Har du nogensinde tænkt over dine egne tanker? Hvordan taler du egentlig til dig selv? Husker du at rose dig selv når du har gjort noget godt, og have kærlig tålmodighed med dig selv når du har gjort noget mindre godt?
Jeg opdagede på et tidspunkt at jeg var urimeligt hård ved mig selv. Når jeg lavede fejl, slog jeg mig selv oven i hovedet med dem i lang tid efter. Når jeg gjorde noget godt, var jeg selvfølgelig glad, men det var da kun hvad jeg kunne forvente. Min indre dialog med mig selv var ikke særlig positiv!
Jeg har altid opfattet mig selv som et meget positivt menneske, så det kom faktisk bag på mig da jeg begyndte at høre efter hvordan jeg talte til mig selv. Jeg ville aldrig, aldrig have talt sådan til et andet menneske! Især ikke en person jeg gerne ville have et godt forhold til.
Hvordan taler du til dig selv?
Forestil dig f.eks. din kæreste, din mor eller en kollega begå en fejl – tabe noget på gulvet, sige noget forkert, glemme noget – hvordan reagerer du? Kunne du finde på (og nu taler jeg om en helt alm. ikke presset situation) at råbe “Aaargh, din store idiot!! Hvordan kunne du gøre det? Fede, uduelige kvaj!”, eller smiler du, trækker på skuldrene og siger “Øv, det var ærgerligt, men det kan jo ske for selv den bedste”? Jeg håber/formoder det sidste!
Men hvordan så hvis det er dig selv der begår samme fejl? Er du lige så tålmodig med dig selv som med andre? Jeg var ikke. Jeg kunne i den grad skælde ud på mig selv. Og endda over de mindste ting. Og jeg kan være både klodset og distræt, så det kunne ske mange gange på en dag. 😉 Jeg kunne endda skælde mig selv ud for at være ked af det. Tænk hvis ens bedste ven sad og græd, og man bare sagde “nu må du fandme tage dig sammen, tudefjæs – hvad hyler du nu for igen??” Ikke særlig rart. (Ikke at et los i røven ikke kan være på sin plads til tider, men selv i de tilfælde kan det gøres mere diplomatisk).
Og hvordan taler du til dit spejlbillede. Kigger du på dig selv og ser de gode ting, eller får du straks øje på alle “fejlene” og ønsker at du så anderledes ud? Well, guess what – det gør du ikke! 🙂 Så du kan lige så godt give dig selv en positiv kommentar med på vejen. Forestil dig at din kollega f.eks. hver morgen mødte dig med et “Hvor har du bare en stor næse, og dine tænder er skæve – hvorfor krøller dit hår så underligt? Gid du havde tykt, glat hår og i øvrigt var 10 kilo lettere”. Du ville RET hurtigt blive træt af ham, for sådan kan man fandme ikke være bekendt at tale til andre mennesker! Hmm, men hvorfor er det så i orden at tale sådan til sig selv??
Nå, det er forhåbentlig ikke alle der taler grimt til sig selv, men jeg har en mistanke om at der er en hel del der gør det. Og det er ikke særlig befordrende for selvværdet, skulle jeg hilse at sige. 😉 Så JEG har i hvert fald besluttet at jeg nu og fremover vil være min egen bedste ven. Ikke mere kritik (kun den konstruktive), ikke flere bebrejdelser, ikke mere vrede. Kun kærlighed, mildhed og venlighed.
2 thoughts on “Taler du pænt til dig selv?”