5 kvindekoncepter jeg respekterer

Jeg bryder mig ikke om at være negativ ret længe ad gangen, så nu hvor jeg har brækket mig over visse kvindekoncepter, synes jeg også jeg vil fremhæve dem der faktisk tiltaler mig. 🙂 Derfor vil jeg over de næste 5 dage fortælle om 5 sites der henvender sig til kvinder på en måde som jeg godt kan lide. Men først lidt om hvad der skal til.

Jeg kan mærke at der er to kriterier der betyder noget for om et website for kvinder tiltaler mig. Nogle gange udelukker det ene det andet, men ikke altid.

1. Jeg skal kunne mærke hjertet bag det hele. Kvinden bag skal vise mig hvem hun er. Hvis hun tillader sig at skrive i du-form til mig som om hun kender mig, så må hun også give mig en følelse af at jeg kender hende. Det er det jeg i høj grad savner i f.eks. Kernesund Millionøse-konceptet som jeg kritiserede forleden. Jeg kan simpelthen ikke mærke hvem de kvinder er. Det eneste jeg ser, er: køb, køb, køb. Jeg kan ikke identificere mig med dem. Jeg ser kun overflade og en formodning om at jeg har lyst til at være som dem.

2. Det at jeg er kvinde, gør mig ganske vist til en del af målgruppen, men ikke fordi mit køn er en udfordring eller et problem – mere fordi mænd og kvinder i sagens natur har forskellige behov og interesseområder. “Kvinde” er hverken en kvalitet eller en udfordring – det er blot et køn der er forskelligt fra “mand”. Sites der opfylder det kriterium, behøver ikke opfylde kriterium nr. 1 da de ikke prøver at bilde mig ind at de kender mig.

I morgen kan du læse om det første af 5 kvindesites der tiltaler mig.

Hvilke tiltaler dig?

Jeg smiler når du deler 🙂
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook

2 thoughts on “5 kvindekoncepter jeg respekterer

  1. Det første koncept der tiltaler mig skabt af en kvinde er ganske afgjort Pernille Melsteds videoblog http://www.finddinpassion.dk. Har læst begge hendes bøger, og hun er en hamrende dygtig kvinde når det gælder om at inspirere og motivere.

    Den næste kvinde som jeg også har et super venskab med (både hende og hendes mand, Cyril) er Britt Malka, der gennem mange år har delt Tips & Tricks om IT ganske gratis [på http://www.tips-og-tricks.com/%5D, og som også motiverer andre til at dyrke deres forfatterevner på bloggen http://www.blivforfatter.com/

    En tredie kvinde jeg mener fortjener at blive nævnt som inspirerende er Marina Orlova (a.k.a. HotForWords), som giver forklaringer på engelske ords betydninger. Jeg skrev om hende i denne artikel: http://ezinearticles.com/?Hot-For-Words—Marina-Orlovas-Fantastic-Idea&id=4288629 Hun er meget god til at forklare vidt forskellige ord, og det er en spændende og innovativ form for ordbog.

    Du er selvfølgelig den fjerde der bør nævnes, men du kalder mig garanteret bare en fedtemås når jeg siger det, ikke sandt? 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.