Hvad gør en kvinde dygtig i sengen?

Her på det sidste har jeg et par gange hørt forskellige kvinder i min omgangskreds sige om en kæreste eller en elsker at “han er dygtig i sengen”. Det er et udtryk jeg undrer mig lidt over, for jeg har aldrig selv betragtet mine partneres seksuelle udfoldelser som en “kundskab” de som sådan kunne være dygtige eller ikke dygtige til. Jeg betragter mere sex som kemi og samspil. Selvfølgelig kan ens kendskab til partnerens forskellige zoner, punkter, præferencer osv. være højt eller lavt, men … “dygtig” synes jeg bare ikke hører hjemme i den sammenhæng, med mindre man måske køber sig til sex som en professionel ydelse. Nå, men jeg må konstatere at der er andre måder at se på det på, og dem der bruger udtrykket, mener ganske sikkert ikke det jeg hører når jeg hører det.  🙂

Nu kan jeg som kvinde godt regne ud hvad “en dygtig mand” dækker over (selv om det jo må være individuelt), men jeg er kommet til at tænke på hvad en dygtig kvinde mon så er? Jeg er ved at læse en bog der hedder “Kvindens nydelse” og har i den forbindelse fået lyst til at finde en tilsvarende bog om mandens nydelse, men den findes tilsyneladende ikke? Der er et utal af bøger om hvordan man tilfredsstiller kvinden, og at der er fokus på kvindens nydelse, kan jeg i sagens natur ikke klage over, men hvad med manden? Er mænd simpelthen så simple og nemme at tilfredsstille at der ikke er behov for at vi kvinder sætter os  mere ind i det og bliver “dygtigere”? Eller er det bare fordi en kvinde der forstår sin egen krop og nydelse, helt automatisk er lækker at være sammen med for en mand, så det er nok at både mænd og kvinder koncentrerer sig om kvindens nydelse, for så kommer mandens helt af sig selv? Det lyder jo næsten for godt (for kvinden) til at være sandt.

Hvis du er mand og læser dette indlæg, kunne jeg derfor  godt tænke mig at høre dit bud på hvad “en dygtig kvinde” er i seksuel sammenhæng. Er det en der er så smidig at hun kan tage fødderne om bag nakken? Er det en der kan ride dig i timevis uden at blive træt? Er det en de kan deepthroate? Eller handler det om noget helt fjerde?

Kvindelige læsere er da i øvrigt også velkomne til at kommentere hvad en dygtig mand dækker over – hvis I altså nogensinde har brugt det udtryk.  Jeg har som sagt ikke. For mig er det dejligt at være sammen med en mand der tør være nærværende og give sig hen. Om han så lige “kan” det ene eller det andet trick, har jeg aldrig gået op i.

 

P.S. Husk at du sagtens kan kommentere anonymt 🙂

Jeg smiler når du deler 🙂
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook

10 thoughts on “Hvad gør en kvinde dygtig i sengen?

  1. Hej Anja,

    En dygtig kvinde – i denne sammenhæng – er en kvinde, der kan pirre manden udover det sædvanlige. Hun kan desuden give ham en følelse af tilfredsstillelse, der går ud over det sædvanlige (som han jo ellers selv kan klare ved et “håndjob”).

  2. For mig er en god elsker netop en der kan være mere end normalt nærværende, så hvorfor ser du ikke det som noget han kan være mere eller mindre dygtig til. Det er også dejligt at han kan give sig hen og tage imod, men det primære for mig er hans nærvær og hans evne til at guide mig til at give slip og give mig hen mere end jeg ville kunne alene.

    Med en kvinde er det mere hendes evne til at tage imod og give sig hen der er tilfredsstillende. At hun kan lide sin krop og lide at blive set. At hun kan lide sin lyst og lide at vise den.

    – og så kan man jo selvfølgelig bytte roller…

  3. Spændende indlæg Anja.

    Det vigtigste for at en kvinde er god i sengen er ikke det tekniske, altså hendes kundskaber, men hendes selvtillid og eventyrlyst.

