≡ Menu

Tænk at kunne høre noget der ikke er der

Jeg er meget forundret over en ting, og det må jeg lige dele med jer.

Som I måske har læst, arbejder jeg to dage om ugen i Coop. Det job har jeg fordi jeg arbejdede der som it-supporter fra ca. 1998-2005, og for et års tid siden spurgte en af mine tidligere kolleger så om ikke jeg ville have lidt deltidsarbejde til at supplere min indtægt som selvstændig. Så jeg har altså været ude af firmaet i 4 år.

Dengang sad jeg med telefonsupport, og det vil sige at jeg hver dag talte rigtig meget i telefon, og meget tit var det de samme der ringede, så jeg kendte en hel del navne og stemmer.

I det job jeg har i dag, er der ingen der ringer, men jeg får sager ind via et sagssystem. Der er selvfølgelig mange af de “gamle” medarbejdere der stadig er ansat i firmaet, og derfor bliver jeg jævnligt mindet om navne jeg overhovedet ikke har tænkt på i 4 år. Og nu kommer vi til det jeg er forundret over: De stemmer der hører til de navne, kan jeg høre så tydeligt for mit indre øre at man skulle tro jeg lige havde talt med dem i går. Det overrasker mig ikke at man kan genkende en stemme man ikke har hørt længe, når man hører den igen, men det er godt nok kommet bag på mig at stemmen lagres i hukommelsen på samme måde som en melodi man har hørt. Det er virkelig en underlig oplevelse helt tydeligt at kunne høre hvordan folk lyder, uden at have hørt dem fysisk i flere år.

Når jeg tænker efter, er det selvfølgelig ikke spor underligt, men jeg tillader mig nu alligevel at synes at det er forunderligt som vores hukommelse fungerer. 🙂

Jeg smiler når du deler 🙂
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook
{ 1 comment… add one }
  • Martin Lund 18. november 2010, 14:27

    Jeg synes også det er fantastisk. Men oplevelsen af at høre og genkende en stemme man ikke har hørt i mange år, er nu alligevel det mest fantastiske. Der er så mange parametre: selve stemmen; talens hastighed og dynamik; sætningsvariation i længe og konstruktion; ordvalg; humor; ekspressive vridninger af stemmen. Lagt sammen danner det en slags dna som gør at man underbevidst kan genkende en stemme længe før man måske ved hvem det er (måske bare en stemme man hørte i radioen da man var 5 år). Og hvis man ved hvem det er, og engang har kendt vedkommende godt, har man den (for det meste varme) oplevelse af at genopdage alle lagene i stemmen og personen. Mennesker kan komme til at se anderledes ud – også meget anderledes. Mennesker kan komme til at lugte anderledes. De kan komme til at få en anden livsholdning. Men stemmen er der stadig.

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.