Jeg gider ikke tale om mig selv for tiden. Jeg gider ikke forklare hvem jeg er, hvad jeg laver og hvorfor. Jeg vil bare være. Det betyder at jeg hører mig selv sige nej til en del i disse dage. Fester, sammenkomster, arrangementer. En kop kaffe med et rart menneske der gerne vil møde mig. Invitationer af alle slags. Jeg kan det bare ikke lige nu. Har kun lyst til at være sammen med folk der kender mig rigtig godt i forvejen, så jeg ikke behøver sige så meget.
Men i går var jeg til 40 års fødselsdag. Sådan noget siger jeg ja til fordi en mærkedag selvfølgelig betyder noget – også for mig at fejre med dem jeg holder af. Og det er jo altså heller ikke fordi jeg ikke kan lide at være sammen med andre mennesker. 🙂 Så jeg besluttede mig for et lille eksperiment. Normalt er det svært for mig at undgå at komme til at tale om mig selv eller om de emner jeg beskæftiger mig med, fordi alene det at folk spørger hvad jeg laver, helt naturligt drejer samtalen ind på utroskab, åbne parforhold, livet efter døden og de ting dér … Så i går når folk spurgte mig, lød mit svar: “Jeg er bogholder“. Hvilket ikke er løgn, for det er jeg – to dage om ugen. Det er bare ikke det eneste jeg laver. Og det er normalt heller ikke det jeg siger at jeg laver, når folk spørger mig. Men det gjorde jeg altså i går, og det virkede efter hensigten. Jeg følte mig dejligt almindelig og anonym og kunne nyde en skidehyggelig havefest med nogle dejlige mennesker og fejre min veninde med glæde.
Tip hermed givet videre – hvis du også har det sådan indimellem at du bare ikke orker at tale om dig selv.
Hvis du har, vil jeg i øvrigt rigtig gerne høre om det i kommentarfeltet. Hvordan tackler du det? Siger du fra og siger nej tak, eller overskrider du dine egne grænser for ikke at “virke underlig”? Jeg gør det første, men er ofte fristet til det sidste, for selv om jeg stort set har vænnet mig af med høfligheds-ja’er, sidder følelsen af at være bange for at blive opfattet som en sær snegl desværre i mig endnu.
Jeg synes da det er værd at fejre dit arbejde. Da jeg her til aften så en optaget udsendelse af Emils damer som omhandlede modellen Denise Klarskov synes jeg det var vildt fedt at se hun havde Hvem er du utro? på hylden.
Kan godt være du har perioder hvor de samme diskussioner, og fordomme, bliver kedelige at diskutere igen og igen. Men så glæd dig over den trofaste fanskare som hylder din ærlighed og åbenhed.
Oh, those days!
Hvis jeg bliver spurgt jeg laver på en af dé dage, kan jeg godt finde på at sige; “Jeg er til 40 års fødselsdag” eller “Det spørger jeg også tit mig selv om!”. Så bliver der i stedet grinet lidt og derfra kan jeg lave et ninjagreb og svinge over til et andet samtaleemne – eller desserten 😉
Hej Anja!
Hvor er det et godt indlæg!
Jeg kender det godt. Specielt som selvstændig og ny i brancen vil folk hele tiden gerne høre om alle mine nye projekter og hvad jeg nu lige går og laver.
For det meste synes jeg som du, at det er sjovt at fortælle om, men andre gange kan det også være rart bare at være uden at skulle forklare ud fra en elevatortale, niche eller andet godt fra de selvstændiges verden.
Jeg glæder mig til at følge dig!
Fedt svar Lana !! Det er da kanon lige at vende den rundt på den måde. Det er humor. Men kunne da forestille mig man da ofte vil få opfølgende spørgsmål om hvad man så laver til dagligt/hvilket arbejde man har?
Men ville personligt have svært ved at lade være med at svare. Men ja, det kan godt være irriterende til tider at skulle svare og forklare hvad man laver.