Ja, det er altså ikke fordi jeg er blevet konservativ, men mine årsord – som altid kommer til mig i tiden op til nytår – for 2023 meldte sig en nat fra ingen ringere end Jørgen Varnæs: INITIATIV, KAPPESTRID OG VIRKELYST! 😄 (Husk at udtale v’et i initiatiV tydeligt.)
2022 har været både godt og spændende. Mit første år i 50’erne kom til at stå i selvindsigtens tegn med både traumeterapi, Shadow Process og den Enneagram Practitioner jeg var så heldig at vinde sidste år til jul. Og så var det jeg vågnede til et brændende hus. I overført betydning, altså.
Min økonomi har aldrig været ringere. Det var som om 2022 lukkede kassen i lige fra begyndelsen. Efter i 14 år som (primært) selvstændig at have levet af min livstillid og “det går sgu nok” – hvilket det også gjorde – gik den ikke længere. Der var tydeligvis noget nyt der kaldte.
Det var ikke med glæde jeg kastede mig ud i gammeldags jobsøgning, for der var ikke rigtig noget der tiltalte mig på den front. Og jeg havde jo også forsvoret nogensinde at skulle være lønmodtager igen, så det føltes som en fiasko.
Altså lige indtil jeg takket være en god kontakt havnede til den helt rigtige jobsamtale et sted hvor jeg fra det øjeblik jeg trådte ind på kontoret, kunne mærke at jeg virkelig havde lyst til at arbejde! Så var alle mine forbehold væk. Det føltes ikke længere som en fiasko og et kompromis, men et glædesfyldt valg. Og jeg kunne også pludselig mærke en boblende glæde ved udsigten til at have min daglige gang i København igen. Hvem skulle nu ha’ troet det? 😄
Sådan kan livet komme bag på en. Og i dag har jeg fået den (endelige) glædelige meddelelse at jeg er ansat.
Min virksomhed lukker jeg naturligvis ikke. Den er mig, og jeg er den. Men jeg glæder mig til at se den lidt fra oven og til kun at arrangere og sige ja til det jeg virkelig har lyst til. Så den igen bliver til et kærlighedsbarn der hviler på min passion og ikke på mit behov for at kunne betale min husleje.
2023, jeg elsker dig allerede.
❤ Godt nytår, kære læser.
