Ligegyldighed er en velsignelse!

Mit skrivebord (altså på computeren) prydes i øjeblikket af et billede med teksten:

Life is so much more enjoyable now that I’ve decided I just don’t give a fuck!

På dansk noget i stil med “Jeg nyder livet så meget mere nu hvor jeg har besluttet mig for at jeg er skideligeglad!”

Først syntes jeg bare det var morsomt, men jo mere jeg tænkte over det, desto mere gik det op for mig at det sgu da var et glimrende mantra, og så røg det altså på skrivebordet så jeg kan minde mig selv om det hver dag.

Nu er det jo ikke sådan at jeg synes man bare skal være ligeglad med alt – i hvert fald ikke i ordets mest brugte forstand. Men i forhold til bekymringer er det dælme en god indstilling at have! Det nytter ikke noget at bekymre sig; hvis man kan gøre noget ved problemerne, så må man gøre det – hvis ikke, så kan man lige så godt lade være med at spekulere på det. Noget jeg tidligere har været rigtig god til.

Hvis du har lyst til at arbejde aktivt med at slippe dine bekymringer, kan jeg anbefale Byron Katies metode “The Work“. Havde det ikke været for “fuck”-delen, kunne den sætning næsten være sagt at hende. 😉

Jeg smiler når du deler 🙂
Share on twitter
Twitter
Share on facebook
Facebook

6 thoughts on “Ligegyldighed er en velsignelse!

  1. Det lyder faktisk som en utrolig fornuftig holdning. Det kunne være at jeg skulle prøve at tage den til mig. 🙂

  2. Lyder som en fin løsning, jeg selv er hopper på; men det er som jeg ser det bare endnu et tegn på den håbløse tid vi nærmer os hvor alle kun tænker på sig selv og som er begyndelsen til enden på vores civilisation, lige som så mange andre civilisationer før os er gået til grunde. “Together we stand Divided we fall” . Vi gider ikke tænke over vores handlinger, da det tit vil give anledning til en dårlig samvittighed, så hellere tage den lette løsning, og skide det hele et stykke. Samtidig undgår man at indse at hele lortet er ved at bryde sammen om ørene på os ind til at det er en selv lortet rammer, men så er det for sent, for alle omkring os ”just don’t give a fuck” inkl. mig. Det er bare min mening, og som du ved, er meninger som røvhuller;… alle har en. 😉 og din ka’ være lige så god som alle andres. En ting er dog sikkert, hver gang man tager et valg, bevidst eller ubevidst, fravælger man noget andet og for hver en handling er der en konsekvens. Pas godt på jer selv… og dem der holder af jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.