret god tid siden jeg fik den, til at sidde og blive fortrolig med den – eller til at sidde og surfe nettet tyndt efter svar på mine mange spørgsmål:

Hvordan markerer jeg alle mails som læst? Hvordan får jeg den til at slette mails på telefonen når jeg sletter dem fra serveren (men ikke omvendt)? Hvordan sætter jeg den på lydløs – altså HELT? Hvad styrer alarmens lydstyrke? Hvordan kan jeg sortere sange i afspilningslisten som jeg vil have dem? Hvorfor sidder datoen bare fast når jeg vil rette en aftale i kalenderen, så jeg faktisk ikke kan rette den? Hvordan kan jeg slippe for trådede sms’er og i stedet se en liste over sms’er i tidsrækkefølge? Hvorfor er det ikke lige så nemt at skifte mellem alle besked-konti som på Windows Mobile? Hvordan får jeg en selvvalgt mp3-fil som ringetone? Hvorfor er der ikke en file explorer (kun hvis jeg henter en)? Hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat? ARGH!

Har du selv skiftet fra Windows Mobile til Android så du kan fortælle mig hvor lang tid det tager at vænne sig af med gamle vaner? Fortæl, fortæl! Og skriv i øvrigt også gerne en kommentar hvis du bare har fundet noget uundværligt jeg skal hente på Android Market. 🙂

Jeg smiler når du deler 🙂
Share on twitter
Twitter
Share on facebook
Facebook

17 thoughts on “Fra Windows Mobile til Android – hjælp!

  1. Hej Anja

    Hvis Tattooen virker på samme måde som HTC Hero, så kan du gå ind i musikafspilleren, trykke på menu og vælge “Set as ringtone” eller hente Ring Droid fra Android Market (det gjorde jeg selv) og selv vælge hvor meget af et nummer du vil have som ringetone.

    Tim

  2. Cool – tak! Desværre fås Ring Droid ikke til Tattoo. Det er lidt surt – der er en del man ikke kan få fordi dens skærm er for lille og udviklerne ikke har lavet en udgave der passer til. Men bare jeg kan i afspilleren, så er det også glimrende. 🙂

    Og så fandt jeg i øvrigt lige noget der hed Night Ringer hvor man kan lave profiler (ligesom man f.eks. kan på en alm. Nokia) med forskellige settings for lydstyrke som man så nemt kan vælge via en widget. Det er ret fedt.

    Ja ja, jeg skal såmænd nok blive glad for den når jeg får fundet de rigtige apps og rutiner.

  3. Hej Anja.

    Blot en kærlig hilsen fra mig og tilmelding til dit nyhedsbrev.

    På gensyn

    Marianne

  4. Hej Anja,

    Andriod er virkelig genialt, så behold tålmodigheden, for så går der ikke længe før du kun kan bande over windows-mobile, som virkelig er ret forældet efterhånden. 🙂

    Den her side giver ret mange små tips og tricks, som er nyttige:
    http://android-tips.com/

  5. Hej Anja,

    Jeg stod faktisk i næste samme situation, da jeg gik da gik fra en windows mobile mobil til en HTC Hero, som også er en Andriod model. I starten var jeg også ret skeptisk, men nu kunne jeg ikke gå tilbage.
    Der findes et nyt dansk forum kun med android relateret, som har været mig meget behjælpelig:
    http://androidforum.dk/forum/

  6. Spændende læsning Anja. Jeg har flere gange læst forskellige indlæg i din blog og jeg synes den er rigtig god :-). Håber du nyder dit nye lille andriod vidunder.

  7. Hej Anja

    Fedt at se du er en rigtig Elektronista 🙂 Du skal nok blive glad for Android. Har selv en HTC Magic og har været meget begejstret for den.
    Bedste hilsner
    Christiane

  8. HTC magic er også en fremragende mobil. Har selv brugt den i mere end et år nu og det eneste der virker mere interessant på markedet er den kommende google phone.

  9. Hej, sidder lige og læser i snakker om forskelle, er der nogen af jer som har en forslag til hvordan jeg kan for del af andriod market med HTC HD2… synes windows market place, er noget **** i forhold til Andriod market og app store.

  10. Hej Anja,

    Nu er det lidt tid siden at du har skrevet dette indlæg og hvor du har opfordretfolk til at skrive om deres tilvænning og det er der jo kommet en ganske fin debat ud af her. Vil dog høre dig om du på noget tidspunkt siden har overvejet iPone og App markedet i stedet for Android?

    Bedste Hilsner
    Kim

  11. Hej Kim

    Jeg er MEGET glad for Android nu (har siden fået en Desire Z) og savner slet ikke Windows Mobile længere. Jeg har tidligere overvejet iPhone (før jeg købte Desiren), men jeg synes ikke de kan noget Android ikke kan, så det er jeg gået bort fra igen.

    Anja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.