    En kvinde uden seksuel selvtillid kan være hæmmet og nyder ikke samværet så meget som hvis hun ikke havde været hæmmet af hendes mindreværdskomplekser.

    Hvis en mand formår at give sin kvinde seksuel selvtillid så kommer det gode blowjob, de sexede støn og hendes totale hengivelse ofte automatisk.

    I dagens Danmark er der alt for meget fokus på seksuelle kundskaber og min personlige mening er at det vigtigste at fokusere på, når man taler om kvindelig seksualitet, er selvtilild og selvværd så skal det andet nok komme.

    Jeg ser frem til at høre

  4. For mig betyder; at give sig helt hen det hele. At ha kærlighed til sin krop og det den kan. At kunne give sig helt hen i sin lidetlighed, og udtrykke den med alt det kroppen kan. Selvaccept er nøglen. Kropslede ødelægger og hæmmer lyst og liderlighed. Lede ved sin egen krop (“jeg er for tyk” “mine lår er grimme” “mine bryster er ikke lige store” osv. Er altsammen typiske holdninger hos kvinder, der gør at de blokerer for at udfolde sig maksimalt. Dyrk din mentale indstliing til kroppen og spør dig selv, når du ser i spejlet:passer min krop til alder og det liv jeg har levet?! Derfra kan du arbejde med selvtilfredsheden og holdningen. Det foregår ikke kun ml. Benene men så afgjort ml. ørerne. Har du accept af dig selv og en positiv og tilfteds holdning til din krop, er der basis for at to (eller flere) mennesker kan nyde sex og give 100 procent hen. Det tilfredstiller begge. Uanset køn

  5. Det der med sex er noget opreklameret, i hvertfald meget omtalt og som optager en stor del af det civiliserede menneskes opmærksomhed og behandles af den civiliserede del af hjernen.
    Sex er i sin enkelhed et spørgsmål om forplantning og tankerne foregår i krokdillehjernen (hvis der er tale om tanker i den). God sex er et spørgsmål om optimal befrugtning. Tænk lige et øjeblik på sneglen. Når den skal formere sig finder den en anden snegl. De forbinder deres kønsorganer med hinanden og pumper sæden over til den anden. En primitiv orgasme. Tilbage til mennesket. Placer din penis i livmoderåbningen og prøv at holde den der og snart vil den begynde at pulsere og hvis timningen er rigtig placeres sæden i livmoderen. Den optimale befrugtning har fundet sted og begge parter er tilfredse. Kvinden syntes at manden er god i sengen og omvendt. En god befrugtning styrker mandens selvtillid og omsorg for kvinden (derfor faker hun). Alt det andet vi foretager os i forb. med sex: berøring, sutte/slikke, stillingsskift o.s.v. er noget den civiliserede hjerne har fundet på; det bliver først rigtig godt når optimal befrugtning finder sted.

  6. Jeg vil også mene, at det er evnen til at nyde, til at fortælle hvad der tænder hende, der gør en kvinde speciel. At hun tør fortælle hvad hun har lyst til – udover det “almindelige”… Enhver kan jo regne ud hvad der kan stimuleres, men at få sat ord på er vigtigt.

    På samme måde behøver det slet ikke overdrives med alt det stønneri. Lad det komme naturligt frem for påtaget. Det er i hvert fald langt mere ophidsende at den slags fornemmes som “ægte” frem for simuleret.

  7. For mig er det vigtigste, at kunne tilfredsstille kvinden.
    Hvis jeg tilfredsstiller kvinde, tilfredsstiller hun mig.
    Det er vigtigt at opfylde hinandens ønsker uden at skulle planlægge det seksuelle for meget.
    Det sværeste er faktisk at få hende med på legen.
    Pjatte med hinanden, kæle, pirre, være spontan.
    Kvindens selvtillid og seksualitet udstråler fra kvindens krop og bevægelser.
    Jeg bliver tilfredsstillet, hvis jeg kan tilfredsstille min forlovede.
    Så man kan faktisk at det hele handler om “kvinden” og hendes lysten til manden.
    Hans virile og maskuline krop og hans knowhow.
    Kvinden hviler på mandens intellekt og forståelser.
    Og lige ledes skal manden vise omsorg, forståelse og finde hendes indre ønsker.

    Tilfredsstille kvinden i sengen er langt svære, end for mænd.
    Jeg ønsker selv at sex ikke bare er sex, men at elske på den sensuelle måde.
    Udholdenhed er det vigtigste for mænd og det sværeste.
    Hvis kvinden skal blive tilfreds i sengen, skal manden faktisk holde i ca 1 time hver gang.
    Mænd skal have forspil og forspil og så mere forspil.
    Hvis kvinden ikke vil forspil, så skal manden tag roret og på den måde vil han have kortet på hånden og hun vil gøre gngæld.
    Så tilfredsstil din kvinde, for at blive tilfredsstillet.
    Det er min holding.

  8. Det vigtigste er at en kvinde er tilfreds med sig selv. Jeg vil ti gange hellere have et seksuelt forhold til en kvinde, der er buttet og rund, med masser af selvværd og eventyrlyst, end en sex-teknisk “dygtig” slank smuk kvinde med et lavt selvværd. For mig handler det om, at være i stand til at være hæmningsløs, udfordrende og at kunne give slip på mindreværdskomplekser. Der er ikke noget mere hæmmende, når en kvinde forsøger at trække maven ind, mens hun sidder ovenpå dig. Sex må heller ikke blive rutinepræget, hun skal være i stand til at fortælle om sine behov, have lyst til at udvide sin horisont. Der skal være lidenskab – en kvinde, der er i stand til at dyrke sex, som udgangspunkt i hvordan hun føler og ikke kun vil have sex, når hun føler på én bestemt måde gør det meget mere interessant. Vrede kan udløse dominans, både fra hans eller hendes side, tristhed giver en følelse af omsorg og fører til blid sex, glæde kan give anledning til rollespil osv., så det er vigtigt for mig , at en kvinde er i stand til at nyde sex og lade sex være en forlængelse af ens følelser overfor partneren.

  9. Kære Anja

    Jeg faldt lige over dit indlæg om “… at være dygtig i sengen” og kan se, at det er over 5 år gammelt, så måske lidt sent at kommentere.

    Men jeg synes bare stadig, at det er et særdeles interessant spørgsmål, som har optaget mig meget på det sidste. Derfor bliver jeg nødt til at skrive til dig.

    Og jeg synes faktisk, det er et utrolig godt spørgsmål, for i de sidste ti år, har der været skrevet enormt meget om kvindens nydelse, og hvad manden skal gøre for at give kvinden nydelse og især orgasme.

    Og lad mig lige slå det fast, at der er ikke noget vi hellere vil ;o) …. og det er til dels også rigtigt nok, at mandens nydelse og tilfredsstillelse går gennem kvindens tilfredstillelse. Vi bliver utrolig glade, hvis vi kan tilfredsstille en kvinde (sådan rigtigt på alle måder) og føler en ekstremt stor mandighed og selvværd derigennem.

    Men sådan tror jeg altså også, kvinder har det. Kvinder vil rigtig gerne give deres mand nydelse og se ham komme både i store sprøjt og store brøl og støn (undskyld sproget). Deri ligger kimen til enorm følelse af femininitet og selvværd for kvinden. Hvilken kvinde vil ikke gerne føle sig som en sexgudinde? Er der nogen større tilfredsstillelse for kvinden end det?

    Så hvorfor fokuseres der ikke mere på, hvordan manden kan tilfredsstilles? Hvorfor skrives der ikke nær lige så meget om det.

