For lidt mindre end et år siden skrev jeg et indlæg om et søvnproblem jeg ikke forstod. Jeg var begyndt at arbejde to dage om ugen i Coop, og genoplevede fra tidligere hvordan jeg sover ustabilt når jeg går tidligt i seng og skal tidligt op. Det gik dog i sig selv igen – eller også generede det mig bare ikke så meget fordi det kun var to dage om ugen. I hvert fald har jeg ikke tænkt over det efter lidt tid. Men nu er jeg blevet konfronteret med det igen og må konstatere at jeg er B-menneske helt ind til benet!
I denne og næste uge har min kollega i Coop ferie, og jeg har derfor sagt ja til at være her fra 8-16 i 14 dage. Allerede efter et par dage måtte jeg konstatere at det altså ikke er nogen spøg at prøve at passe ned i en A-menneske-skabelon når man er B-menneske! Det er ikke bare en lille smule ærgerligt at skulle tidligt i seng/op – det er fysisk møghamrende ubehageligt. Det er som om hele mit væsen modarbejder det. Jeg sover skidt om natten, har poser under øjnene (nogle jeg engang troede var tegn på at jeg var blevet over 30, men de forsvandt da jeg blev selvstændig og kunne sove når det passede mig), har konstant en smule kvalme, har kværnehjerne (som om min hjerne skal kværne det igennem om dagen som den plejer at kværne igennem mens jeg sover).
Min kæreste snorker som så mange andre mænd, og for nylig sagde jeg til ham at han enten måtte være holdt op med det, eller også måtte jeg have lært at sove fra det, for jeg hørte det ikke ret tit længere. Og da jeg boede sammen med min eks, var jeg ved at gå amok over hans snorken, så det var da sært. Well, ikke så sært endda, viser det sig, for sørme om ikke “han er begyndt at snorke igen” i denne uge. Jeg kan ikke sove fra det når jeg skal lege A-menneske, åbenbart.
Jeg forstår ærlig talt ikke at jeg har kunnet tilpasse mig A-samfundet de første 36 år af mit liv. Det er lige før jeg mistænker at det kan forklare en del dårlige oplevelser med skole og jobs (ikke at jeg har haft “en del dårlige oplevelser”, men “det kan forklare en del”, mener jeg ;-)). Når man ikke har fysisk overskud og er helt ude af synk., så fungerer man bare ikke optimalt. Gad vide hvor mange mennesker der ville fungere bedre hvis de selv fik lov at bestemme deres døgnrytme. Jeg ved ikke helt hvordan man skulle strikke samfundet sammen for at det kunne fungere, men jeg er sikker på at det ville gøre noget godt for os alle sammen.
Jeg synes heldigvis det er blevet bedre de seneste (20) år, hvor fleksible arbejdstider er blevet mere og mere almindelige, ligesom det at kunne arbejde hjemmefra.
Det gælder selvfølgeligt ikke alt & alle, men i forhold til da jeg var barn, og arbejde var enten 8-16 eller 9-17, og sådan var det, og butikkerne lukkede 17:30 – så er det altså lidt lettere at leve som B-menneske i dag.
Dengang var der vist ikke meget andet valg end at kalde sig boheme & kunstner.
Det lyder godt nok ikke specielt rart med alle de fysiske mén du får af at rode rundt med din døgnrytme.
Nu hvor du har accepteret et par uger som A-menneske så synes jeg du skal få det bedste ud af det, der må vel være ting som også er dejlige ved at have døgnet flyttet lidt.
Personligt ved jeg at jeg er langt mere effektiv i tidsrummet frem til middag, så hvis jeg står op kl 5, damn jeg når mere end jeg ville på 3 dage hvor jeg stod op kl 10, det er som om min produktivitet falder til et absolut minimum efter middag. Som selvstændig er det jo altid rart at føle sig produktiv. Derudover giver det mig en langt bedre start på dagen at nogenlunde følge det naturlige døgn. Sidst men ikke mindst så sover jeg bedre og falder hurtigere i søvn hvis jeg har været tidligt oppe, fordi min krop er fysisk træt, og ikke bare kulleret i hovedet som det ender med når man holder sig oppe til kl langt over midnat.
Jeg kan selvfølgelig kun tale om mine egne oplevelser, men jeg synes du bør få det bedste ud af det nu hvor du alligevel ikke kan ændre omstændighederne.