Jeg tror ikke der er mange der ikke har prøvet at melde sig syg selv om de egentlig ikke var det. Eller også vil jeg bare gerne tro at det er sådan det forholder sig, fordi jeg selv har prøvet det og helst ikke vil føle mig ussel helt alene. Men det er nogle år siden nu. Jeg kan ikke længere få mig selv til det. Evnen til at lyve (i hvert fald bevidst og direkte – jeg bilder mig ikke ind at jeg mestrer ærligheden 100 % endnu) forsvandt samtidig med at jeg sprang ud som polyamorøs og fandt friheden i ærligheden.
Men noget der stadig sidder i mig, er en sær dårlig samvittighed når jeg melder mig syg – selv om jeg er det. Jeg tror det stammer fra jeg var barn og prøvede at pjække fra skole eller blive sendt hjem fra skole (vær rar at fortælle mig at jeg i det mindste ikke er den eneste der kan huske at have prøvet det), men blev set kritisk på af en skeptisk mor, far eller lærer der – med rette – ikke troede mig over en dørtærskel. Og siden fra chefer der af en eller anden grund mistroede deres ansatte uanset hvor syge de var, eller i hvert fald gav kraftigt udtryk for mishag hvis de tillod sig at blive hjemme, selv om de var syge. Gudskelov er det mange år siden jeg har haft sådan en chef, men ubehaget ved at melde mig syg sidder altså i mig endnu.
Sidst jeg gjorde det og mærkede den der udefinerbare angst for en negativ reaktion, fik det mig til at tænke på hvor syg man egentlig skal være for at det er “okay” at melde sig syg. Hvad synes du? Er feber den eneste gyldige grund? Er der et minimum af symptomer der skal være til stede? Er hovedpine nok (man kan vel “bare” tage en pille?)? Er kvalme nok, eller skal der en reel opkastning til? Kvinder kan have det ret slemt en gang om måneden. Er en naturlig ting som menstruation en gyldig grund til en sygemelding, og bør man i så fald fortælle ærligt at det er derfor og ikke pga. en virus?
Nu mens jeg skriver, slår det mig at jeg vist aldrig har prøvet at melde mig syg bare fordi jeg ikke lige gad tage på arbejde, men altid pga. et eller andet der gjorde at jeg ikke lige kunne magte at se verden i øjnene den dag. En søvnløs nat, et skænderi, sorg over noget … Er den slags reelle sygemeldingsgrunde, eller skal man pinedød tage sig sammen for enhver pris?
Hvad synes du? Især vil jeg gerne høre din mening hvis du er chef/arbejdsgiver. 🙂
(Husk, du kan sagtens være anonym – bare lad være med at udfylde navn, e-mail-adresse og hjemmeside)
Gode spørgsmål… Jeg har også altid dårlig samvittighed hvis jeg melder mig syg, altså når jeg er syg. Måske det handler ‘sød-pige-syndromet’ ? Eller om et ubevidst ønske om at ‘være uundværlig’ eller håbe på at man er vigtig og vil savnes hvis man ikke møder på arbejdet ? Eller bare det at man har en stor portion pligtopfyldelse i hjertet ? Sådan at man får ros for den man er ? Det er flere spørgsmål end svar…
Tror det er meget individuelt (og relativt) hvornår man anser sig for ”for” syg til at tage på arbejdet. Hovedepine kan være nok for nogen til at blive væk, mens pms-smerter som gør at man besvimer (knapt nok) er nok for andre…
Tak for gode spørgsmål Anja 🙂
På en måde er det vel meget sundt, at vi i et relativt forkælet samfund som det danske, har en samvittighed der siger os at vi skal gå på arbejde når vi kan det. Vi er i forvejen nogen af dem der arbejder mindst timer, har længst ferie, længst barsel osv. og så er det kun rigtig rart at høre om engagerede mennesker, der sætter en ære i at gøre det rigtige. Har man brug for en fridag kan man sikkert godt få lov at bruge en af de 6 uger eller lidt afspadsering.
Det er ikke så mange år siden jeg fandt modet til – i stedet for at melde mig syg hvis det i virkeligheden var noget andet der var galt – at ringe til chefen og sige “er det okay at jeg tager en fridag i dag – jeg kan simpelthen ikke overskue at tage på arbejde”. (Ærlig talt ved jeg dog ikke om det mere handlede om at jeg fik en chef jeg følte mig tryg ved at sige sådan til, end om at jeg fandt modet til det.)
Der skal meget til, før jeg melder mig sig. Der er ikke noget så kedeligt som en dag hjemme, og så hjælper det jo heller ikke rigtigt at blive hjemme, hvis man er syg.
Jeg har selv dårlig samvittighed når jeg melder mig syg og gør det sjællent.. Jeg elsker mit arbejde, og det giver mig energi og gå glad på arbejde.. 🙂
God dag til alle 😉
Personligt foretrækker jeg faktisk at folk der er på kanten af at være syge bliver hjemme, så de ikke smitter andre på jobbet. Nu har jeg heldigvis også et arbejde, hvor jeg kan arbejde hjemmefra, så sygdom er ikke stort problem, hvis det ikke lige var fordi man har det så super dårligt.
Set fra en ledervinkel; man melder sig syg når man er syg. I min verden er man ikke syg fordi man har haft skænderi med kæresten – men det betyder ikke at man nødvendigvis skal komme på arbejde.
For mig at se, er man som leder ansvarlig for at skabe en kultur, hvor de ansatte trives. Det vil sige at skabe en kultur hvor det er i orden at ringe om morgenen for at bede om fri i stedet for at melde sig syg. Det er alligevel de færreste arbejdspladser, der har behov for at have en medarbejder på arbejde, som ikke har sovet og hvis tanker er et helt andet sted.
Jeg har tidligere implementeret såden en ordning – det gav et kraftigt fald i sygefraværet, og et tilsvarende fald i udbetalte overarbejdstimer.
Ved sygemeldinger er ærlighed til gavn for begge parter.
Man melder sig syg, når man er syg – men man bør også kunne ringe ind og morgenen og bede om fri. I den perfekte verden, der ville jeg mene at chefen blot skulle stole på at man havde en god grund til at man ville have fri. Jeg ved godt at sådan er verden ikke skruet sammen 🙂
Jeg har selv været på en arbejdsplads, hvor det var ok at melde om morgenen at man ikke kom på arbejde (uden at skulle stå til ansvar). Det gjorde på den arbejdsplads at alle var villige til at give den en ekstra skalle – for de vidste der også var goodwill den anden vej.
Jeg havde en rigtig god overlæge på Frb. Hospital som fortalte mig.
Man skal melde sig syg når:
1) Der er risiko for at smitte andre
2) Man ikke er i stand til at udføre sine arbejdsopgaver eller der er forhøjet risiko for at lave fejl.
3) Der er risiko for forlængelse og/eller forværring af ens sygeforløb, hvis man går på arbejde.
Ovennævnte betyder selvfølgelig sygemeldingerne bliver differentieret afhængig af erhverv og type sygdom.
Mvh.
Mikkel Nielsen
Ja kender det godt jeg er praktikant i irma og havede meldt mig syg fordi jeg følte at jeg var sløj det var chefen ikke dærlig glad for selvom jeg blev godkendt til det fordi jeg var praktikant men ville nødig smitte andre på jobbet hvis nu jeg fejlet noget