    Er det fordi manden er meget mere simpel og blot skal have sin udløsning? Eller at hans tilfredstillelse går så meget gennem at opleve kvindens orgasme, at det er nok for ham?

    Det bliver et klart og rungende nej, og intet kunne være mere forkert.

    Men manden bliver desværre opfattet som værende ret simpel, både af mænd og kvinder, hvilket er synd, for jeg tror der ligger meget mere sexuel tilfredsstillelse for begge parter, når vi får øjnene op for, hvor meget bedre manden kan tilfredstilles. For også han har brug for både fysisk og mental tilfredstillelse, og han vil også gerne have det lækre forspil, som sagtens kan blive langt mere pirrende og interessant, hvis kvinden interesserer lidt for, hvad hun gøre. Og han vil også gerne elske i flere timer og komme mange gange. Og ja, han vil også gerne have følelserne med, omend at alt dette kan være med et mandligt fortegn.

    Vi er slet ikke kommet igang på dette punkt, og kun de færreste forstår, hvor meget mere sexuel glæde, der er at hente på dette punkt !!! Derfor er dit spørgsmål helt utrolig godt!

    Nu har vi i 10-20 år haft utrolig meget fokus på den kvindelige nydelse og orgasme, og kvinder har stillet krav, mange krav. Og vi mænd har slubret det i os, for er der noget vi hellere vil, end at se vores kvinde komme kraftigt fra egen hånd eller pik. Nej vel, det er jo bare det lækreste !!! Derfor har vi læst og øvet os og anstrengt os, og vi har lært at være både bløde og hårde på samme tid (eller i den rigtige rækkefølge), erotiske som italienere, rå som nordiske mænd, følsomme i sengen nogle gange mens dyriske andre gange, aflæse kvindes signaler, føle os frem, gennemkneppe hende, når hun har brug for det, give skedeorgasme, sprøjte- og multiorgasme og meget meget andet. Og derfor er mange os blevet bedre elskere, og sikke en selvfølelse der ligger i det, tak ;o) Hvor er det fedt!

    Men kvinderne er desværre ikke fulgt med, simpelthen fordi der ikke har været fokus på det, og ikke skrevet særlig meget om det. Typisk er der tale om 5 tips i Woman eller Q, eller unge kvinder som forhører sig halvkvædt om, hvordan de kan give deres kæreste et bedre blowjob. Typisk er det kvinder, der prøver at rådgive om, hvordan manden skal tilfredsstilles, og det er de i sagens natur ikke eksperter til, omend de ofte rammer mange rigtige ting. Men der er ved at ske noget, og mændene er efterhånden begyndt at melde sig ind i debatten, selvom de endnu ikke for alvor er begyndt at stille krav til kvinderne.

    Resultatet er desværre, at langt de fleste kvinder ikke har ret meget viden om, hvordan de kan gøre det bedre for deres mand i sengen, eller endnu værre, de tror faktisk ikke de behøver at anstrenge sig eller gøre nogen indsats. Det er desværre holdningen blandt rigtig mange kvinder. Og resultatet er, at vi i det store hele står med en befolkning af elendige elskerinder, ja beklager men det er sandheden. De aner simplethen ikke, hvad der virker og hvad der ikke virker og hvad tænder og hvad der ikke tænder. Og hvad værre er, mange kvinder interesserer sig ikke for det ;o(

    Men dette, tror jeg, kommer til at ændre sig i de næste par generationer. Nu har vi fået fokus på den kvindelige nydelse og er kommet et rigtig godt skridt og et kæmpemæssigt hurra for det, for dermed er sex jo bare blevet mange mange gange bedre for begge parter. Men nu kommer næste bølge, hvor kvinden også skal komme på banen og blive en bedre elskerinde, og interessere sig for mandens nydelse, og det skal vi mænd blive bedre til at hjælpe jer med. Det er vi nemlig heller ikke særlig gode til, fordi vi slet ikke er bevidst om det, og slet heller ikke tænker over hvordan vores egen nydelse kunne blive større.

