Jeg har lige lagt en videokommentar på en af mine andre blogs, efterlivet.dk, hvor jeg kritiserer Kernesund Millionøse-konceptet, og da jeg så videoen igennem, opdagede jeg at jeg helt glemte at uddybe min ærgrelse over fokusset på at “vi er kvinder”. Men det er jo en glimrende lejlighed til at få skrevet et nyt blogindlæg her.
Jeg får det simpelthen dårligt hver gang noget lugter for meget af kvinder. Ja, altså ikke vores fysiske velduft, men de der koncepter der henvender sig til kvinder, og som taler til “os” som en homogen masse der “jo alle slås med de samme problemer” – vores krop, vores parforhold, vores karriere, vores børn, vores økonomi. Og især når det lugter rigtig meget af at nogle kvinder har fundet ud af at der er penge i at “hjælpe” andre kvinder “af” med de problemer, og løsningen er: Du skal bare gøre/blive/spise/tænke ligesom os, så bliver du lækker/smuk/lykkelig/rig – ligesom os. Og jeg synes det vrimler med sådan nogle koncepter i øjeblikket. Det er som om alle de kvinder har været på kursus hos de andre kvinder, og det de lærer på de kurser, er at udnytte at der er marked for flere af sådan nogle kurser/bøger/podcasts/teleklasser, og – ikke mindst – hvordan de markedsfører dem på præcis samme måde.
Misforstå mig ikke – der er faktisk nogle derude der henvender sig til kvinder på en måde der også tiltaler mig (på netbabe.dk som kun er for kvinder alene pga. domænenavnet ;-), kan du se nogle af dem). Det er ikke så meget dét der provokerer mig. For jeg ved godt at det er gavnligt at fokusere på sin målgruppe, og hvis det er kvinder man vil arbejde med, så er det selvfølgelig også dem man skal henvende sig til. Men når det at “vi er kvinder”, bliver gjort til en slags kvalitet i sig selv, eller måske endda til en udfordring eller et problem, så falder kæden altså af hos mig, og jeg kommer i tanker om hvorfor jeg tit befinder mig bedre i selskab med mænd. Mænd er bare. De sidder ikke i grupper og “er mænd” eller har koncepter der henvender sig til mænd. De henvender sig bare til mennesker. Selvfølgelig har mænd også deres drengerøvsting der henvender sig til dem, men så er det underforstået. Det ligger i sproget, i designet, i miljøet, i tonen. Kvinder har det med at fokusere enormt meget på at “denne her vare er til kvinder”. Hold nu op, for helvede. Show it, don’t tell it, som man siger. Og vis mig at jeg som menneske har gavn af din vare – ikke som det køn jeg nu tilfældigvis har.
Det er også noget jeg har bemærket. Og været inde på i en lidt anden sammenhæng. Selvom jeg normalt ikke gider så meget af det der med hvad forskellene på kønnene er.
Der er tilsyneladende et eller andet dybtliggende behov i kvinder for at prøve at ensrette hinanden – og en af måderne kan jo så være at sige at bestemte ting er “kvindeting” og dermed gøre dem almengyldige. Og jeg er enig i at det er trist.
Du har så evigt ret. Det er nok også derfor “vi mænd” læser så få kvindeblogs, for mange evner ikke at komme forbi ligestillings-piveriet – måske i erkendelse af at argumentationen ikke er i orden, og de derfor er nødt til at appellere til en ligestilling der SKABES i stedet for at blive KRÆVET.
Supergodt indlæg, og god weekend. 🙂
Hørt, hørt, hvor har du ret. Det er jo som regel også i kvindedominerede miljøer sladder findes, det der lidt smålige, at man ikke må være for anderledes, stikke for meget ud, for så får man en over næsen og bliver bagtalt. Næ, gå i det samme tøj som os og spis det samme som os, følg vores koncept og bliv hjernevasket og ensrettet, så bliver du lykkelig 😉 Så tænk dog selv i stedet for og mærk hvad der gør DIG lykkelig, i stedet for at lade andre fortælle dig det. Du er god nok som du er, du behøver ikke andre til at fortælle dig hvordan du får et lykkeligt liv.
Ja, det er bare min mening.
Hilsen Pia
Jeg synes det er i orden at være dygtige og støtte andre til at blive dygtige. Men man må hele tiden kigge sig selv over skulderen og i spejlet og tænke hvorfor gør jeg det her og hvordan. Er det moralsk OK.
Jeg er bare så enig med dig i og træt af dem der ikke kigger moralsk på sig selv, hvordan de markedsføre sig og sælger deres produkter. Man kan måske blive stjerne for en aften, men det tager masser af hårdt arbejde og måske næsten et helt liv at blive stjerne i livet. Og nej alle bliver ikke millionære og Divaer , fordi vi selv er blevet det.
Jeg synes man skal fortælle at det kræver hådt arbejde , tro er ikke nok og 3 tips til at finde lykken og vuptivapti så er du bare glad , hver eneste dag holder heller ikke alene. Jeg kunne godt tænke mig at man fokuserede lidt mere på fællesskabet og lidt mindre på sine narsicistiske tilbøjeligheder , at man bare engang i mellem i stedet for en “synes godt om” skrev en længere kommentar. Når man skriver, for bearbejdet man bearbejdet sine holdninger.
Tak fordi du åbnede debatten jeg har længe gået og tænkt over problematikken men fik ikke sat ord på før dit indlæg dukkede op.
At skrive skaber klarhed.
Personlig udvikling er hårdt arbejde og det hele værd.
Og troen alene flytter ikke bjerge