Det er for kort tid siden gået op for mig at jeg snart bliver 40. Nåh ja, nu skal jeg lige blive 39 først, men det bliver jeg d. 16. januar, og så går jeg altså ind i mit sidste år i 30’erne. Og jeg glæder mig. Jeg synes 40 er en totalt blæret alder, og jeg glæder mig allerede til at kunne svare “jeg er 40” når folk spørger hvor gammel jeg er! (Hvis du undrer dig over det, skal du måske lige gå et lille års tid tilbage i mine indlæg og læse om hvordan jeg først fik det godt med min (efter min mening alt for lave) alder da jeg blev 35.)
Sjovt nok er 40’erne et årti jeg faktisk aldrig har forholdt mig til. Jeg husker at jeg som barn/ung var sikker på at når man var 30, så havde man job, hus og børn – alt ville være på plads for resten af livet. Jeg anede ikke at det nærmere var der alt blev kaos. 😉 Men 40’erne har jeg aldrig gjort mig nogen forestilling om hvad jeg kunne forvente mig af. Måske er det derfor jeg glæder mig særlig meget til at finde ud af hvad de byder på.
Hvis du er over 40, har du så ikke lyst til at fortælle i en kommentar herunder hvad der adskilte dine 40’ere fra dine 30’ere? 🙂
Rigtig godt nytår
Tja, er fornylig blevet 42 – men indtil videre synes jeg egentlig ikke der har været den store forskel i forhold til 30’erne. Set som helhed var jeg i parforhold det meste af 30’erne, og det er jeg så ikke nu, så det er nok den største forskel – en genfunden frihed.
(Men da jeg også var single de sidste år af 30’erne føler jeg det ikke som om det har noget med det at gøre.)
Jeg føler mig ikke specielt klogere, viisere eller mere rolig. Men det har jeg nu stort set heller ikke gjort siden jeg blev 12.
Så for mig har 40’erne indtil videre været ok, men ikke specielt opsigstvækkende. Men jeg er altså også endnu kun i starten!
Nu er det jo ikke ens for alle, men 30’erne var også for mit vedkommende overraskende turbulent. Jeg har været meget tilfreds med mine foreløbig 46. Der har indfundet sig en vis ro og en oplevelse af, at jeg selv styrer det meste af retningen i mit liv. Det er et langt mere bevidste valg end i 30’erne, hvor jeg retrospekt kan se, at jeg mere flød med de begivenheder, der nu engang opstod. Jeg tror også, at jeg er blevet lidt mere rummelig og modig på mange måder.
PS. Og på andre områder har jeg nok klarere defineret nogle grænser for, hvad jeg vil være med til. ;o)
Ja, hvad adskiller 30’erne fra 40’erne ? Jeg er godt nok ‘kun’ 40½ år i skrivende stund, så selve 40’ERNE ved jeg ikke så meget om endnu. Men jeg har mærket en indre snigende oplevelse af at nærme mig et vejskille. Altså i den forstand at halvdelen (hvertfald statistisk set) af livet er levet… Reflektioner over livet forud ligger til grund for forundringen over hvad livet fremad byder.
Jeg oplever at jeg er roligere; måske mere ‘sat’ indeni (altså ikke med villa, vovse og sådan) – måske tilfreds er det rigtige ordet ?
Jeg føler jeg kender mig selv bedre – hvem jeg er på godt og ondt, hvad jeg vil være med til og ikke.
Livets forgængelighet (og reflektioner omkring dette) er måske den følelse som er trådt mest frem efter at jeg rundede 40. Nogen vil måske sige, at det er ubehagelig viden, men det er jo fakta – og så må jeg forholde mig til dét.
Nuet bliver vigtigere når livets forgængelighed først har taget bolig i ens bevidsthed… Ønsker dig et godt rest-38’ende år ! 🙂
Jeg runder de 38 den 14. april men må sige jeg heller ikke fokuserer så meget på alder, bortset fra en ting. Det er lidt overraskende at folk vi kender begynder at gå bort. Alderen får et nyt perspektiv når vi må erkende, at familie og venner ikke er udødelige. Som Dronningen mere eller mindre sagde mellem linjerne, så bør vi værdsætte hinanden mens vi HAR hinanden. 🙂
40`erne er for mig det bedste årti hidtil! Ingen tvivl om det, så du har helt sikkert noget at glæde dig til. 🙂
I år går jeg så ind i 50`erne, men jeg tror og håber ikke det gør den store forskel i forhold til 40`erne.
40`erne var det årti, hvor min kone og jeg opdagede polyamory…og udlever den…eller det var i det årti hvor vi fik sat navn på og turde stå ved denne livsstil. Har helt sikkert fået sat mange ting på plads i mit hoved og fået gjort “hovedrent”, rent udsagt 🙂
40`erne har helt sikkert været et super årti.
Tusind tak for jeres kommentarer – det var dejligt at læse om 🙂
2011 er mit sidste år i 20´erne, og det er slemt nok. Jeg ved at det bliver værre herfra, men det lyder til på flere af jer at mange ting bliver bedre;)