    For det er jo klart, at de kvinder, som begynder at gøre en indsats for at blive bedre elskerinder, vil også blive det, og så vil de have langt bedre chancer for at score de lækre, høje, stærke, intelligente, morsomme mænd og have langt større chance for at holde på dem, og måske endda få børn med dem. Det bliver en del af konkurrencen i fremtiden.

    Mao. et fantastisk spørgsmål du stiller ;o) …!!!!

    Og jeg skal give dig mit bud på, hvad en god elskerinde er, og ikke overraskende er det faktisk mange af de ting, som også karakteriserer en god elsker…. blot med et par kvindelige fortegn (som er nok så interessante)

    For en ting er jo selvfølgelig et par tekniske detaljer om at give et godt blowjob, hvordan tungene skal køre rundt om kransen, måske endda lidt om nosserne og anus, måske endda lidt om pisk, håndjern mv. (begge veje), hvis det går højt.

    Men dette er kun en parantes ift. at være den gode elskerinde. For det handler først og fremmest om tænding, at være liderlig, at have lyst til sin mand, og vise sin lyst !!! Jeg vil gå så langt som til at sige, at det er op mod 90% af hele sandheden, intet mindre. Derfor skal kvinder koncentrere sig om dette punkt. Og her er det jo selvklart at udtryk som at “være til stede” og “give sig hen” er helt i centrum og aldeles rigtige og sande. Men de er dog en smule bredt formuleret,og jeg tror godt vi kan komme det lidt nærmere, endog give et par praktiske fif.

    I kvinder skal huske, at manden er en fuldt ligeså kompleks og fintfølende maskine som I selv, han er bare stærkere og måske lidt mere direkte og ekspressiv, … måske.

    Derfor er det ekstremt vigtigt, at I er ægte med jeres liderlighed, for vi gennemskuer jer, hvis I lader som (et stort problem for lidt ældre kvinder), og det er jo problematisk, når det handler om noget så delikat, som sexlyst. Men jeg tror faktisk, at I kvinder går og putter med jeres lyst og fantasier. I skal fanme vise den, når den er der ! For den er der jo, men I kvinder er elendige til at vise den, fordi I er opdraget til at være den svage part. I skal blive langt bedre til at sige, at nu vil I tages (hårdt eller blødt) og at I har sådan en trang til at mærke hans pik oppe I jer !!! Hvor mange gange har I faktisk sagt sådanne ord til manden?

    En kvinde, som i kampens hede siger…. “Åh, hvor er du bare lækker, åh din store lækre krop….. jeg vil ha dig op i mig, kom nu, jeg vil mærke dig oppe i mig…..” … hun vil se hans pik så stiv, som aldrig før, og iøvrigt have vundet manden for altid og gjort ham glad i flere uger efter. Sværere er det faktisk ikke.

    Problemet er blot, at kvinder ikke siger sådan. Fordi det vil gøre dem sårbare, og de er ikke opdrage til at udlevere sig selv på den måde, (som manden nu har gjort i generationer). Kvinder er stadig pæne piger, øv. Det er af samme årsag, at kvinder siger, at de da ofte lægger op til sex, men ikke kan forstå, hvorfor manden ikke opfatter deres “signaler”. Problemet er formentlig, at de faktisk aldrig siger det lige ud, men blot bevæger sig lidt svajende gennem lokalet, taget lidt ekstra parfume på, eller måske viser et lille stykke med bart i døråbningen, for så må han da kunne regne det ud. Problemet er jo blot, at manden er blevet afvist så mange gange før, hvor han troede, at det var det hun ville, men hvor hun blot var i undertøj af praktiske årsager.

    Hvorfor siger hun ikke bare lige ud …”Åh, hvor er du bare lækker i dag, jeg bliver så liderlig at se på dig (måske mens hun smider lidt af tøjet), vil du ikke nok knalde (elske) med mig rigtig hårdt … jeg må bare ha dig.”

