Jeg elsker når noget får mig til at standse op og tænke over hvorfor jeg egentlig gør som jeg gør. (Det er f.eks. derfor jeg ikke har brugt shampoo i 4 år.) Meget af det vi gør, gør vi jo fordi “det gør alle”, eller fordi noget/nogen engang fik os til det, og siden har vi ikke sat spørgsmålstegn ved det.
Matilde Mackowski fra Sinful (Danmarks fedeste legetøjsforretning) har skrevet denne her klumme i Alt for Damerne om at gå uden bh, og den fik mig til at tænke på at grunden til at jeg begyndte at gå med bh i sin tid – som 17-18-årig? – var at jeg flere gange oplevede at blive råbt efter på gaden (og faktisk også raget på i forbifarten) pga. rigelig bølgegang. Og hold kæft, hvor blev jeg ked af det (havde det så bare været komplimenter der blev råbt, men det var det ikke). Siden har jeg faktisk ikke brudt mig om at gå ud uden, og jeg synes mit tøj sidder pænere med, men det er interessant at tænke over om det egentlig skyldes andres reaktion på min hængebarm dengang, eller det faktisk er min egen mening. Det er jo ikke fordi jeg ellers er blufærdig eller på nogen måde er ked af min barm. Måske skulle jeg simpelthen teste mig selv og gå en tur ned ad Strøget en dag uden bh under t-shirten.
I andre kan jo læse Mathildes fine indlæg og tænke over om der egentlig er grund til den der evige bh.
God blog!