Det slog mig i dag efter at have set en kommentar til denne artikel: Hvad hvis det ikke er os, den er gal med? at mange lider under en udbredt misforståelse. Nemlig den at noget kun er en succes hvis man når et bestemt slutresultat. Og at der overhovedet findes et rigtigt resultat af noget. Af livet.
Men livet er i evig bevægelse. Det er skideligegyldigt om du gennemfører, fuldender eller “når i mål” med noget som helst. Det vigtigste er at du springer ud, starter, lærer, fejler, falder, rejser dig, jubler, griner, gyser, elsker, raser, prøver, gør noget. At du går en vej der gør dig glad.
Men mange lader sig altså bremse af den vildfarelse at der er noget særligt de skal opnå. Et parforhold der kun varede få måneder, “var ikke det rigtige” (uanset hvor dejligt det var). Et job vi kun havde i kort tid, var en fiasko (uanset hvor meget vi lærte). En uddannelse vi ikke gennemførte, var spildt (uanset hvilke færdigheder vi tilegnede os undervejs). Og dem i artiklen der følte trang til at flygte fra det hele, men opdagede at de trods alt gerne ville have børneværelser, elektricitet og internetforbindelse, om dem lyder en kommentar altså:
Summa summarum: En kulturradikal børnepsykolog og en deprimeret rockmusiker afprøvede det primitive liv, gav op efter ni måneder, og flyttede derefter i sommerhus. For mig at se, er den eneste forskel på dem og 100.000 danskere der har sommerhus i Sverige, at de har internetforbindelse.
De gav op.
Men gjorde de nu også det? Eller flyttede de sig bare? For mig at se prøvede de noget andet end det liv der gjorde dem ulykkelige. Og ved at prøve noget andet, fik de lejlighed til at mærke hvad der virkelig betød noget for dem. Og så flyttede de sig igen. De er glade i dag. Var deres projekt så en fiasko? Nej, sgu da!
Er der noget du er bange for at gøre, for “hvad nu hvis det ikke går?”. Så vil jeg gerne spørge dig: Hvem siger at det skal gå – altså et bestemt sted hen? Hvem siger at det ikke går bare fordi du ender et andet sted end du troede du skulle? Gå, for pokker. Bare gå! Og hvis du kommer et sted hen du ikke bryder dig om, så gå videre. Det er ikke en falliterklæring. Det er sund fornuft.
Åhhh – HURRA! Jeg klapper og glædes! Du formår at skrive lige nøjagtig hvad jeg har forsøgt at sige i mange år.
Super artikel, men er altså nødt til at kommentere på kommentaren om at de gav op og flyttede i sommerhus efter 9 mdr! Det er altså ikke sandt! Andrea Hejlskov har beskrevet forløbet meget detaljeret i bogen “Og den store flugt”, og det er rigtigt, at de kortvarigt boede i sommerhus, før de byggede det hus/hytte de bor i nu (og det skal tilføjes at de IKKE trivedes i sommerhuset heller!)…
Jeg kunne heller ikke få det til at passe med den historie jeg havde hørt, Lotte.
Det var bare det jeg trængt til at høre i dag, efter at have modtaget et brev fra skat om jeg skyder dem 159 .000 tusind tak….)
Det er så rigtig skrevet Anja! TAK for et super indlæg, som virkelig er brugbart. Kom ud af comfort-zonen og få nuancer.
Har besøgt din blog for første gang idag, og syntes at du kommer med nogle rigtigt gode indlæg som formår at få mig i godt humør 🙂
Du har fået en ny følger!