    Igen skal det være på tidspunkter, hvor hun faktisk har det sådan. Det skal være ægte!

    Dette er en ny situation for mange mange kvinder, at de skal vise deres liderlighed. Læg mærke til, at det ikke nødvendigvis er at give køb på den feminine sårbare svage rolle, således at manden stadig kan være den stærke fysisk offensive part, hvilket der jo ligger en satans masse tænding i, …. men nærmere at hun viser den underdanighed i form af begær til hans stærke krop, pik, og intellekt.

    For vi mænd vil jo også føle os lækre og begærede, er det så mærkeligt? Og hvordan kan I kvinder få os til at føle os sådan? Det er jo nøglen til at være en god elskerinde.

    Og her skal I også blive bedre til at foretælle, hvad det er I synes er lækkert ved ham. Det er I også elendige til, fordi I er opdraget til, at det jo er jer, der er de attråværdige og smukke, og dem, der skal have alle komplimenterne. Kære kvinder, vi lever altså i ligestillingstider, og vi mænd skal også have del i goderne.

    Derfor kom nu på banen, og find ud af, hvad det er I synes er så lækkert ved din mand. Vær ærlig og vær ikke karig med at fortælle ham præcis, hvad det er ved ham, der tænder jer, og hvad der gør jer liderlige ved ham. det er jo det han vil høre.

    Men et lille fif i den forbindelse. For I vil typisk fokusere på noget med højde, øjne, hænder og så hans intellekt, humor og faglige styrke (måske endda hans pengepung), men hvis han har en blot nogenlunde lækker krop, så vil han elske, at I siger det. Sig at hans krop er lækker, og hvis han træner, så tag fat i ham lige når han har trænet og pil tøjet af ham, for da er han allermest pumpet og lækker, og så bed ham om at gennemkneppe jer. Han vil elske det og få 5-10 større selvværd lige på stedet.

    Mao. fokuser på de mandlige værdier og styrk ham i dem.

    Og så er det vigtigt, at du ikke er sippet. Du skal tilbede hans pik og hans numse, ligesom han uden tvivl tilbeder din mis og numse og bryster, og sæt pris på alle kropsvæsker, ligesom han sætter pris på dine. Det er i høj grad det, sex handler om …!!! Det skal være ok, at sprøjte på dig, gerne i munden, og fortæl hvor gerne du vil have det, for det viser ham, hvor lækker du synes han er. Og det er hele sandheden, få ham til at føle sig lækker !

    Når alt dette er sagt, er det stadig et spørgsmål om, at du fokuserer på din egen nydelse, for det er den han gerne vil give dig. Du skal få orgasme, og du skal skrige den ud i al den kraft, den har. Du må ikke holde tilbage, og du skal klynke og skrige og hulke, men det skal være ægte. Der er ikke noget, der tænder mere af, end kvinder der stønner mere end de faktisk føler, og vi kan høre det med det samme, selvom vi ikke fortæller jer det (vi er jo opdraget til at være pæne drengen af vores røde mødre ;o).

    Så bare lad være med at holde tilbage, men støn og skrig det du faktisk føler. Og så lær at få de sprøjteorgasmer og sprøjt det hele ud på ham ! Jatak.

    Så er vi ved at være der ;o)

    Kære Anja, det blev lidt længere end forventet, men jeg elsker at skrive, og denne problematik er noget af mest interessante og iøvrigt et af de steder, hvor der er meget langt at gå, men hovr der er så meget glæde og nydelse atr vinde for hele befolkningen. Ja, det var et supergodt spørgsmål.

    Håber du vil stille flere spørgsmål i fremtiden.

    Gode hilsener
    Jens

    1. Kære Jens.
      TAK, her flere år senere. Jeg har med stor interesse læst dette skriv.
      Du burde få skidtet udgivet, hvis ikke det allerede er tilfældet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.