Da jeg for ikke så længe siden skrev et indlæg om at være en quirkyalone, glemte jeg helt at beskrive en særlig følelse der til tider overmander mig, og som egentlig er grunden til at jeg kan identificere mig med den betegnelse. Der var åbenbart så længe siden jeg havde haft den, at jeg havde fortrængt den. Men nu er den her! (…skrev hun og lød som en tv-reklame: “Nu er den her: Absolute Loneliness!” ;-))
Følelsen er at jeg bare SKAL være HELT ALENE, og det skal være NU!! Og et par timer er ikke nok. En enkelt aften er ikke nok. Det skal være i flere dage. Og hvis jeg overhører den, bliver jeg ganske enkelt sindssyg. Eller… det har jeg jo ikke prøvet endnu, men sådan føles det. Jeg bliver VANVITTIG hvis jeg ikke kan få lejlighed til at være alene når jeg har det sådan. Ærlig talt er det nok en af grundene – hvis ikke hovedårsagen – til at jeg ikke vil have børn. Jeg kan simpelthen ikke udholde tanken om at der er nogen jeg ikke kan slippe for når jeg har brug for det, uanset hvor meget jeg måtte elske dem.
Et par tidligere kærester, venner og veninder er blevet meget forskrækkede første gang de oplevede det. Det kan virke underligt at man kan være sammen rigtig tit, og pludselig har jeg bare brug for at være alene, og jeg ved ikke hvornår vi ses igen, for jeg kan SLET ikke mærke hvor længe det varer (men erfaringen viser at det tager nogle dage, måske et par uger hvis jeg har overhørt det rigtig længe). “Er det fordi du ikke har lyst til at ses længere?” “Er der noget du er ked af?” “Er du ved at få en depression?” Nej, nej og nej! 🙂 Jeg skal bare have lov at isolere mig lidt så jeg kan fungere normalt igen.
Jeg husker en enkelt episode hvor jeg valgte at overhøre trangen fordi jeg var så glad for en dejlig ven at jeg sagde ja til at han kunne komme på besøg (og tænkte at jeg jo bare kunne nyde min ensomhed når han engang var gået igen). Det endte med at han gik igen meget hurtigt og meget vred og ked af det fordi jeg simpelthen ikke var mentalt til stede. Inde i mig selv var jeg åbenbart så isoleret at han slet ikke kunne trænge igennem med sit nærvær. Siden da har jeg mærket rigtig godt efter og siger ikke kun fra for min egen skyld, men også for andres. Det er ikke fair at simulere nærvær – og åbenbart heller ikke muligt.
Så den kommende weekend ser jeg rigtig meget frem til. Jeg har en date med mig selv. Den varer hele weekenden, og ingen får lov at forstyrre den. Hvis du synes det kunne være hyggeligt med en kop kaffe, så bliver det ikke hos mig. Hvis din mormor dør, og du har brug for at snakke, så må du ringe til en anden, for jeg KAN ikke være til stede. Om en uges tid kan jeg være verdens bedste veninde igen. Men ikke nu. Det er den ultimative egoisme, men den er ganske enkelt nødvendig for min overlevelse.
Årh! Det kan jeg nikke genkendende til! Og ja, det er seriøst et spørgsmål om overlevelse. Godt formuleret: “Det er ikke fair at simulere nærvær”. Den vil jeg huske, næste gang jeg må undskylde, at jeg ikke er i det sociale hjørne 🙂
Da jeg lagde mig i min seng, fik jeg nogle underlige vibrationer i kroppen
Jeg forsøgte at åbne mine øjne og bevæge kroppen, men jeg var som lammet
Kunne ikke røre mig, Jeg forsøgte at skrige, men kunne ikke, hvad var der mon galt?
Vibrationerne tog til i styrke, nu blev jeg virkelig bange, for hvad var det for noget?
Der kom underlige lyde, men så aftog vibrationerne.
Jeg røg op af sengen , bande og lynede var skide nervøs, derfor blev jeg gal.
Men til min store forskrækkelse lå der en i min seng, jeg gik lidt nærmere turde ikke kigge,
Men kunne det være mig som lå i sengen? Og hvad fanden lavede jeg så ved siden af?
Jeg tog mig sammen gik nærmere og da jeg kunne se, at det var mig ligge der, vågnede jeg op
Som et lyn.
Sker af og til når jeg ligger mig, at vibrationerne kommer, hvordan, hvorfor Kommer de?
I 2009 blev jeg ramt af influinza og måtte ligge mig, havde ingen inergi og var kvæstet
Da kom vibrationerne i kroppen ,havde ikke kræfterne til, at kæmpe imod
Mine øjn låg blev tungere, vibrationerne og lydene kom. jeg lagde som lammet kunne ikke røre mig
-Bliver skide bange når det sker. Da lydene var væk kunne jeg røre mig, jeg skyndte mig op.
Første reaktion var at se om jeg lå i sengen, det gjorde jeg. Jeg lå i sengen og sov. Men jeg stod og så på mig selv. 100% VÅGEN men hvordan det?. Hvordan kan man ligge i sin seng og samtidig stå ved siden af?
Jeg så ned af mig selv, og jeg havde hvad ligner en almindelig krop.
Vibrationerne kommer tid, hvorfor?