Blufærdighed

Min klumme fra Jyllands Posten VIVA d. 6/11-11

Mødre kan ikke længere tage deres små drenge med i badet i svømmehallen fordi andre kvinder føler det krænkende at en lille dreng kan se deres nøgne krop. Unge piger vil ikke deltage i idræt fordi de ikke bryder sig om at gå i bad med de andre piger. Folk forarges over at man må være nøgen på stranden – det udsætter jo børn for at se nøgne mennesker, og det er naturligvis traumatiserende for dem! Af samme grund kan mødrene heller ikke sende drengene ind i herrernes omklædningsrum – nøgne drenge og nøgne voksne mænd kan vi nemlig heller ikke lide tanken om. I det hele taget er noget så naturligt som nøgenhed blevet noget meget unaturligt noget. Hvad i alverden er der sket med vores kropssyn?

På mig virker det som om mange sætter lighedstegn mellem nøgenhed og sex. Om det skyldes at vi efterhånden ser seksualiserede afklædte mennesker overalt, i reklamer, reality-tv osv., ved jeg ikke, men jeg kan konstatere at en del mener at hvis man viser sig nøgen, så må det være for at sende et seksuelt signal. Og måske derfor bliver vi blufærdige selv i situationer hvor vores nøgenhed intet har med sex at gøre, for det tænker de andre måske? Så i svømmehaller og omklædningsrum bryder vi os ikke om at vise os nøgne hvis vi ikke har det ”man” vil betragte som en lækker og sexet krop, og der skal i hvert fald SLET ikke være hankøn i nærheden der kan kigge på os – uanset om det så er små drenge på 7 der følges med deres mor.

Men nøgenhed har altså ikke automatisk noget med sex at gøre. For nogle af os er den bare krop faktisk bare en krop. Sex sidder mellem ørerne – ikke i kroppen. Eller det kan sidde i det tøj vi vælger at klæde kroppen i på en måde så det fremhæver særlige kropsdele der kan lede tanken hen på det. Nøgenhed i sig selv er der ikke noget sexet ved. Jeg dyrker selv nøgenheden i forskellige sammenhænge der ikke har spor med sex at gøre, og selv om nogle få (og det er meget få!) misforstår det, så bliver jeg ved, bl.a. for at få folks øjne op for at nøgenhed bare er en naturlig ting der ikke behøver være andet end det.

Efter at have været nøgenstatist i en opera i sommer blev jeg spurgt (hvisket lidt hemmeligt i mit øre til efterfesten) om ikke det også var så’n lidt frækt at være nøgen på scenen. Og nej, det var det altså ikke. Det var ikke frækt at kravle rundt i noget grus en våd og kold dansk sommeraften mens jeg koncentrerede mig om at huske min koreografi. Og jeg er ret overbevist om at ingen blandt publikum er blevet seksuelt opstemte af at se på det. Formentlig var de mere optaget af den smukke sang.

Som sagt synes jeg der er meget mere sex i påklædning end i nøgenhed. Jeg morer mig stadig over min egen blufærdighed til en 50 års fødselsdag i foråret hvor jeg skulle optræde med min klassiske nøgenduo, hvor jeg spiller tværfløjte. Blufærdigheden var ikke over at skulle stå nøgen på en scene foran 110 mennesker – der er jeg meget mere optaget af at spille rigtigt – men derimod over den stramme kjole jeg havde tænkt mig at iføre mig til festen bagefter.  ”Ser jeg tyk ud i denne her?” tænkte jeg ved mig selv, da jeg prøvede den foran spejlet aftenen før, og så var det jeg begyndte at grine. Der ville ikke være en eneste til den fest, der ikke havde set hver en delle og hvert et stykke med appelsinhud. Så jeg gav pokker i ”ser jeg tyk ud” og tog kjolen på.

Folk synes det er meget modigt at stille sig op nøgen, og det er der måske ikke noget at sige til hvis de selv har svært ved noget så almindeligt som at gå i bad sammen i et offentligt omklædningsrum eller ligge topløs på stranden som min generation uden overhovedet at skænke det en tanke gjorde i 80’erne. Men tænk alligevel at det betragtes som modigt at vise sig som Vorherre har skabt en – sådan på linje med at holde tale eller springe i faldskærm. Og fordi jeg er kvinde, tager folk det så endda ret pænt. Havde jeg været mand, tror jeg der havde fulgt flere beskyldninger om ekshibitionisme og perversitet med. Jeg synes ærlig talt det er skrækkeligt, og jeg håber det er noget der går over igen. Jeg har hørt at Sex og Samfund i deres temauge på skolerne er begyndt at tage billeder med af helt almindelige nøgne mennesker så børnene kan se hvordan sådan nogle ser ud. Måske burde de samtidigt  invitere forældrene med ti l naturistsvømning i svømmehallen så de voksne også kan se at almindelige mennesker ser forskellige ud, at de færreste ligner fotomodeller, og at ingen – ingen overhovedet – har noget at skamme sig over.

Jeg smiler når du deler 🙂

Twitter

Facebook