Tak for roen, Carsten Graff

Kære Carsten

I går aftes deltog jeg i dit foredrag “Kunsten at spilde tiden”. Eller… foredrag kan man vel ikke kalde det, og du kalder det vist også en “proces” på Stemningshotellet.dk. Du skabte noget der føltes som et rum af venner der hyggesludrede om et spændende emne, og det var utrolig rart at være i.

Jeg er alvorligt bange – på den gode måde – for at det godt kan gå hen og blive en vane at deltage i dine processer. For aldrig er jeg gået hjem fra et foredrag med med sådan en følelse af ro indeni. Jeg har ellers selv ry for at smitte andre med min ro, så det var helt nyt for mig at blive smittet af din! Og jeg var ikke engang u-rolig da jeg kom. Men da jeg tog hjem, var det som om tiden var blevet ligegyldig. Jeg skulle vente 2 gange 10 minutter på de busser der skulle bringe mig hjem, og jeg stod bare og nød det. Glemte faktisk helt at se på uret. Da jeg gik hjem fra bussen nød jeg hvordan hver en lille lyd fra mine sko der ramte brædderne (byggerod) foran min boligblok brød den sprøde stilhed jeg var sært opmærksom på. (En følelse jeg tidligere har haft og beskrevet i dette indlæg om stilhed).

Først da jeg kom hjem, konstaterede jeg at klokken var blevet 22.30 – noget der kunne have irriteret mig enhver anden aften da jeg tit har lyst til at lavet noget såkaldt fornuftigt når jeg kommer hjem, men jeg har et stort søvnbehov og ville gerne være frisk til fredagen. Nu trak jeg bare på skuldrene og gik direkte i seng. Lå og nød stilheden til jeg faldt i søvn. Om natten drømte jeg at jeg gik rundt i en lyseblå jakke – en farve der for mig symboliserer ro.

Så Carsten, jeg vil bare sige tak for den dejlige oplevelse det var. Vi ses helt sikkert igen.

Kærlig hilsen
Anja


Jeg smiler når du deler 🙂
Share on twitter
Twitter
Share on facebook
Facebook

7 thoughts on “Tak for roen, Carsten Graff

  1. Haha, jeg ser lige at man kan læse overskriften som “tak for ROEn” – well, det kan selvfølgelig også gøre folk nysgerrige nok til at læse videre. 😉

  2. Ja – det var et superarrangement! Sjældent at være sammen med en gruppe mennesker man ikke kender og føle at man er en del af en familie. Tak for det.

  3. En helt anderledes tilgang som filosofi. Hvis jeg skulle sige det mere præcist ville jeg sige – filosofien om alt det vi konstant går og kæmper med, men som vi alligevel sjældent er gode til at lægge mærke til. Alt for meget filosofi bliver en masse ord, men ingen følelser – her var følelsernes også med.

  4. Jeg valgte IKKE at spilde tiden denne aften – til trods for, at jeg var meldt til. Jeg mener selv, at jeg har spildt tid nok i mit liv. Så netop denne aften gjorde jeg det modsatte: tog fat i en konflikt, som har hængt mig over hovedet og drænet mig for energi det sidste halvandet år. På den led gjorde du, Carsten, min blotte ikke-tilstedeværelse en succes. Tak for hjælpen Hr. MBA, filosof og forfatter og tak til alle jer, som deltog i arrangementet.

  5. Carsten Graff….. Tænk at jeg havde glemt ham.
    Han var jo IT-skribenternes svar på Kim Schumacher :-).

    Det kunne være at man skulle overveje seriøst at høre ham “live”.

    /Jesper

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.