En løber er (gen)født!

by Anja Lysholm on 10. august 2010

Åååårrhhh, jeg er glad i dag! :-D Her til morgen løb jeg nemlig 5 km for første gang i 2 år. Jeg har forsøgt og forsøgt at komme i gang med mit favorit-begynderløbeprogram i lige så lang tid, og nu lykkedes det endelig. Nåh ja, det er faktisk lykkedes at komme i gang flere gange, men nu lykkedes det mig også at gennemføre det! 3 måneder tager sådan et, og nu er de endelig gået – og gået godt! Ingen dårlige knæ eller andre ting der kunne drille.

Måske har du tidligere læst min løbehistorie i indlægget “Projekt løbeglæde” som jeg skrev i februar 2009, og der lykkedes det altså heller ikke på trods af den store motivation. Måske skal der absolut en dhl-stafet til for at holde mig til ilden, for den deltager jeg i endnu engang i år (sammen med Coop hvor jeg jo har job 2 dage om ugen). Desuden har jeg meldt mig til Änglamark-løbet på torsdag aften. Det er bare om at hage sig fast mens man har gejsten, for nu bliver næste store udfordring jo at holde ved! :-)

No related posts.

{ 7 comments… read them below or add one }

Kristian Sørensen september 8, 2010 kl. 00:13

Super godt Anja. Så fint at se dine updates på facebook dagligt med dine løbeture.

Jeg har jo startet jo løbeskobutik (http://www.runforest.dk), så hvis du kommer til at stå at mangle et par nye løbesko, så sig endelig til.

Jesper september 13, 2010 kl. 11:19

Tricket er at melde sig til en masse løb, ellers mister jeg godt nok også motivationen! Held og lykke!

Sebastian Krausing oktober 10, 2010 kl. 23:29

Stærkt gået! :) Jeg plejer altid at løbe når jeg er på ferie, men så når jeg kommer hjem igen dropper jeg det, da det så ikke er spændende længere.

Lars Cms oktober 26, 2010 kl. 22:34

Jeg bliver genfødt som løber én gang hvert år – når foråret og det varme vejr kommer. Og så går jeg ellers i hi når efteråret holder.
Op og ned i form hele tiden, man burde finde en passende indendørs sport til om vinteren, eller bare noget bedre motiverende vejr :)

Mark A november 4, 2010 kl. 21:04

Jeg er enig med Jesper- Jeg skal have tilmeldt mig et stor løb, et par måneder forude, for at have motivation nok, til at komme ud. Desværre!

Ulrik marts 31, 2011 kl. 11:11

Nå Anja, er det ved at være tid til at få fulgt op på projektet? Hvordan gik det – løber du stadigvæk?

Anja marts 31, 2011 kl. 11:46

Jep, det gør jeg! For første gang siden jeg begyndte at løbe i 2006, er det lykkedes mig at holde det ved lige hen over vinteren. Jubiii! :-D

Leave a Comment

{ 1 trackback }

Previous post:

Next post: